Saftig brombærkage

En lækker saftig kage bagt med nyplukkede brombær, men optøede frosne bær duer også. Den er fin til både dessert og til eftermiddagsteen med flødeskum eller creme fraiche.

Ingredienser:
ca. 5 dl brombær
200 gr smør
4 æg
1½ dl rørsukker
1 stang vanilje
½ dl mælk
2½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smørret og lad det køle af. Skær vaniljestangen over på langs og skrab kornene ud. Bland sukker og vaniljekorn. Kom nu det smeltede  smør op i sukkeret og pisk det sammen med æg til et luftig masse. Tilsæt mælk og pisk lidt videre. Bland mel og bagepulver godt og tilsæt det lidt ad gangen, imens du pisker videre.

Dejen kommes nu i en springform på ca. 26 cm i diameter, og de skyllede, afdryppede brombær hældes over og trykkes let ned i dejen. Drys en spks sukker over, og bag kagen i 25-30 minutter på 200 º. Ovne er forskellige, så tiden kan variere.

Desserttallerkenen-opskrifter