På min sommerhusblog Huset i Busene kan du se den færdige ellekoglekrans, og hvordan den er bundet. Jeg har tidligere bundet en krans af grønne ellekogler, og den finder du her på bloggen i indlægget En grøn ellekoglekrans.
De små ellekogler er stadig grønne og så fine til at bruge i en efterårskrans.
Jeg har brugt hegnstråd, som er kraftig ståltråd, til selve kransen. Jeg kunne også have brugt en halmkrans, og så bliver kransen noget tykkere og fastere i formen, hvis den skal op at hænge. Hegnstråden er omviklet med grøn floratape, så koglere ikke glider, når man binder. Koglegrenene er bundet fast med vindeltråd i små buketter.
Kransen ligger nu udenfor med et glas med lys i. Det er et gammelt sylteglas, hvor jeg har sat montbretiagrene fast med elastikker. Egentlig bare for at afprøve Claus Andersen idé. Det er supernemt, og hvis jeg ikke havde skrevet, at det var elastikker, havde du sikkert ikke tænkt over det. Elastikkerne kan også skiftes ud med snor, og det vil jeg nok gøre, hvis det skal være til bordpynt. Men idéen med grene om glas er meget dekorativ.
Ellekoglerne vil tørre ind efterhånden og blive brune, og så bliver den fin til jul. Lige nu er den dejlig efterårsgrøn.
Så fik jeg bundet en ny krans til hoveddøren. Den er bundet af lammeøreblade, ellekogler og efeu blomsterstande. Selve kransen er af tyk metaltråd, hvor der er bundet floratape om. Kogler, blade og blomsterstande er derefter bundet på i små buketter med vinseltråd.
Efeu skal have nogle år på bagen før den begynder at blomstre, men så er den også meget dekorativ og holder længe i kranse og dekorationer.