Kolonihaven

I januar blev tanken om, at jeg ikke havde en have mere til hverdag meget virkelig. På det tidspunkt var vi kommet i orden i lejligheden og julen var vel overstået. Der er altid nok at tage sig til med kranse- og julepynt i julen for mig, men så kom januar. Ingen frøindkøb til køkkenhave, og udsigt til sommerhushave hver tredje eller hvis det gik højt hver anden weekend. Altanens planteudfoldelser og flytten rundt på potter var svær at fylde tiden med, når havefingrene hungrede efter køkkenhave og staudebede. Især det med køkkenhave havde jeg svært ved at se i sommerhushaven. Jeg ville have et aspargesbed og bønner, jeg kunne hente i haven til hverdag.

Jeg begyndte at undersøge mulighederne for en nyttehave. Det viste sig, at være så godt som umuligt. Jeg kunne ikke finde nogle nyttehaver i Ringsted. jeg kiggede på kolonihaver til salg i byen og bød på en af de billige i en nærliggende forening. Jeg var lidt ligeglad med huset. det var jorden jeg ville dyrke. Jeg fik ikke den jeg bød på, og jeg synes, at de andre kostede for meget. Så skrev jeg ud på de lokale facebookgrupper og fik flere relevante henvendelser. Det endte med en have i foreningen Aahaverne med kun 10 haver og 12 minutters gang fra lejligheden.

Det var en tidligere tilgroet have, der nu var ryddet og dækket med græs. Det var et stykke green canvas, hvor mulighederne var store. Det var bare at gå i gang. Jeg lagde mange planer og tegnede den ene haveplan efter den anden. Når jeg så kom ned i haven, så duede det ikke altid, og så blev der lagt en ny plan.

Læs videre “Kolonihaven”

Frostbeskyttelse af dahliaspirer

Jeg har ikke noget godt sted at opbevare dahliaknolde om vinteren, så jeg køber nye knolde hvert forår og forspirer dem i havestuen. De bliver så plantet ud i jorden, når faren for frost er ovre. Om efteråret, når frosten har taget toppene, lader jeg knoldene blive i jorden. En del går til i løbet af vinteren, men hvis jeg er heldig, begynder nogle af knoldene at spire igen næste forår.

I år er jeg heldig. Lige nu er der spirer på tre af sidste års knolde. Der skal passes på dem, indtil de er godt i gang. I et par år var det dræbersneglenes æderi, jeg skulle beskytte dem mod. Dahlia hører til en af sneglenes favoritspiser, især de lækre spæde spirer. Sidste år var der ikke ret mange snegle i den tørre sommer, og de kan tælles på en hånd, dem der har vist sig her i haven i år.
I år er det nattefrosten, der er den store stygge ulv. Den hærger lystigt næsten hver nat, og den ser også ud til at komme forbi de næste nætter. Dahlia og frost duer ikke sammen, så i øjeblikket sætter jeg glasklokker over de spæde spirer hver aften. De skal af igen om morgenen, for ellers vokser de sig alt for hurtigt ranglede.

Det er de dahliaknolde, som er tæt på huset, der spirer igen, og så en længere nede i haven ved en mur. Dem ved huset ved jeg præcis, hvilke er for dem har jeg haft i en del år. De kommer trofast igen.

Der ene er helt sikkert Dahlia Burlesca. Den anden er den ældste, og jeg fik aldrig gemt navnet på den, da jeg lagde knolden. Men en læser har tidligere foreslået, at det kunne være Dahlia Nuit d’Ete.

Årets forspirede knolde rykker ind og ud af havestuen hver morgen og aften sammen med alle de andre forspirede frøkenhatte, prydtobak og rævehaler. De er vokset sig ret store, så de skal ud hver dag. De skal også hærdes af, så det er godt nok. De kan bare ikke klare frosten, så det er ind igen hver aften.

Nu varer det forhåbentlig ikke så længe, før nattefrostfaren er ovre, og de kan plantes ud.

Årets sidste dahlia

Den første nattefrost har været forbi i nat. Men jeg var forberedt, så i går satte jeg de sarte planter under halvtag og plukkede alle de udsprungne dahlia.

Det er blevet til et stort fad med blomster på spisebordet. Et smukt farvel til sommertiden. Fadet er fyldt med mindre skåle med vand, så det ikke går så hårdt ud over fadet, som ruster af vandet.

Det store gamle fad købte jeg hos Butik Sophie sidste år, og det har jeg brugt til lidt af hvert. Jeg ved ikke, hvad det oprindeligt har været brugt til. Det ligner en meget stor fransk tærte/bageform. Men det er i hvert fald meget anvenligt, især fordi det er så stort. Sidste år var det også basis for kalenderlysdekorationen.

