Jeg er super glad for min altan. Bare det at kunne gå derud hver dag og trække frisk luft er så skønt. Jeg er også rigtig glad for, at have et sted til udendørs pynt og hygge. Et sted til lanterner, grantræer, kranse og andet udendørs juleri, som jeg plejer at have.
Jeg har træer i år, ikke de helt store selvfølgelig, men flere små og nogle med lyskæder. Det ses ikke her på billedet, men jeg har sat lyskæder hele vejen rundt om gelænderet, så det lyser op i mørket. Det er både for min egen skyld, men også for gadens. Jeg synes, at det er super hyggeligt, at kigge på altaner med gran og lyskæder til jul.
Ud over lanterner, træer og kogler på æblekasserne har krydderurtekassen i den anden ende af altanen også fået et et lille juletræ og et par stjerner. Nu har julehyggen bredt sig på altanen. Det er det, jeg bruger den mest til på nuværende tidspunkt, for den er ikke stor, så der skal prioriteres. Jeg har ikke plads til cafebordet og stolene lige nu. Det bliver til foråret, og så skal der investeres i altankasser til masser af skønne blomster.
Men inden da, kommer der nok et par kranse og grankugler til, for så lille er altanen heller ikke.
Da jeg begejstret fortalte min kollega, som er nogle år yngre end mig, at jeg havde fået bogen “Falmet skønhed” til anmeldelse, kiggede hun lidt skælmsk på mig. Jeg er sikker på at hun troede, at det var endnu en bog, der handlede om aldrende kvinder, der prøvede at overbevise os alle sammen om, at vi også er super skønne, når vi bliver ældre. En af den slags bøger, som vi jævnligt har oppe på vores materialevalgsmøder på sosu-biblioteket.
Men nej, det er en helt anden slags falmet skønhed, der her er tale om. Det er de tørrede blomster, evighedsblomsterne eller eternellerne, som de også hedder. De var højeste mode, da jeg var ung og havde min første have. Jeg dyrkede helichrysum og staticer i lange rækker i køkkenhaven i de glade 70’ere og starten af 80’erne. De gik siden af mode og blev virkelig yt. Det skal lige tilføjes, at lige præcis helichrysum og staticer bevarer det meste af farven, når de tørrer i modsætning til de fleste andre blomster, græsser og frøstande, der falmer. Derfor passer titlen falmet skønhed også godt til bogen.
Bogen er fyldt med gode idéer til buketter og dekorationer med tørrede blomster på både klassisk vis, men også på nutidig og nytænkende vis. Der er de nemme og de lidt mere krævende. Jeg er vild med dekorationen med mælkebøttefrøstande, og har undret mig over, hvordan det nu kunne lade sig. Jeg så dekorationen i virkeligheden og for første gang til boglanceringen hos Stalks & Roots, hvor billederne her i indlægget er knipset. Men det var først, da jeg kom hjem og læste bogen, at jeg fik forklaringen. Jeg vil ikke gengive hele fremgangsmåden, men bare afsløre at hårlak er en del af forklaringen.
Bogen har en fyldig, men alligevel overskuelig indholdsfortegnelse, så det er muligt at finde rundt i bogen. Der er gode afsnit med hvilke blomster, der egner sig til tørring, og hvordan du indsamler, tørrer og opbevarer dem. En liste over nødvendigt udstyr, og det er ikke så meget. Det er fint illustreret med et billede. Der er trin for trin anvisninger til dekorationer, kranse og portaler, og de er både med ord og billeder. Men forfatteren og designeren til bogen, Dorthe Kvist, understreger at det er retningslinier og til inspiration. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og resultatet vil altid være forskelligt alt efter, hvilke materialer du har til rådighed, hvem der laver dem, og hvad du lige har i tankerne den dag.
Marie Fynsk Norup har taget de vidunderlige billeder, der er holdt i afdæmpet tone, der passer til bogens tema. Det er alt i alt en skøn bog, der kan anbefales både til praktisk brug og til nydning.
Nu er det tid til en oversigt over årets udvalgte julemarkeder. Der er tidligt, synes nogle, men som altid starter de første julemarkeder i begyndelsen af november, så er det ikke spor for tidligt at planlægge årets julemarkedsbesøg.
Jeg når nok ikke dem alle, selv om jeg gerne ville. Men her er lidt inspiration, hvis du også vil besøge et af de helt store eller bare et lille hyggeligt.
