Grøn december på tredje

Det er blevet midt i december og julen er for alvor rykket ind i lejligheden. Det er en herlig tid med kalenderlys, dekorationer, kranse og så meget pynt, man har har lyst til. Jeg har lyst til meget pynt, både noget af det gamle, der kommer frem hvert år og så noget nyt. Noget man selv kreerer eller får som en kærlig gave i julekalenderen.

En klassiker er dørkransen. Den er ny hvert år og kan have meget forskellig udseende. I år er det en stor fed grankrans af mange slags grønt med en lotusblomst engel og et lille enebærtræ.
Nu hænger den på hoveddøren inde i opgangen, så jeg er lidt spændt på hvor længe den holder sig frisk. Men der er koldt og ingen opvarmning, så jeg satser på, at den klarer den julen over i smuk stil. Skulle den miste gejsten og begynde at drysse, så binder jeg en ny.

En andet must er kalenderlyset. Det er i år blevet et grønt/turkist med prægede tal. Lyset står i en dekoration, hvor selve lyset er sat i ler og dekorationen i blomsterskum. Jeg har brugt fibre floral, som er en ny mere miljøvenlig og nedbrydelig form for blomsterskum. Men den duer ikke til at sætte et stort lys i. Den er alt for løs i strukturen. Derfor har jeg brugt ler og sat det i en lille plastikpose, så leren ikke bliver våd. Den våde blomsterskum gør at gran og eukalyptusgrene holder sig friske i lang tid.

Jeg har altid flere adventskranse i lejligheden. Denne står på skænken i spisestuen, hvor natur og grøn er temaet. Denne er en krans med kogler og frøstande, som er limet med limpistol på en halmkrans. Det tager tid at lave den, men det er også hyggeligt arbejde. Jeg har i de senere år lave flere til kollegaer og i år også til årets julemarkeder.
Julebukkene er af ældre dato. De er født med røde silkebånd, men for nogle år siden skiftede jeg dem ud med grønne. Båndene er sat fast med knappenåle

I år har jeg kreeret lyskranse til lysestager. De er lavet af blomsterskum, som jeg har trykket halvt ned over lysestagens lysholder, og derefter trykket lyset ned i. På denne er blomsterskummet beklædt med islandsk mos også kaldet rensdyrlav og pyntet med sulten fyr, en eukalyptusgren, et par små kogler og nogle bruge kugler. Jeg har tænkt mig, at der skal et par stykker på årets julebord, men der er lidt til, så det kan ændre sig. Jeg har altid mange planer om julebordet, som er noget af det sjoveste at pynte juleaften.

Englespillet kommer frem hvert jul, og har de sidste par år haft sin faste plads på skænken i spisestuen.
Nogen ting skal bare være som de plejer.

I ønskes alle en glædelig jul

Det første julede på altanen

Jeg er super glad for min altan, selv om den beskeden i størrelse. Bare det at kunne gå derud hver dag og trække frisk luft er så skønt. Jeg er også rigtig glad for, at have et sted til udendørs pynt og hygge. Et sted til lanterner, grantræer, kranse og andet udendørs juleri, som jeg plejer at have.

Jeg har træer i år, ikke de helt store selvfølgelig, men flere små og nogle med lyskæder. Det ses ikke her på billedet, men jeg har sat lyskæder hele vejen rundt om gelænderet, så det lyser op i mørket. Det er både for min egen skyld, men også for gadens. Jeg synes, at det er super hyggeligt, at kigge på altaner med gran og lyskæder til jul.

Ud over lanterner, træer og kogler på æblekasserne har krydderurtekassen i den anden ende af altanen også fået et et lille juletræ og et par stjerner.
Nu har julehyggen bredt sig på altanen. Det er det, jeg bruger den mest til på nuværende tidspunkt, for den er ikke stor, så der skal prioriteres. Jeg har ikke plads til cafebordet og stolene lige nu. Det bliver til foråret, og så skal der investeres i altankasser til masser af skønne blomster.

