De små ellekogler er stadig grønne og så fine til at bruge i en efterårskrans.
Jeg har brugt hegnstråd, som er kraftig ståltråd, til selve kransen. Jeg kunne også have brugt en halmkrans, og så bliver kransen noget tykkere og fastere i formen, hvis den skal op at hænge. Hegnstråden er omviklet med grøn floratape, så koglere ikke glider, når man binder. Koglegrenene er bundet fast med vindeltråd i små buketter.
Kransen ligger nu udenfor med et glas med lys i. Det er et gammelt sylteglas, hvor jeg har sat montbretiagrene fast med elastikker. Egentlig bare for at afprøve Claus Andersen idé. Det er supernemt, og hvis jeg ikke havde skrevet, at det var elastikker, havde du sikkert ikke tænkt over det. Elastikkerne kan også skiftes ud med snor, og det vil jeg nok gøre, hvis det skal være til bordpynt. Men idéen med grene om glas er meget dekorativ.
Ellekoglerne vil tørre ind efterhånden og blive brune, og så bliver den fin til jul. Lige nu er den dejlig efterårsgrøn.
