Puking pumpkins

Der var gang i græskar-skæringen i dag. Jeg var selv på arbejde, så jeg blev noget overrasket, da jeg kom hjem og så årets nye dille indenfor græskar-monstre.

Det er jo meningen, at de skal være uhyggelige, og i år er det altså med opkast!

Bemærk også lige boremaskinen i baggrunden. Det var manden, som var hjemme og vejlede 😉

 

De blev faktisk ret flotte, og heldigvis lugter de ikke 😉

Gode og onde monstre

Så kom den første nattefrost! Minus 4 grader natten mellem lørdag og søndag. Det forvandlede dahliaer og stolte kavalerer til nogle ikke særlig livagtige vissengrønne slatne væsner spredt rundt i haven. De er ikke til at udholde på billeder lige nu. Men heldigvis fik vi besøg af fætrene og kusinerne fra Jylland i weekenden, og sammen med dem fik husets piger produceret nogle velkomne monstre til husets indgangsparti og pidestalerne. De blev penslet godt med Atamon, så de ikke skulle forgå så hurtigt. Håber bare ikke, at frosten gør det i stedet!