Men inden da, kommer der nok et par kranse og grankugler til, for så lille er altanen heller ikke.

Udendørs julepynten

Gårdspladsen har kranse og kugler som tema i år. Kransene hænger og står op ad naboens kedelige væg. Der havde jeg også sidste år bundet en grankrans på en hulahopring og hængt op i et gitter i et ventilationshul. I år har jeg bundet lærkegrene med kogler på hulahopringen og hængt den op på samme måde. De andre kranse er bundet af rødgran, nobilisgran og fyr med kogler. Du kan se hvordan jeg har bundet kransen på hulahopringen i et tidligere indlæg.

Jeg har sat et bord af en gammel palle og et par æblekasser op ad gavlen. Her er der plads til lanterner og pyntI løbet af november og december har pynten skiftet lidt med forskellige kranse, kogler og dekorationer. Jo tættere på jul, jo mere gran.

Igen i år har jeg jeg kreeret grankugler til tagrenden. Det var så stor en succes sidste år, at det måtte gentages. De er nemme at lave, og de holder rigtig længe. Sidste år tog jeg dem først ned i slutningen af januar. Der faldt et par enkelte kviste af en gang imellem, men det var ikke noget, der kunne ses. Du kan se hvordan, de er lavet i et tidligere indlæg.

Juleinspiration hos blomsterkunstnerne

Julen er den årstid, hvor vi alle sammen pynter mest både inde og ude. Det er helt i orden at give den gas eller at gøre en dyd ud af det enkle. Der er mange holdninger og traditioner, men også plads til noget nyt. Derfor er det altid spændende at se, hvad floristerne og blomsterdesignerne har fundet på i år. Her er æstestik og fantasi i højsædet, så der er noget at lade sig inspirere af.

Jeg har besøgt Lars Jon Flower Studio og Bo Büll Flower Design her november til deres julelancering, og her vil jeg lade billederne tale for sig selv. Jeg kan varmt anbefale et besøg hos dem begge. Det er et fantastisk middel mod novembertristesse.

Klik for større billeder.

Lars Jon Flower Studio

Adresse og åbningstid på Flowerstudie kan ses hos Larsjon.dk under følg og kontakt.

 

Bo Büll Flower Design

Se mere på Bobull.com.dk. Her finder du link til julestuens åbningstider.

Grankugler i tagrenden

Grankugler er rigtig fine som udendørs julepynt. Her hænger de fra tagrenden og giver liv til de grå vægge ved hoveddøren.

De er også nemme at lave. Du skal bruge gran, som du klipper i mindre stykker, og en kugleformet våd oasis, Du kan enten købe den rund eller skære en almindelig firkantet til. Den behøver ikke at være helt rund, lidt kantet er fint nok. Tag derefter et stykke ståltråd og stik igennem oasis’en, så du har noget at hænge den op med. Du kan se hvordan på Blomsterverstad, hvor jeg også har fået idéen til kuglerne fra.

Du kan bruge samme slags gran til hele kuglen eller forskellige slags, og du kan vælge forskellig længde på grankvistene, eller at de er lige lange. De bliver er fine på hver sin måde.
Du skal starte med at fjerne ca. 1-2 cm grannåle på hvert kvist, så grenen er bar på det stykke, der skal stikkes ind i oasis. Det giver plads til flere kviste, og de sidder bedre fast.
Bliv ved med stikke kviste ind til hele kuglen er dækket, og du synes, at den har fået det rigtige udtryk.

 

 

De her blev ret pjuskede, og det gør dem også lidt mere interessante at se på tæt hold.

De er i forskellige størrelser og højden varierer også, men de giver alt i alt et fint julet udtryk, uden at det larmer alt for meget.

