Temperaturen er nu på den rigtige side af den røde streg på termometret, og efter et par dage med en hvid snedækket have kommer februarfarverne igen tilsyne. Farver i haven er måske ikke det, man mest forbinder med vinter og februar, bortset fra de hvide vintergækker og gule erantis. De er højt elskede og svære at få nok af. Men der er meget mere end det. Det gælder bare om, at have det rette fokus. I dag har jeg fokuseret på de røde farver, og der er nok at vælge imellem.
Mine røde påskeklokker, helleborus, er endnu ikke sprunget endnu, men de er så fine, og jeg tager turen forbi dem hver dag, for at se hvor langt de er fremme.
Det varer også lidt før jeg kan hente rabarber ind fra haven. I mellemtiden beundrer jeg de små røde spirer i den mørke muld.
Krybende læbeløs, Ajuga reptans, betragtes af nogen som ukrudt. Hos mig er den et fint indslag enkelte steder i min græsplæne. Min græsplæne er iøvrigt præget af stor diversitet, og det har jeg det helt fint med. Jeg stikker mælkebøtter, når de blomstrer for at holde bestanden nede. Jeg fjerner også tisler, for de er ikke rare at gå på med bare tæer, og ellers bliver den bare slået med græsklipperen en gang om ugen i sæsonen.
Slangeskæg, ophiopogon, kaldes egentlig sort slangeskæg. Men jeg synes nu, at den har et rødt skær, og den er vældig fin også på denne årstid. I baggrunden kan man ane erantis, og de står godt til slangeskægget.
Det er snart marts, og så begynder det at gå stærkt derude. Lige nu går det i et adstadigt tempo, og det er nu heller ikke så dårligt, bare man har de rigtige briller på.
