Forårskrans

Kranse hører alle årstider til. Jeg er mest til naturens materialer, altså det du finder ude i den danske natur i skoven, på marken, i grøftekanten og på stranden. Men også haven har masser af skønne kransematerialer. Det er alt sammen materialer som er gratis og bæredygtigt. Det kan så suppleres med lidt købte ting. På denne årstid er det især æg, fjer og forårsløg som er oplagte materialer. Hvis hovedvægten er på de bæredygtige, så synes jeg, at det er ok med lidt andet til at pifte det op.

Kransen er bundet på en halmkrans med jutegarn. Jeg bruger jutegarn, hampgarn eller andet nedbrydeligt og sjældent vindseltråd, altså metaltråd. Men gør det ind imellem, hvis det er nødvendigt.

Til denne krans har jeg brugt masser af birkegrene, hvid mos fra Ulvshale, gæslingegrene og forskellige tørrede blomster i hvide og lysegule nuancer. Det er blandt andet statice og stjerneskærm. Det er alt sammen materialer, som jeg har samlet i naturen eller høstet i min have. De tørrede dromstick giver lidt gult til kransen, som gør den til både en forårs- og påskekrans.

Birkegrene er et godt materiale til forårs- og påskekranse. Her er den bundet ind i kransen sammen med de andre materialer og giver fylde og et naturligt udseende. Men man kan også binde selve kransen af birkegrene.

Her er selve kransen bundet af birkegrene, der er løst samlet og snoet ind i hinanden helt enkelt. Der er et par få bånd af metaltråd til at holde den på plads og et par tørrede blomster til pynt. Det giver et helt andet udtryk, men også meget naturligt og bæredygtigt.

Der kommer flere forårskranse til inspiration snarest.

Grøn december på tredje

Det er blevet midt i december og julen er for alvor rykket ind i lejligheden. Det er en herlig tid med kalenderlys, dekorationer, kranse og så meget pynt, man har har lyst til. Jeg har lyst til meget pynt, både noget af det gamle, der kommer frem hvert år og så noget nyt. Noget man selv kreerer eller får som en kærlig gave i julekalenderen.

En klassiker er dørkransen. Den er ny hvert år og kan have meget forskellig udseende. I år er det en stor fed grankrans af mange slags grønt med en lotusblomst engel og et lille enebærtræ.
Nu hænger den på hoveddøren inde i opgangen, så jeg er lidt spændt på hvor længe den holder sig frisk. Men der er koldt og ingen opvarmning, så jeg satser på, at den klarer den julen over i smuk stil. Skulle den miste gejsten og begynde at drysse, så binder jeg en ny.

En andet must er kalenderlyset. Det er i år blevet et grønt/turkist med prægede tal. Lyset står i en dekoration, hvor selve lyset er sat i ler og dekorationen i blomsterskum. Jeg har brugt fibre floral, som er en ny mere miljøvenlig og nedbrydelig form for blomsterskum. Men den duer ikke til at sætte et stort lys i. Den er alt for løs i strukturen. Derfor har jeg brugt ler og sat det i en lille plastikpose, så leren ikke bliver våd. Den våde blomsterskum gør at gran og eukalyptusgrene holder sig friske i lang tid.

Jeg har altid flere adventskranse i lejligheden. Denne står på skænken i spisestuen, hvor natur og grøn er temaet. Denne er en krans med kogler og frøstande, som er limet med limpistol på en halmkrans. Det tager tid at lave den, men det er også hyggeligt arbejde. Jeg har i de senere år lave flere til kollegaer og i år også til årets julemarkeder.
Julebukkene er af ældre dato. De er født med røde silkebånd, men for nogle år siden skiftede jeg dem ud med grønne. Båndene er sat fast med knappenåle

I år har jeg kreeret lyskranse til lysestager. De er lavet af blomsterskum, som jeg har trykket halvt ned over lysestagens lysholder, og derefter trykket lyset ned i. På denne er blomsterskummet beklædt med islandsk mos også kaldet rensdyrlav og pyntet med sulten fyr, en eukalyptusgren, et par små kogler og nogle bruge kugler. Jeg har tænkt mig, at der skal et par stykker på årets julebord, men der er lidt til, så det kan ændre sig. Jeg har altid mange planer om julebordet, som er noget af det sjoveste at pynte juleaften.

Englespillet kommer frem hvert jul, og har de sidste par år haft sin faste plads på skænken i spisestuen.
Nogen ting skal bare være som de plejer.

I ønskes alle en glædelig jul

Lammeørekrans af de blødeste blade

Jeg er vild med lammeøreblade. De er så dejlig bløde, og så fine til at bruge i kranse og på kugler, især har jeg brugt dem på styropor, men de er også gode i bruge i almindelige kranse med andre sensommer- og efterårsblomster.