En stor krans og andet udendørspynt til gavlen

Foran huset ud mod hovedgaden har jeg en stor gårdsplads, og den ene nabo har kørselsret hen over den, så han kan komme ind i sin garage. Den anden nabo har en stor pudset gavl, som vender ind mod os. Pudset er blevet noget træt med årene, så en gang maling ville pynte. Der er jeg så ikke nået til endnu, og naboen slet ikke. Men gavlen er god til at stille krukker, bænke og andet op af, så det gør jeg med årstidernes variationer af planter og tilbehør. Det pynter hver gang.

I årets juletema, som er meget grønt, har jeg forsøgt at komme lidt i højden på gavlen med en stor krans. Den er bundet på en hulahopring, som jeg har beklædt med lysegrønt stof. Hulahopringen er i virkeligheden pink og grå, og den pink vil hurtigt skinne igennem, hvis den ikke er dækket. Det lysegrønne stof fik den på for et års tid siden til et andet formål.

Jeg har købt et stort bundt rødgran på planteskolen. Rødgran er billigt og fint til udendørs brug. Indendørs begynder det lynhurtigt at drysse. Jeg har klippet det i ca. 20-25 cm lange kviste og bundet det på hulahopringen med grøn vindseltråd.

En kurv med kogler, mere grønt, lanterner og et stort lys, så er der julestemning.

Nu er der julepyntet på og ved gavlen.

 

Mere jul udenfor

Det er hyggeligt at komme til et pyntet indgangparti i julen, og jeg har julepyntet udenfor. Men lidt mere gør jo ikke noget, og slet ikke i de her sidste dage op til jul, for så gælder det om at udleve pyntesygen inden det er no go.

En stor fed granbuket med blød ene, et par lærkegrene og en sløjfe til hoveddøren. Der er bare julet, og så er det dejligt med noget andet end den sædvanlige krans.

Lige ved siden af døren har jeg sat en kurv med forskellige kogler, gran, mos og et hjerte. Jeg har et tema med hjerter udenfor.

Det indendørs er nu også meget hyggeligt udefra.

I dag er det den korteste dag. Det fejrer jeg med lys i lanternerne, imens jeg glæder mig over, at nu går det rigtige vej igen.

Genbrugsjulehygge på gårdspladsen

bænk med udendørs julehygge

Nu har julehyggen indtaget gårdspladsen. Det er blevet rigtig fint, især når man tager i betragtning, at det er det rene genbrug. Jeg har brugt, hvad jeg har i haven og skuret. Grantræerne er overlevere fra de sidste års jul inde og ude. De har stået i sine potter i et fjernt hjørne af haven sommeren over. De er heller ikke nogen pragteksemplarer, nærmest tværtimod. Men heldigvis er det lidt trendy med forkølede udgaver uden for mange grene, hvis man kigger i bolig- og livsstilsmagasinerne i år, så de går fint an.

kobberkugler

Kobberkuglerne købte jeg for et par år siden i Skjalm P. De er rigtig fine til udendørs julepyntning. Der står faktisk et stort udendørs duftlys i kurven under kuglerne. Det er fra sønnens bryllup i sommers, og det dufter heldigvis ikke så meget mere, men det lyser flot op på kuglerne, når det er mørkt.

moskrone jernstativ med mos

Jeg har i løbet af de senere år købt jernstativer til dekoration i form af hjerter og kroner. De har nu fået en gang mos fra haven. Nede ved blommetræet er græsplænen mere mos end græs, og her ved vintertid er det slet ikke så skidt. Mosset er bundet på med grøn vindseltråd.

moshjerte jernstativ med mos

Dette hjerte hænger ved hoveddøren, hvor postkassen hang før den skulle ud til vejkanten. Derfor de to skruer i væggen. De kan nu fint bruges til ophæng af årstidens kranse m.m. indtil vi engang skal have malet huset.

kobberlanterne betongrantræer kobberkugle

Rust og kobber matcher fint, og rester af bloklys kan fint bruges i lanterner udenfor. Betontræerne har jeg også haft i en del år. De er virkelig tunge, så de holder på det hele, når vind og vejr raser.

