I ly for regnen under halvtaget ved det gamle hønsehus blev det til en krans af sankthansurt i går eftermiddags.
Sankthansurten står med flotte farver lige nu, og den er meget velegnet til dekorationer og kranse. Den holder længe, fordi den holder godt på væsken med sine tykke stængler og blade. Hvis man sætter den i vand eller direkte i jorden er den meget villig til at slå rødder, så hvis man vil have flere af dem, er det nemt at lave stiklinger. Planten kan også deles om foråret. Den fås også i andre varianter med bl.a. med hvide blomster og med røde blade og stængler.
Sankthansurten er en gammel lægeurt, og skulle være god til brandsår, næseblod og hæmorider. Den er også blevet kaldt kærlighedsurt. Efter sigende skulle man kunne tage varsler omkring kærlighedsforhold af den ved at stikke den i stråtaget. Hvis den slår rødder, vil man kunne finde en kæreste i den retning, som skuddet vokser. Hvis man er i et forhold og sætter flere i stråtaget, er det ikke godt, hvis den ene vender den anden vej, for så bliver forholdet ikke godt. Kommer der sideskud betyder det, at der kommer børn.
Man kan læse mere om dette og dyrkning af sankthansurten på Havenyt.dk.
De frostfølsomme har det fint
Temperaturen holder sig heldigvis stadig på den gode side af frysepunktet, selv om det er blevet rigtig efterår. Der er ikke noget der ligner nattefrost foreløbig, og det er godt, for jeg har rigtig mange sommerblomster, der gerne må blomstre længe endnu. Jeg har heller ikke flyttet de frostfølsomme, der skal overvintre i havestuen. Det er bl.a. agapanthus, solbærsalvie, annanassalvie, rosmarin, duftpelargonier og stevia.
Ved bryggersdøren har jeg prydtobak, den ukendt duftpelargonie, hestemynten monarda austromontana og en myntepelargonie.
Monardaen er en staude, og skal plantes ud i et bed, når den er færdig, som krukkeplante.
Myntepelargonien med de lodne blade skal sammen med duftgeranien overvintre i havestuen.
Nicotiana perfume deep purple kom alt for sent ud af forspiringspotterne. Det nåede vist at blive august inden det skete. Men den er et godt bevis på, at det kan man godt, og så få noget godt ud af det.
Sommerblomsterne er blevet suppleret med en kvædekrans og et par pyntegræskar, for det er jo blevet efterår.
De er sure, sagde ræven om rønnebærene
Det kunne jeg også vælge at sige, for jeg har ikke noget rønnebærtræ i haven. Rønnebær er ellers en lækkerbidsken for fugle, så jeg overvejer at plante et sådan træ. Men i år har jeg i stedet været på rov, og jeg siger ikke hvor 😉 
For jeg synes, at fuglene i haven skal have nogle af de gode rønnebær, og så kan de jo også bruges ret dekorativt. Denne her spiral er hængt op i en hvidtjørn. Hvidtjørnen har iøvrigt nogle meget smukke røde bær lige nu, men de er meget hårde og kan ikke trædes på ståltråd, som de bløde rønnebær. 
Der blev også til et par kranse. Det kan man altid bruge. Lige nu har fuglene jo nok at tage af derude, så mon ikke kransen får lov til at blive hængende som efterårspynt indtil videre 😉
Efterårspuslerier
Ok, jeg har kapituleret. Sensommeren er ovre og efteråret er kommet. Vejret og farverne i naturen og haven fortæller det. Mine sommerblomster i krukkerne på gårdspladsen var ved at være ret triste at se på, så de er kasseret, og skiftet ud med noget mere efterårsagtigt.
Pyntegræskarene købte jeg på Tadre Mølle i sidste uge, og så har jeg været en tur hos den lokale plantepusher og købt lidt forskellige alunrod, Heuchera.
Her er det Melting Fire, som giver godt med kulør til efteråret.
Sammen med denne Stoplight skal de plantes ud i haven, når deres efterårsjob på gårdspladsen er overstået.
Min nyindkøbte persillehyld står også her indtil den skal plantes ud. Man kan lige ane et solstrej, som listede sig frem her til sidst på dagen, ellers har dagen været præget af regn og blæst i rå mængder.
Lige til sidst et billede af frøstandskransen, som nu hænger på hoveddøren. Den holder faktisk rimeligt godt, når man tager i betragtning, at døren går op og i en del gange i løbet af dagen. Der er en enkelt hvidløgstop, som faldt af en af de første dage, men ellers holder den.
Det er jo egentlig ret hyggeligt et efterårspusle 😉
En frøstandskrans
Der blev lige tid til en krans sidst på dagen i går.
Der er noget mediativt over at sidde og nusse med kranse og dekorationer, så det skal man unde sig selv en gang imellem. Denne her er bundet af frøstande fra haven. Morgenfruer, valmuer, jomfru i det grønne, persille, perlekurv, koriander og toppen af slangehvidløg har lagt materiale til denne krans.
Kroner til træerne
Æbletræet har haft junifald, og selv om det først skete ind i juli måned, hedder det sådan. Det er træets egen måde at udtynde mængden af æbler, og der er hundredevis af små æbler, som nu ligger på græsplænen. Æblerne på det her træ har aldrig været noget hit. Det er tidlige æbler, og de er tit angrebet af alt muligt. Men træet står nederst i haven og giver læ mod østenvinden, så derfor har det fået lov til at vokse sig stort. Jeg har tænkt på at plante en klatrerose ved foden af træet F.eks. Lykkefund, der kan kravle op og berige træet med endnu en blomstring.