Det er en plante, som trives fint i almindelig havejord, også lidt tørre steder. Den hedder stachys byzantina på latin. Tit kan man få en aflægger af naboen eller købe den på et plante/bytte marked, da den breder sig, hvis den trives.

Jeg starter med at male styroporen med en grøn hobbymaling. Det er ikke noget bestemt mærke, men bare noget der duer til formålet. Jeg bruger en lys støvet grøn, og hele idéen med at male, er at styroporen ikke er så synlig, hvis lammeørebladene skulle trække sig sammen, når de tørrer ind. Og det gør de, så derfor er det også vigtigt, at bladene lapper godt ind over hinanden, når de bliver sat fast på kransen. Jeg bruger limspray, som jeg sprøjter på bagsiden af bladene. Luft godt ud eller gør det udendørs, hvis vejret er til det.

I årenes løb er det blevet til en del kranse og kugler. De holder den fine grønne farve en måned eller to, og så bliver de mere brunlige. Det har ikke forhindret mig i at have en krans hængende i stuen siden sidste år. Jeg kan også godt lide den i let brunlige udgave.

Man kan sætte bladene på i forskellige mønstre og style med bånd, guld og glimmer alt efter humør og formål. Bladene kan også sættes fast med knappenåle, princippet er det samme, men udtrykket lidt andet.

Her er et par eksempler på hvad jeg tidligere har brugt lammeører til.

Et par enkle kranse af lodden løvefod og klatrehortensia

Her er et par enkle kranse af havens overskud. Egentlig er det materiale, som ville være endt på komposten. Men det er det fineste kransemateriale.

Lodden løvefod, alchemilla mollis, er en enkel og smuk plante i haven. Den står længe med sine limegrønne blomster, og når den afblomstrer, kan den klippes tilbage og få endnu en blomstring senere på sæsonen. Den kan dog blive slået ned af kraftig regn, og så er det ikke sikkert, at den rejser sig igen. Man kan så med fordel klippe den tilbage eller bare klippe de lange tunge blomsterstilke af. Planten vil så rejse sig og skyde igen med blomstring senere.

I stedet for at kaste blomsterne på komposten, kan de bruges til kranse. Klip blomsterstilkene i mindre stykker og saml dem i små buketter, som du binder på en krans af f.eks. halm med vindseltråd. Der skal mange små buketter til, men det er et hyggeligt arbejde.
Jeg har mange lodne løvefødder rundt i haven, så der er masser af kransemateriale, og størrelsen kan varieres alt efter halmkransens størrelse.
Kransen tørrer fint ind og farven bliver lidt mere karrygul med tiden men stadig smuk.

Klatrehortensia, hydrangea petiolaris, er også et fint kransemateriale. Den har masser af store blomsterskærme, som er super anvendelige. De fylder godt og kan deles og tilpasses i størrelsen, så man får en flot krans.

Den kan bindes på en halmkrans som kransen af lodden løvefod ovenfor, men man kan også binde sin egen krans af bøjelige grene. Her har jeg brugt troldpil, som jeg har rippet for blade og bundet med vindseltråd. Jeg bruger også ofte friske hasselgrene eller hængebirk. Det er det, jeg har i haven, så det er gratis.

Klatrehortensia kransen kan holde længe. Kransen på billedet har hængt på altanen i et halvt år. Den bliver brun, men er stadig fin.

Lav kranse af de materialer, som du har nem adgang til. Det er både billigt og dejligt at kunne udnytte materiale, der alligevel skulle være endt på komposten.

Efterårskrans

I oktober er der masser af materialer i haven og naturen til skønne efterårskranse. Efteråret kan levere frøstande, forskellige bær og fra de sent blomstrende stauder, og hvad du ellers kan finde. Det gode ved kranse i denne årstid, er at de holder længe. Det køligere vejr gør at den holder sig frisk i lang tid. De fleste materialer tørrer også fint ind og bevarer farverne smukt.

Jeg har været en tur rundt i sommerhushaven og fundet klatrehortensia, hyldebær, snebær, hyben, vedbenblomster, sankthansurt, violfrøstjerne, hortensia, rosmarin og blade fra pæoner. I skoven fandt jeg visne bregner med fine fligede blade og mos. Det er gode materialer til en krans.

Jeg har brugt en halmkrans og beklædt den med mos. Derefter har jeg løbende lavet små buketter af blomster og bær og bundet dem på kransen med vindseltråd. Det er blevet til en rigtig oktoberkrans, der nu hænger ved hoveddøren.

En valmuefrøstandskrans

I løbet af sommeren, når de mange forskellige valmuer er afblomstret, så klipper jeg løbende stilke med frøstande af planterne og hænger dem til tørre et tørt luftigt sted. Det kan f.eks. være under et halvtag eller i et skur. Jeg gør det med mange forskellige frøstande, fordi de er så fine i kranse og dekorationer. Forskellige vækstbetingelser gør, at de kan være i varierende størrelser. Det er kun en fordel i dekorationsmæssigt henseende.

