Blomsteråret 2016

Her på årets sidste dag vil jeg som så mange andre bringe en årskavalkade. Det bliver en blomsterkavalkade, det vil sige en blomst for hver måned. Det kunne også have været en kavalkade over de kreative indslag eller årets ture, begge dele fylder meget her på bloggen, og måske indledes det nye år med en af disse. Men dagens årskavalkade bliver med blomster, for der er ikke noget mere smukt og forventningsfyldt, som kan sætte drømmene i gang om det nye haveår.

Januar
Årets første blomst er en kvædeblomst. Den er drevet på få dage med grene fra haven. Noget af det smukkeste til at indlede haveåret med.

Februar
Vintergækkerne pibler op alle vegne.

Marts
Dorothealiljen er noget af det smukkeste, og når de trives spreder de sig heldigvis flittigt.

April
Det var stadig koldt i april, men vibeæggene trodsede det. De er noget af det smukkeste, og jeg tjekker daglig de små spirer for at se, hvornår de springer ud.

Maj
Så er det blevet tulipantid. De vælter op alle vegne, hvis man ellers har fået lagt løg eller har nogle, der kommer igen og igen. Jeg har det hele, for jeg elsker tulipaner.

Juni
Nu eksploderer det med blomster, så det er virkelig svært at vælge. Men når jeg tænker tilbage, så må det være pæonerne, der vinder.

Juli
Nu er der bare blomster, blomster og blomster. Sommerblomsterne er noget af det skønneste og frøkenhatten noget af det aller smukkeste.

August
Sommerhushaven fyldte meget i år, fordi jeg holdt åben have her under havefestivallen. Det nyanlagte bed i forhaven blomstrede frodigt, og det må være den orange montbretia som bliver augustblomsten.

September
En buket fra haven med septembers blomster: dahlia, stolte kavalerer, pileurt, kvæsurt, lathyrus, dild.

Oktober
Der er ingen tvivl om oktobers blomst. Det er den kæmpestore dahlia watermelon.

November
Nu begynder mørket at sænke sig, og det tynder ud i havens blomster. Men sankthansurten holder ud.

December
Nu er der brunt og grønt i haven, og ikke så mange andre farver. Husløget må tage havens decemberblomsterpris. Den har været flittigt brugt i julens dekorationer.

I ønskes alle et godt nytår. Nu begynder haveåret lige om lidt 😉

 

Juniglimt

Haven

Der er travlhed i haven, og det er tiltrængt. Den har været noget forsømt, imens sommerhushaven blev gjort klar til åben have. Men den er veloverstået, så nu kan der lægges timer i den hjemlige, og sådan lidt på afstand taget i den rigtige vinkel, ser der jo skønt ud i min have.

Pæon

Jeg nyder pæoner, iris, natvioler og lodden løvefod, når jeg går og hiver meterhøje græstrå op af bedene og klipper afblomstrede tulipanhoveder af. Akelejerne er på det sidste, og dem har jeg utrolig mange af i lyserød, så de fleste bliver også hevet helt op. Geranium phaeum har også bredt sig voldsomt, og har helt taget pusten af mine solhatte visse steder. Det er faktisk nødvendig livredning at luge, når alting vokser så hurtigt, som det gør lige nu.

Lodden løvefod

Frodighed er der i det hele taget nok af. Der hvor jeg har fået luget i tide, ser planterne sunde og flotte ud. Den lodne løvfod er helt vild flot i år. Jeg havde et par skybrud lige før varmen satte ind, så haven var godt gennemvandet før tørken kom. Det kan man godt se nu.

Den tidlige junihave er smuk, også i år.

 

 

.

De barbielyserøde

Nogen gange opdager man, at man kan holde rigtig meget af noget, som man egentlig ikke troede, man kunne lide. Jeg har det sådan med farven barbielyserød. Jeg ville betakke mig meget for at have sofapuder eller gardiner i den farve. Man ville nok heller aldrig se mig i et par bukser i den nuance. Men jeg har en rose, som jeg holder meget af, og det er Comte de Chambord. Den har lige præcis den farve.

Comte de Chambord knopper

Den er utrolig smuk både i knop og blomst, og har blade i en lys grøn farve, som forstærker den lyserøde farve. Den dufter også helt skønt, som nu roser skal.

Comte de Chambord Comte de Chambord1

Sådan lidt ved et tilfælde er geranien Rose Clair blevet til bunddække i bedet, og den passer helt fint til.

