Havens vækster

Bøgerne kan købes i boghandelen og/eller lånes på biblioteket.

Dahlia

Ulrika Grönlund: Dalia - 222 sorter, dyrkning, gødning & inspiration. Turbine, 222. 183 s. ill.

En smuk og super anvendelig håndbog i dyrkning af dahlia. Den har en let overskuelig oversigt over, hvordan blomsterne klassificeres. Bogen er oversat fra svensk, så det er efter de svenske regler, som afviger en anelse fra de internationale. Men det betyder ikke noget for den almindelige dahliadyrker som mig.

Det meste af bogen er en grundig farvekoordineret gennemgang af de forskellige sorter med store flotte helsides billeder. Her svømmer man hen i drømme om alle herlighederne, som man er nød til at anskaffe til sin have.

Sommerblomster

Lotte Bjarke: Sommerblomster - fra frø til fryd. Forlaget Linnea, 2019.  171 s.

Masser af dejlig inspiration og gode idéer til sommerblomster i haven. Dyrkningsvejleding og gode tips og tricks til såning, prikling og knibning.

 

 

 

 

 

 

Luktärt

Cecilia Wingård: Luktärt. Brantevik : Blomstersafari, 2018. 165 s. ill.

Super god bog om lathyrus, ærteblomster. Kapitler med lathyrusblomstens historie, gamle sorter, de nye, dyrkningsvejledning og brug i buketter og til fest

Bagerst er der et genialt og meget anvendeligt sorts register med foto.

 

 

 

 

 

Lavendel

Eva olsson og Inger Vaaben: Lavendel – duftende, smuk og velsmagende. Koustrup & Co, 2018. 93 s. ill.

Eva Olsson er urtegartner og aromaterapeut og har sin egen lavendelmark i Skåne. Hun skriver om lavendelens historie, dyrkning, indholdsstoffer og anvendelse. Inger Waben er krydderurtegartner og har oversat og bearbejdet til dansk.

Læs min anmeldelse af bogen.

Havens krydderurter

Lene Tvedegaard og Gunvor Maria Juul: Havens Krydderurter. Koustrup & co, 2018. 93 s. ill.

Havens krydderurter er en god og anvendelig bog med beskrivelse af mere end 40 forskellige krydderurter. Den er rigt illustreret med smukke tegninger og billeder. Efter et par indledende afsnit med krydderurters anvendelse og historie, beskrives hver urt nærmere med. Til hver krydderurt er der også anvisning på dyrkning og anvendelse i madlavning.

Læs min anmeldelse af bogen.

Prydgræsser

Katharina adams og Petra Pelz: Prydgræsser. Turbine, 2016. 160 s. Originaltitel: Gräser im Garten. På dansk ved Alice Nøhr.

Smuk bog om græsser. Med afsnit som Naturen som forbillede, Havedesign med græsser, Græsser på alle årstider, Græsser som ledsageplater, De smukkeste græsser og Plantning og pleje. En nyttig håndbog.

Læs min anmeldelse af bogen.

Lån den på biblioteket.

Hvilken plante hvor

Jane Schul: Hvilken plante hvor. Kbh. Politiens Forlag, 2015. 3. udg. 377 s.

Super anvendelig bog, når man skal vælge planter til nye bede eller finde plads til sine planteindkøb. Gode afsnit med beskrivelse af jordbunds- og klimaforhold og andre forhold, der skal tænkes på, når man skal vælge planter, buske og træer til haven. Lister med planter til forskellige typer og planter med særlige forhold, som f.eks. duft, farve, fuglevenlige m.m. Godt register med danske og latinske navne.

Læs min anmeldelse.

Lån den på biblioteket.

 

 

Krydderurter - bogen for urteelskere

Lene Tvedegaard: Krydderurter – bogen for urteelskere. Farum : Koustrup & Co, 2013.  2. udg. 364 s.

Det her er bare bogen om krydderurter, som man må eje. Beskriver over 300 forskellige krydderurtearter og sorter. Der er især lagt vægt på de krydderurter, vi dyrker i haven og vindueskarmen, men der er også gode afsnit med vilde krydderurter i naturen, og dem man skal passe på.det hele er rigt illustreret og i lækkert stort format.

Læs min anmeldelse af 1. udgaven.

Lån den på biblioteket.

 

 

Storkenæb - bogen om geranium

Birgitte Husted Bendtsen: Storkenæb : bogen om geranium. 2. udg. Vemb : Geranium, 2012. 208 s.

En vildt flot bog om storkenæb. Den omhandler 550 sorter af geranium, men er trods sit omfang og detaljerigdom ikke kun en nørdbog. Den kan  bruges af alle, og der er rigtig mange gode oplysninger at hente om bl.a. dyrkning, pasning, opformering m.m. Hvis man ikke orker andet, kan man også bare se på billeder. De er fantastiske.

Lån den på biblioteket.

 

 

 

Vintergækker - hvid magi

Günter Waldorf: Vintergækker : hvid magi : mere end tre hundrede sorter portrætteret med foto. Risskov : Klematis, 2012. 158 s.

Tænk at der findes så mange forskellige sorter af vintergækker. Men det gør der. Det ses tydeligt på billederne i portrætafsnittet. Det er en fin lille bog som både henvender sig til vintergæk-entutiasten også kaldet galanthofile og til de knap så vidende men nysgerrige som mig. Der er også afsnit med beskrivelse af planten, voksesteder, pasning, pleje, formering, sygdomme og skadedyr.

Lån bogen på biblioteket.

 

Krydderurter

Anemette Olesen: Krydderurter. 7. udg. Kbh. : Politikens Forlag, 2011. 188 s.

Dette er den bedste og mest opdaterede bog om krydderurter på dansk lige nu. Den omhandler over 107 forskellige krydderurter. Med afsnit om dyrkning af krydderurter og tips og ideer til brug af krydderurter i forskellige sammenhænge. Tillige en smukt illustreret bog.

Lån bogen på biblioteket.

 

 

 

 

Stauder – 32 opskrifter på de smukkeste bede

Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen: Stauder – 32 opskrifter på de smukkeste bede. Kbh. : Lindhardt og Ringhof, 2009. 168 s.

Genial bog, når man skal finde ud af hvilke planter, der skal stå i f.eks. et tørt bed i fuld sol, eller et skyggebed. Overskuelige og let forståelige afsnit om f.eks. flytning og deling af stauder. Mange gode billeder, og et godt register med både danske og latinske plantenavne.

Lån den på biblioteket.

 

Blomster

Camilla Plum: Blomster. Kbh. : Politiken, 2006. 351 s.

Dette er en af de havebøger man kan læse fra start til slut, fin på natbordet. Camilla Plum er som altid meget underholdende læsning med holdninger, samtidig med at man får en masse nyttige informationer. Det er en lækker bog med fantastiske billeder. Den er inddelt efter blomstertyper uden at være stringent. Den har et godt register med både danske og latinske navne.

Lån den på biblioteket.