Jeg så et sted, at man kunne bruge de små æbler fra junifaldet til pynt, så jeg tænkte, at en æblekrone ville passe godt til træet. Nu er jeg stadig forhindret i at bruge redskaber som spade, hakkejern og græsslåmaskine, men nørklerier med ståltråd og bidetang er ikke noget problem.
Man tager et tykt stykke ståltråd og trækker æbler på. Når størrelsen er passende formes den til en ring. Derefter laver man en til, der er dobbelt så stor i diameter. Man sætter de to ringe sammen med fem lange stykker tynd ståltråd f.eks. vindelseltråd. Den lille ring nederst. Man kan godt sætte nogle umodne bær eller andet med fast konsistens på de lange stykker. Det ser flot ud. Jeg prøvede med solbær, men de var for modne og smattede helt ud. Så fandt jeg ud af, at frøstandene fra fingelbøl havde den helt rigtige form og konsistens, og dem har jeg rigeligt af. Da jeg havde siddet og nulret med det i et kvarters tid, kom jeg i tanke om, at digitalis er ret giftig! Jeg fik vasket fingre og ansigt i en fart, og blev enig med mig selv om, at det så også fint ud uden 😉
Valmuefrøstande er ikke giftige på samme måde, så jeg tænkte at en krone i hvidtjørnen, som står midt i haven, ville se godt ud. Den er lavet på samme måde bare med den største krans nederst.
Det er frøstande af forskellige bordeaux valmuer, som er brugt til den største krans.
Den lille er frøstande fra staudevalmuen Pattys Plum. Aller øverst sidder en meget stor frøstand fra en pæonvalmue.
Jeg gik helt i krea-hjørnet i går, og fik også kreeret en krans til ugens Isabellasindlæg. I dag er der kort mellem regnbygerne, så jeg tror, at det bliver på computeren, jeg udfolder mig i dag 😉
Kransetid
I går blev der tid til et par timer i Hønsehuset med kransebinding. Jeg er ikke særlig rutineret, det bliver kun til et par stykker hvert år til jul. Men der går virkelig fordybelse i projektet, så ud over at bidrage til juleudsmykningen, er kransebindingen helt sikkert sundt for sjælen og udmærket finmotorisk gymnastik for fingrene. 
Jeg havde hentet inspiration i et par bøger fra reolen og biblioteket. Hønsehuset er uden moderne faciliteter, så lys og opvarmning foregår med stearinlys. Det er vildt hyggeligt i et par timer, men lidt for koldt i længere tid.
Mos, blød ene og nogle eucalyptuslignende grene er indkøbt, og kogler og rensdyrlav indsamlet tidligere på året. 
Det blev til en enkel moskrans. Jeg havde ikke helt nok, så jeg supplerede med lidt fra græsplænen, så derfor bliver den en udendørs krans til hoveddøren. Resten af kransene kom indenfor i huset.
En krans af rensdyrlav og lærkekogler. 
En krans i blød ene med glaskogler.
Et hjerte. 
Til sidst en blandet, lidt løst bundet.
Klik på billerne for at få dem i større format.
Kranse til julen
En krans til hoveddøren af vingrene med lærkekogler.Den har på naturlig vis fået et drys af sne. Det pynter også her i december.
En krans til til en indvendig dør bundet af blød ene med lilla glaskogler.
Adventskransen
Årets adventskrans skiller sig ud fra de forrige år ved at være hjemmelavet. Det plejer den også at være, på nær grankransen. I år har jeg købt halmkransen, men selv bundet gran m.m. på. Den er bundet af nobilisgran, blød ene og eucaluptusgrene.
Jeg holder fast på traditionen med at brænde 1 lys første søndag i advent, 2 lys anden søndag o.s.v. Det har den ulempe, at kransen står ubrugt resten af ugen, så der bliver den forvist til havestuen.
Lodne kugler og kranse
Min nabo opfatter planten lammeøre som ukrudt. Den gror også flittigt, og er rigtig god til bede, hvor der er tørt. Men jeg synes nu, at det er nemt at fjerne uønskede planter, og så kan den bruges til andre ting også. Ørerne er nemlig rigtig gode at lime på oasis eller styropor.
Det skal være friske blade, og man skal huske, at de skal lappe lidt ind over hinanden, fordi de trækker sig sammen, når de tørrer.
Når man ser bladene tæt på, kan man godt forstå, hvorfor de hedder lammeøre.
Jeg har brugt limspray, men en limpistol ville sikkert også være god. Jeg har bare ikke strøm i mit værksted. Jeg havde tænkt mig, at sætte et silkebånd fast i en af kuglerne med en nål eller en skrue, og så hænge den i et vindue til jul. Jeg ved ikke, hvor længe de bliver ved med at se dekorative ud. Jeg går ud fra, at den grønne farve blegner lidt med tiden. Men jeg så en krans, som min faster havde lavet, og den var mindst et halvt år gammel og var stadig flot at se på.
Du kan se i et senere indlæg, hvordan du kan lave lammeørekuglerne.