September er vidunderlig med al sin frodighed af blomster. I hvert fald hvis man har fået sået, lagt knolde og har stauder i haven, som blomstrer nu. Det har jeg heldigvis. Det lyder som om, jeg bare har tjek på haven, den er toptrimmet og oser af tid til alting overskudsagtigt. Det er så langt fra rigtigt. Der er altid noget andet, som også er meget vigtigt. Her i sensommeren er det maling af stakit, vinduer og alt det andet træværk på huset. Så jeg halter som sædvanligt bagefter med haven. Visse steder har jeg endnu ikke fået fjernet tulipantoppe, og akelejefrøstandene står også og har rig mulighed for at formere sig i enorme mængder. Frugthaven mangler en del finish, men nu kan man bevæge sig ned til efterårshindbærene, uden at vade i grøden af de skurvangrebne elendige æbler eller at få et svirp på kinden af de 1½ meter høje brændenælder. Det fik jeg ordnet først på ugen. Køkkenhaven er sådan delvis i orden. Den har været prioriteret i år, og det har jeg virkelig nydt. Den rummer også skærehaven, som er rækker med blomster imellem grønsagerne.
Sådan en skærehave er noget af det bedste på denne årstid. Jeg har rækker med bl.a. frøkenhatte, stolte kavalerer, morgenfruer, sommerblomstblandinger, ærteblomster og persille der er gået i blomst. Der kan nydes og fråses i blomster inde og ude, så det gør jeg.
Langs muren i køkkenhaven har jeg dahlia. De har fået et forspring i havestuen, og er så plantet ud i starten af juni. Nu er der blomster, der bare må plukkes!