Når valmuefrøstandende er friske kan man stikke igennem frøstandene og f.eks. bruge dem i en hængende krans som jeg har vist i et tidligere indlæg Kroner til træerne. Det er næppe aktuelt på dette tidspunkt, hvor det er de tørre frøstande, du kan finde. Det bedste er hvis du har samlet dem ind i løbet af sæsonen.

De holder i årevis. De drysser og alle de fine frø falder ud af frøstanden efterhånden. De kan indsamles og sås igen i haven eller gives væk til en nabo, en anden haveglad ven eller kollega.
Det er selve frøstanden, der kan bruges til dekorative formål med eller uden frøene. Det betyder ikke noget, så der er ingen grund til at bruge krudt på at få frøene ud af frøstanden, før du begynder. De drysser bare lidt.

Læs videre “En valmuefrøstandskrans”

Sensommerkranse

I dag har jeg holdt kranseworkshop i kolonihaven med mine døtre. Kolonihaven har jeg ikke fortalt meget om her på bloggen, men det kommer en anden dag. Kort fortalt har jeg fået en have for et halvt års tiden siden i Ringsted Her kan jeg kan boltre mig med spade, planter, blomster, kreating og meget andet. Den ligger et kvarters gang fra lejligheden, så det er dejlig tæt på. I dag lagde den rammer til et par hyggelige timer, hvor vi fik kreeret nogle skønne kranse.

De fleste materialer til kransene samlede jeg ind i weekenden, da jeg var i sommerhuset på Møn. Mos fra skoven og blomster fra haven og grøftekanten. Desværre glemte jeg mosset, så jeg måtte indenom en planteskole på vej hjem fra arbejde i dag og købe noget. Mosset, som jeg glemte, holder sig sikkert fint og friskt, for jeg havde lagt det i en pose under plantebordet i sommerhushaven 😉

Mosset bruger vi til at dække halmkransene. Det giver en god basis til kransen, og så gør det ikke noget, hvis fyldet ikke dækker helt.

Læs videre “Sensommerkranse”

En indtørret krans

Nogle kranse er super flotte, når de er helt friske, og derefter er der ikke meget yndefuldt over dem. De skal bare smides ud efter “brug”. Der er også andre, som f.eks. koglekranse, der kan holde i årevis, fordi materialet er tørt fra starten af. Dagens krans er noget midt imellem. Egentlig hører den til den første kategori, og skulle være smidt ud for længe siden. I hvert fald da jeg pakkede havestuen ned i forbindelse med flytningen. Der havde den hængt på væggen, siden jeg bandt den for snart et år siden. Meeen det var lidt svært at sige farvel til havestuen, så der kom mere ned i flyttekasserne end egentligt planlagt.

Nu hænger den på en af de dobbelte fløjdøre imellem de to stuer i lejligheden, og der ser den faktisk meget fin ud. Farverne er blevet noget fesne med et sart udtryk, men ellers er den i god stand og drysser ikke mere. Den er også helt i tråd med tidens trend med tørrede blomster.

Nu får den i hvert fald lov til hænge indtil julerierne går i gang om ikke så længe. Der kommer den nok til at vige pladsen for alt andet skønt jul(sikkert en krans), og det er sådan det skal være.

Hvis du vil se hvordan den så ud og blev til for et år siden, så kig på indlægget En krans med det du har.

En oktoberkrans med frøstande og blomster

Her i starten af oktober er der rigtig mange fine materialer i haven og naturen til kranse, og jeg tænker ikke på julens kranse. Det skal være en krans med efterårets fine frøstande fra stauder, buske og sommerblomster. Jeg har taget en tur rundt i sommerhushaven og samlet frøstande af merian, klatrehortensia, skovranke, klematis og violfrøstjerne. Lige nu blomstrer Sankthans urt og hortensia, så de kommer også med i kurven.

Disse blomster og frøstande er pæne friske, men er også meget fine, når de tørrer ind.

På min rundtur i haven tog jeg også lidt mos i kanten af græsplænen. Det binder jeg på en halmkrans med vindeltråd. Mosset behøves ikke være særlig fint. Det er godt nok til at dække halmkransen så meget, at den ikke lyser gult imellem blomster og frøstande. Halmkransen er genbrug fra sidste år. Jeg tager al “pynten” af, når den ikke skal bruges mere, og lader den tørre godt igennem, før den bliver lagt til side. Det gør ikke noget, at den er blevet lidt brun hist og her, bare den er tør og ikke lugter muggent.

Efter mosset fortsætter jeg med at binde små buketter af frøstande og blomster på kransen. Ikke i nogen bestemt rækkefølge. men lidt gentagelse bliver altid fint.

Det er en krans, der holder i sig frisk i lang tid udenfor, da det køligere vejr øger holdbarheden. Ideelt til hoved- eller køkkendøren. Der er mange, som kun hænger kranse på døren til jul, men det er smukt hele året, også i oktober.