Nu er der julestemning på gårdspladsen.

Til julepremiere i Paradehuset

I weekenden var vi i sommerhuset, og midt mellem Møn og Ugerløse ligger Haslev. Det er herligt, for her er der flere gode steder som Munkshus.com, Isabella Smith og Gisselfeld. Denne gang tog vi indenom Paradehuset på Gisselfeld til premiereweekend på julen. Der er en helst speciel stemning og stil her, og der er altid noget nyt og anderledes.

paradehuset

De fine træer udenfor huset kunne henlede tankerne på noget enkelt og nordisk.

Paradehuset kogletræ

Men der tager man gruelig fejl, og man skal da også kun lige indenfor dørene, så åbner der sig en verden fyldt med klassisk orangeristemning, planter til overvintring, eksotiske frøstande, fine sager og små caféborde, hvor de nu kan klemmes ind imellem alle planterne. Det er vildt hyggeligt, og man føler sig meget velkommen.

Paradehuset frøstande og granatæler

Paradehuset metalstjerne og ciderglas

Denne dag biver der også serveret varm cider i små fine glas til alle, der kommer indenfor (derfor de tomme glas i højre hånd)

Paradehuset forkobrede kugler og lærkekranse

Paradehuset hængende metalpynt Paradehuset kunstige fugle

Julepynten er fortrinsvis i metal, forkobrede ting og naturmaterialer. Lidt anderledes end de trendige, og det gør absolut ikke noget.

Paradehuset koglekurv og grønne krukker

En fin koglekurv til julerierne og et par skønne grønne vaser.

Paradehuset vatnisser

Her kan man også få vatnisser.

Paradehuset kaffe te og rabarberkage

Vi tog en kop kaffe, te og rabarbersnitter i den hyggelige Nattergalen “Te-Salon”, og teen var en af de gode sorte økologiske af mærket Clipper. Jeg nævner det, fordi der kan være lidt langt imellem steder, hvor der bliver serveret god sort te uden frugt eller andre aromatiske tilsætninger. Rabarsnitterne og kaffen var også helt i top, og der blev budt på påtår.

Paradehuse tadventsstage kanin og adventskrans

Lidt væk fra orangeriet ligger tårnhuset. Her er der materialer til udendørs pynten. Adventskransen med det rustne look er bare så fin.

Paradehuset skab med kogledekoration

Indenfor er der fyldt med pynt og finurligheder. Kogledekorationen på toppen af skabet giver en fin julestemning.

Paradehuset vandkandegalleri og jernkrukker

På vej tilbage til p-pladsen passerer man vandkandegalleriet og krukkesamlingen, der er sat på vinteropbevaring på stilfuld vis.

Vi tog lidt spiselige lækkerier i form af lakridskonfekt og honningkagesnitter med hjem sammen med den gode stemning og hovedet fyldt af idéer til stilfuld julepyntning. Der er åbent i Paradehuset i forbindelse med Gisseld juletorv i de næste to weekender, og i de første to weekender i december. Se mere på deres hjemmeside.

Islygternes sidste fest for denne gang

Islygter og lanterner

Vintervejret med sne og kulde er på retur. Det bliver mildere, og det har jeg det nu fint med selv om det indkluderer regn, gråvejr og brun vinter i stedet for den smukke hvide. Det er desværre også slut med islygterne, som ellers har været et smukt indslag på gårdspladsen. De kan gemmes i fryseren til næste frostperiode,eller hvis man lige vil kunne tage dem frem til en festdag. Det har jeg gjort, altså gemt dem i fryseren. Jeg glemte bare alt om dem, og så var det lige pludselig blev forår, og det var ligemeget med islygter. Hvis det bliver frost igen, laver jeg bare nogle nye, for det er supernemt på ballonmåden, som jeg har gjort.