En blog om kreative sysler, altanliv, have og hverdagen
Årets adventskrans skiller sig ud fra de forrige år ved at være hjemmelavet. Det plejer den også at være, på nær grankransen. I år har jeg købt halmkransen, men selv bundet gran m.m. på. Den er bundet af nobilisgran, blød ene og eucaluptusgrene.
Jeg holder fast på traditionen med at brænde 1 lys første søndag i advent, 2 lys anden søndag o.s.v. Det har den ulempe, at kransen står ubrugt resten af ugen, så der bliver den forvist til havestuen.
I mange år har der været tradition for, at jeg laver en chokoladekalender til hver af husets øvrige medlemmer. Det startede dengang udvalget af den slags kalendere var meget lille: enten de billige til 5 kr, stykket eller Bogø’s til over 100 kr. De første var der protester mod p.g.a. chokoladens dårlige kvalitet, og de sidste ville jeg ikke betale for, fordi hustanden bestod af 7 personer foruden mig. Jeg tilbød så, at købe noget god chokolade, og selv lave kalenderen. Det har jeg gjortlige siden, og det har så ligesom været kompensation for, at jeg ikke lavede pakkekalendere. Jeg elsker julen, og bliver ikke absolut ikke stresset af forberedelserne, men jeg hører ikke til hurtige, så de fleste ting foregår i sidste øjeblik. Chokoladekalenderne med de 24 pakker hver, plejer at blive udarbejdet efter arbejdstid d. 30. november. Så lukker jeg mig inde i soveværelset og kommer først ud, når de er færdige. Jeg indrømmer, at der er pres på. I år er den ældste søn udstationeret som soldat,og feltpost er ikke den hurtigste form for post, så der har jeg været tidlig ude og sendt chokoladekalenderen afsted i dag. Her er så årets første kalender fra min side:
Og her er den åbnet
Og så lige tæt på
Min nabo opfatter planten lammeøre som ukrudt. Den gror også flittigt, og er rigtig god til bede, hvor der er tørt. Men jeg synes nu, at det er nemt at fjerne uønskede planter, og så kan den bruges til andre ting også. Ørerne er nemlig rigtig gode at lime på oasis eller styropor.
Det skal være friske blade, og man skal huske, at de skal lappe lidt ind over hinanden, fordi de trækker sig sammen, når de tørrer.
Når man ser bladene tæt på, kan man godt forstå, hvorfor de hedder lammeøre.
Jeg har brugt limspray, men en limpistol ville sikkert også være god. Jeg har bare ikke strøm i mit værksted. Jeg havde tænkt mig, at sætte et silkebånd fast i en af kuglerne med en nål eller en skrue, og så hænge den i et vindue til jul. Jeg ved ikke, hvor længe de bliver ved med at se dekorative ud. Jeg går ud fra, at den grønne farve blegner lidt med tiden. Men jeg så en krans, som min faster havde lavet, og den var mindst et halvt år gammel og var stadig flot at se på.
Du kan se i et senere indlæg, hvordan du kan lave lammeørekuglerne.