Lyserød pæon

Lige i nærheden står en pæon, som jeg ikke kan navnet på. Den er stor og flot og har den samme farve.

Så barbielyserød kan også være flot 😉

Sarah er her nu

Så har vi rundet midsommer, og på mine breddegrader har der været rigeligt med både regn og sol i den sidste tid. Haven ser frodig ud, og jeg halser som sædvanligt rundt og planter de sidste sommerblomster ud i disse dage. Det er lidt sent, men ikke for sent. Det er perfekt vejr til udplantning med passende byger ind imellem, så de kommer hurtigt i vækst. I dag har det været de sidste tobaksplanter, frøkenhatte og irlands klokke, som kom i jorden. De er blevet store i potterne, men heldigvis ikke alt for ranglede.
Sarah Bernhardt Pæon
De nyudplantede er af gode grunde ikke så store endnu, så de blev ikke fanget af kameralinsen. Det gjorde pæonerne til gengæld. Jeg stopper stadigvæk op hver gang, jeg går forbi pæonbedet og indsnuser duften og beundrer de enorme blomsterhoveder. Her er det Sarah Bernhardt, som er utrolig smuk. Hun er efterhånden er blevet så stor, at jeg kan plukke af den til buketter. Man er næsten nød til at plukke af den, for de tunge hoveder har svært ved at holde sig oppe, når det regner. Det gør nu ikke noget for hun pynter også indendørs i vaser 😉

Nu er der fare for lammende pæonitis

Det er knastørt, så den spåede regn i nat er meget velkommen. Jeg piskede rundt i haven her til aften for lige at få ordnet lidt før regnen kommer. Jeg skriver lidt, for jeg er håbløst bagud med al ting, så at sige “det sidste før regnen kommer” ville være helt hen i vejret. Det med at være håbløst bagud med haven på denne tid, er nu nærmest en årlig tilbagevende tilstand. Ukrudtet har overtaget visse steder, jeg mangler stadig at plante en del af de forspirede sommerblomster ud, jeg har ikke fået sået det jeg havde planlagt og så videre….
pæon
Men så er det, at jeg lige pludselig opdager, at den første pæon er sprunget ud! Nu er alt andet bare ligemeget for pæoner er bare noget af det mest fantastiske i haven. Deres skønhed overdøver alt det andet. Pyt med ukrudt, lus og visne planter. Jeg ved ikke hvor længe jeg faldt i dvale foran pæonen, men til sidst blev jeg så fattet, at jeg gik ind og hentede kameraet og fik taget et par billeder.
pæonknop
Der er jo heldigvis flere på vej, så det bliver nok til en del beundring i den kommende tid, og der kommer sikkert også flere billeder på bloggen 😉

Farven rosa

I disse dage er det de rosa farver, som er i fokus på mange haveblogge. Anne fra Moseplassen har startet en X-faktor blomsterudgave 2013, og lige nu er det de rosa farver det gælder.
Stjerneskærm, Astrantia
Jeg elsker rosa, og jeg har ligefrem et helt bed, som jeg kalder det rosa bed. Det er stort og har mange forskellige planter, men den jeg først tænker på er stjerneskærm, Astrantia. Den er rosa, smuk, super god til buketter og helt uundværlig i det rosa bed.
Det rosa bed
I de rosa bed er er også pæoner, fingerbøl, tulipaner, storkenæb, valmuer, roser og senere på sæsonen kommer der stokroser, løvemund og lægekvæsurt. Her er det i tulipansæsonen og her i sensommeren, hvor det bliver mere rødt. Men rosa er altså bare flot 😀

Pæonbedet

Det har været en forrygende dag i haven. Jeg har nydt det. Resten af familien har været hjemme, og da jeg fik lokket dem til lige at hjælpe lidt til i haven, når jeg nu ikke kunne. Der blev slået græs, klippet et par afblomstrede stauder ned, plukket jordbær, plantet et par planter og hindbær og jordskokker fik lidt støtteopbindning. Jeg styrede slagets gang og klarede selv at deadheade pæoner.

Der er heldigvis mange knopper og blomster endnu på pæonerne, og I får lige en collage med dem, der blomstrer lige nu. Jeg har ikke helt styr på navnene, men der skulle både være en Sarah og en Karl imellem 😉


I morgen går turen til Møn, så en god sommerdag igen, ville ikke være så dårligt.

Så skete det endelig

De første pæoner sprang ud i går. Det har været ventet længe. Knopperne har stået svulmende og været lige ved at briste i en uendelighed.