Listen bliver løbende opdateret, når jeg falder over et nyt spændende marked. Den kan ses i infoboksen “Julestuer og julemarkeder” her på siden lige indtil julen er slut.
Det er efterår på altanen, og jeg sidder ikke så meget herude mere. Men jeg bruger den flere gange om dagen til lige at trække lidt frisk luft og studere livet på gaden nedenfor. Jeg flytter også jævnligt rundt på krukker og dimser, fordi der skal være rart og hyggeligt, og så elsker jeg at pynte. Lige nu er der knald på bladenes efterårsfarver, så jeg har samlet lidt blade og kastanjer i den nærliggende park og lagt mellem græskar og lanterner. Det er ikke den store kunst, men det hygger.
Det bliver tidligere mørkt, så det skal lys til. Ud over lanterner i rigelige mængder, så er den første lyskæde, let pyntet med gyldne blade, kommet op under tagskægget. Bladene er trukket på en snor, der hænger for sig selv. De krøller sig let sammen, og det giver et let udtryk, at der kun er enkelte blade. Jeg kunne også have samlet mange blade og lavet en tyk fed guirlande. Det havde givet et helt andet udtryk.
Jeg indrømmer, at jeg har meget på min lille altan, men jeg har det bedst sådan. Der er ikke meget minimalist over mig 😉
Det er en kort tid med de intense rødlige og gyldne farver, så de skal nydes lige nu. Om kort tid bliver det hele brunt og gråt, og så går jeg helt i jul. Det er også skønt, men jeg tager lige det sidste efterår med.
Nogle kranse er super flotte, når de er helt friske, og derefter er der ikke meget yndefuldt over dem. De skal bare smides ud efter “brug”. Der er også andre, som f.eks. koglekranse, der kan holde i årevis, fordi materialet er tørt fra starten af. Dagens krans er noget midt imellem. Egentlig hører den til den første kategori, og skulle være smidt ud for længe siden. I hvert fald da jeg pakkede havestuen ned i forbindelse med flytningen. Der havde den hængt på væggen, siden jeg bandt den for snart et år siden. Meeen det var lidt svært at sige farvel til havestuen, så der kom mere ned i flyttekasserne end egentligt planlagt.
Nu hænger den på en af de dobbelte fløjdøre imellem de to stuer i lejligheden, og der ser den faktisk meget fin ud. Farverne er blevet noget fesne med et sart udtryk, men ellers er den i god stand og drysser ikke mere. Den er også helt i tråd med tidens trend med tørrede blomster.
Nu får den i hvert fald lov til hænge indtil julerierne går i gang om ikke så længe. Der kommer den nok til at vige pladsen for alt andet skønt jul(sikkert en krans), og det er sådan det skal være.
Hvis du vil se hvordan den så ud og blev til for et år siden, så kig på indlægget En krans med det du har.
Her i starten af oktober er der rigtig mange fine materialer i haven og naturen til kranse, og jeg tænker ikke på julens kranse. Det skal være en krans med efterårets fine frøstande fra stauder, buske og sommerblomster. Jeg har taget en tur rundt i sommerhushaven og samlet frøstande af merian, klatrehortensia, skovranke, klematis og violfrøstjerne. Lige nu blomstrer Sankthans urt og hortensia, så de kommer også med i kurven.
Disse blomster og frøstande er pæne friske, men er også meget fine, når de tørrer ind.
På min rundtur i haven tog jeg også lidt mos i kanten af græsplænen. Det binder jeg på en halmkrans med vindeltråd. Mosset behøves ikke være særlig fint. Det er godt nok til at dække halmkransen så meget, at den ikke lyser gult imellem blomster og frøstande. Halmkransen er genbrug fra sidste år. Jeg tager al “pynten” af, når den ikke skal bruges mere, og lader den tørre godt igennem, før den bliver lagt til side. Det gør ikke noget, at den er blevet lidt brun hist og her, bare den er tør og ikke lugter muggent.
Efter mosset fortsætter jeg med at binde små buketter af frøstande og blomster på kransen. Ikke i nogen bestemt rækkefølge. men lidt gentagelse bliver altid fint.
Det er en krans, der holder i sig frisk i lang tid udenfor, da det køligere vejr øger holdbarheden. Ideelt til hoved- eller køkkendøren. Der er mange, som kun hænger kranse på døren til jul, men det er smukt hele året, også i oktober.