Dahlia ude og hjemme

Altså de dahlia’er, de fylder i øjeblikket. Det er ikke fordi det gør noget, nej tværtimod. De er bare alle vegne. Det synes jeg i hvert fald. Måske er det bare ligesom, når man er gravid, så spotter man straks alle med gravide maver og barnevogne. Den fase er jeg nu for længst forbi. Nu er det dahlia, det drejer sig om. Jeg har omkring 15 stykker i år. De er meget forskellige i form og størrelse, og jeg sætter dem i vaser både inde og ude, og som her i en stor murerbalje.

En af de smukkeste, selv i regnvejr, er Dahlia Cafe au lait. Den har været længe om at komme i gang i år, så lige nu får den ekstra opmærksomhed, når jeg går forbi. Jeg lægger knoldene i potter indendørs i foråret, og planter dem ud når faren for nattefrost er ovre. I år har også flere, som har overlevet vinteren i jorden udenfor, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Cafe au lait er startet, som knold inde.

Det er Dahlia Otto’s Thrill også, men den kom lidt hurtigere i gang med blomstringen, og leverer nu den ene tallerkenstore blomst efter den anden. Det er næsten helt vulgært, så store blomsterne er, og den stopper man helt automatisk op for at beundre.

Mæthedspunktet er slet ikke nået endnu, så i dag har jeg besøgt en have fuld af dahlia. Den ligger på Herrestrupvej 43 i Skellebjerg lidt udenfor Dianalund. Det er Else og Stig Petersen, som har over 900 dahlia knolde i mange forskellige varianter. De holder også åben i haven i morgen, så hvis du er på Vestsjælland, så tag en tur forbi. Det koster 20 kr. i entré, og så kan du plukke dig en buket til at tage med hjem. Her er lidt billeder, som kan klikkes større.

Sofieros store havefest

I sidste weekend var der Den stora Trädgårdsfesten 2017 på Sofiero med udstillinger, forhandlere og spændende gæster og foredragsholdere. Jeg tog en tur over sundet med mine piger på den sidste dag søndag, vel vidende at den store Monty Don(som jeg ser på youtube hver uge) havde været der lørdag. Men søndag var nu heller ikke værst. Det havde regnet af, da vi kom ved 12 tiden, så vi fik masser af sol og varme, og paraplyerne blev i bilen.

Jeg har været på Sofiero flere gange på forskellige tider af året, men aldrig til festen i august. Der var smukt pyntet op, og Annette von Einems flotte udsmykning på trappen op til slottet var helt fantastisk.

Ja, lige et billede mere for det var bare flot.

Der var mange andre smukke og interessante installationer med planter og haveting. Men når jeg ser på, hvad min kameralinse fangede, var det faktisk mest bare Sofieros park.

Der er bare så mange smukke bede og steder på Sofiero, og jeg har bare en brøkdel med her.
Der er et par helt gule raketblomster forrest i dette bed.

Her er den også, bare sat sammen med nogle helt andre planter på en skråning. Jeg blev forelsket, så det blev dagens planteindkøb.

Her er der de smukkeste sensommerfarver i orange, pink, gul og rød.

På denne årstid er Dahlia noget der fylder, og der er også en stor afdeling med dahliabede. Jeg fik ikke lige navnene, jeg nød bare dem alle.

Der er smukt på Sofiero, så selv om du ikke nåede festen, så tag på sensommerbesøg. Der er masser at se og nyde endnu.

De hårdføre dahlia

Dahlia overvintrer normalt ikke de danske vintre, og slet ikke her på midtsjælland, hvor jeg bor. Knoldene skal graves op, så snart frosten har været forbi første gang og taget toppen. Det har jeg gjort nogle gange, men jeg har ikke særlig gode opbevaringsmuligheder, så for det meste køber jeg nye knolde hvert år. Jeg lægger dem i potter i foråret og planter dem ud, når faren for nattefrost er ovre.

Op ad husmuren har jeg en, som jeg for en del år siden ikke fik gravet op, og så kom den igen næste år. Det gør den faktisk hvert år. Det er denne mørke skønhed, som jeg ikke kender navnet på. Den bliver stor og busket hvert år, og ca. 2 meter høj. Det må være placeringen op ad husmuren, som gør at den overvintrer. Her er knap så koldt, og så er der heller ikke så vådt om vinteren, som andre steder i haven.

Denne vinter tror jeg også har været særlig mild og tør, for i år har jeg flere overlevere.

Totally Tangerine og Burlesca, som jeg plantede lige ved siden af den mørke sidste år, er også kommet igen.