Rundt om i andre haver og i blogland har udsprungne pæonhoveder været synlige på nethinden i dagevis eller er det ugevis. Men nu er det så endelig blevet min tur. Jeg har 4 forskellige, som jeg har købt som knolde nogle år siden. Det tager tid med pæoner. De første år kommer der meget få blomster og planten er ikke så stor. Men nu er mine ved at være så store, at jeg kan plukke af dem.

Dengang jeg lagde knoldene gik jeg ikke så meget op i navne, så den først udsprunge ved jeg ikke hvad hedder, men den er bare vidunderlig. Hvis nogen har et bud, så kom endelig med det.

I onsdags var jeg så pæonhungrende, at jeg på en kold blæsende aften tog til Pæoneksperten i Tingerup ved Hvalsø. Der er åbent hver onsdag aften i juni og i eftermiddag. Der er selvfølgelig vildt mange gudeskønne pæoner og iris. Man skal virkelig passe på ikke at blive ramt af pæonitis og irisitis. Indehaverne rendte rundt med spader og gravede plantestykker op til kunderne.

Der var mange andre kunder som også trodsede kulde, blæst og fodboldkamp, og jeg havde lidt svært ved at bestemme mig, så jeg tager et besøg en anden aften, hvor jeg i ro og fred kan få shoppet igennem. Men jeg fik et par dyrkningstips med på vejen. Som man kan se af billederne gror pæonerne fint selv om ukrudtet står højt. Det var ikke et valg, men mangel på tid 😉 De vander aldrig, så pæonerne klarer sig fint med det som kommer ned fra himlen af sig selv.

Lige til sidst et billede af en skøn rød fra eksperten. Den fik jeg heller ikke navnet på 😉

Gaver og pæonknopper

Jeg var så heldig at have fødselsdag i går, og min familie ved godt, hvad der gør mig glad, så jeg fik lidt til haven.

Et par lækre rustikke plantestativer fra den lokale kunstsmedie Hj design, som også kan sådan noget. Det blev også til en ny hæksaks, og så er der nok nogle, som tænker, hvad skal jeg med en hæksaks, når der er mure og hegn rundt om hele haven.

Det er fordi, jeg for et par år siden plantede en snoet ligusterhæk på tværs af haven. Der kommer billeder igen, når jeg har fået klippet den, så man man kan se den snoede form  😉
Jeg bruger iøvrigt også hæksaks til at klippe buksbomkugler og andre buske, som skal formes.

Billedet af plantestativerne er taget ved siden af pæonerne. Der har jeg haft min daglige runde i ugevis for at se, om det skulle være i dag, de sprang ud.

Det er stadig lige op over. Det er lige før, man har lyst til at hjælpe til med en pincet eller lignende 😉

Nu må det altså snart være!!!

Ha’ et godt plantetræf i Kolding. Jeg smutter en tur til Sverige med familien i dag 🙂

 

Fra det lyse til det mørke

Det er ikke svært at finde på noget at skrive om eller finde egnede motiver til fotografering i øjeblikket. Der springer noget nyt ud i haven hver dag, og jeg vil så gerne have det hele med på bloggen, men det er uladsiggørligt. Det bliver noget rod, så i dag bliver det billeder af de hvide, som endnu ikke har været på bloggen i år, og de helt mørke som lige er sprunget ud sammen med dem som er lige ved. Der er mange billeder denne gang, so be prepared og husk de er klikbare 😉

Hvide vibeæg.

Tulipanen Mount tacoma er lige sprunget ud.

Liljeformet tulipan. Hører til de navnløse 😉

Narcuíssen Treamble er også lige sprunget. Den er lille af højde og i blomsterhovedet, men meget smuk.

Tulipanen Spring Green er super flot med sine grønne aftegninger på den hvide blomst.

Queen of Night er også lige sprunget ud. Jeg har den i stort antal, og den kommer trofast igen år efter år, og hver gang er jeg lige begejstret.

Lige en gang tæt på også 😉

Et par stykker af disse er dukket op i mellem Queen. Smukke er de, men det skyldes vist nok en svampesygdom, at de får det flammede udseende. Det skulle også være derfor, at den type tulipaner ikke holder så mange år.

Finalen bliver en pæonknob. Pæonerne vokser med stormskridt hver dag. De er nu ca. 60 cm høje og med store knopper på.

Det har iøvrigt været en dag med tid til at nusse rundt i bedene og klippe afblomstrede hyacinter og perlehyacinter af, luge lidt hist og pist, slå græsset, binde clematis op, flytte et par planter ….. skøn store bededag 😀