De kommer sent, så det gælder om ikke at være for ivrig med hakkejernet, hvis man vil se om de kommer igen. Andre steder i haven har jeg fjernet knoldene, når jeg har gjort forårsrent i bedene. Jeg tror, at jeg vil være lidt mere forsigtig og tålmodig næste år. Hvis knoldene er bløde og smattede har de helt sikkert ikke overlevet, men hvis de stadig er hårde, så kan der godt være liv i dem. Måske begynder de at spire i maj ligesom disse tre har gjort.

Blomsteråret 2016

Her på årets sidste dag vil jeg som så mange andre bringe en årskavalkade. Det bliver en blomsterkavalkade, det vil sige en blomst for hver måned. Det kunne også have været en kavalkade over de kreative indslag eller årets ture, begge dele fylder meget her på bloggen, og måske indledes det nye år med en af disse. Men dagens årskavalkade bliver med blomster, for der er ikke noget mere smukt og forventningsfyldt, som kan sætte drømmene i gang om det nye haveår.

Januar
Årets første blomst er en kvædeblomst. Den er drevet på få dage med grene fra haven. Noget af det smukkeste til at indlede haveåret med.

Februar
Vintergækkerne pibler op alle vegne.

Marts
Dorothealiljen er noget af det smukkeste, og når de trives spreder de sig heldigvis flittigt.

April
Det var stadig koldt i april, men vibeæggene trodsede det. De er noget af det smukkeste, og jeg tjekker daglig de små spirer for at se, hvornår de springer ud.

Maj
Så er det blevet tulipantid. De vælter op alle vegne, hvis man ellers har fået lagt løg eller har nogle, der kommer igen og igen. Jeg har det hele, for jeg elsker tulipaner.

Juni
Nu eksploderer det med blomster, så det er virkelig svært at vælge. Men når jeg tænker tilbage, så må det være pæonerne, der vinder.

Juli
Nu er der bare blomster, blomster og blomster. Sommerblomsterne er noget af det skønneste og frøkenhatten noget af det aller smukkeste.

August
Sommerhushaven fyldte meget i år, fordi jeg holdt åben have her under havefestivallen. Det nyanlagte bed i forhaven blomstrede frodigt, og det må være den orange montbretia som bliver augustblomsten.

September
En buket fra haven med septembers blomster: dahlia, stolte kavalerer, pileurt, kvæsurt, lathyrus, dild.

Oktober
Der er ingen tvivl om oktobers blomst. Det er den kæmpestore dahlia watermelon.

November
Nu begynder mørket at sænke sig, og det tynder ud i havens blomster. Men sankthansurten holder ud.

December
Nu er der brunt og grønt i haven, og ikke så mange andre farver. Husløget må tage havens decemberblomsterpris. Den har været flittigt brugt i julens dekorationer.

I ønskes alle et godt nytår. Nu begynder haveåret lige om lidt 😉

 

En kande med novemberblomster og frø

kande-med-buket

På spisebordet står dagens buket fra haven. Det er sankthansurt, der endnu står flot med sine rosa blomster og blade, der begynder at gulne. De sidste dahlia, som endnu ikke er taget af frosten, er også i kanden.

kande-med-froe

Kanden har jeg haft i et halvt års tid, og jeg er meget glad for den. Den har en lille frø siddende på hanken og har holdt til i stuen lige siden, den kom inden for dørene. Det er keramikeren Ulla Sonne, som har skabt den for mange år siden, men den kan heldigvis stadig købes. Jeg har fået dem som en gevindst via kunstforeningen på mit arbejde. Det er ikke første gang, at jeg vinder en af de gode gaver(synes jeg). Sidste gang fik jeg hønseflokken, som bor i haven.

Den største Dahlia er stadig på toppen

 

dahlia-penhill-watermelon-1

Årets helt store skønhed i haven blomstrer stadig. Ja, det er faktisk nu den er helt på toppen, så hvis nattefrosten holder sig væk, har jeg glæde af den et godt stykke tid endnu både ude og inde. Det er dahlia Penhill Watermelon. Den har været en smuk overraskelse. Med store blomsterhoveder på ca. 25 cm i diameter dominerer den i haven og i buketterne. Men det er helt i orden. Jeg plukker lystigt af den til buketter, og den kvitterer med endnu flere store tunge hoveder.

dahlia-penhill-watermelon

Det med tyngden er det eneste minus. Planten skal bindes op for at blomsterhovederne ikke skal trække planten helt ned i jordhøjde. Det har jeg ikke været helt god til i år, men det gør jeg næste år, for der er den helt sikkert i haven igen.