Forårskrans

Kranse hører alle årstider til. Jeg er mest til naturens materialer, altså det du finder ude i den danske natur i skoven, på marken, i grøftekanten og på stranden. Men også haven har masser af skønne kransematerialer. Det er alt sammen materialer som er gratis og bæredygtigt. Det kan så suppleres med lidt købte ting. På denne årstid er det især æg, fjer og forårsløg som er oplagte materialer. Hvis hovedvægten er på de bæredygtige, så synes jeg, at det er ok med lidt andet til at pifte det op.

Kransen er bundet på en halmkrans med jutegarn. Jeg bruger jutegarn, hampgarn eller andet nedbrydeligt og sjældent vindseltråd, altså metaltråd. Men gør det ind imellem, hvis det er nødvendigt.

Til denne krans har jeg brugt masser af birkegrene, hvid mos fra Ulvshale, gæslingegrene og forskellige tørrede blomster i hvide og lysegule nuancer. Det er blandt andet statice og stjerneskærm. Det er alt sammen materialer, som jeg har samlet i naturen eller høstet i min have. De tørrede dromstick giver lidt gult til kransen, som gør den til både en forårs- og påskekrans.

Birkegrene er et godt materiale til forårs- og påskekranse. Her er den bundet ind i kransen sammen med de andre materialer og giver fylde og et naturligt udseende. Men man kan også binde selve kransen af birkegrene.

Her er selve kransen bundet af birkegrene, der er løst samlet og snoet ind i hinanden helt enkelt. Der er et par få bånd af metaltråd til at holde den på plads og et par tørrede blomster til pynt. Det giver et helt andet udtryk, men også meget naturligt og bæredygtigt.

Der kommer flere forårskranse til inspiration snarest.

Drivning af de første blomster fra haven

Noget af det første jeg gør hvert år, er at klippe et par grene fra havens træer og buske og sætte dem i en vase med vand i stuen. Det kan være fra mirabelletræer, forsythia buske eller japanske kvædebuske. Man kan prøve, med hvad man har i haven eller nemt kan komme til. Men de nævnte duer i hvert fald til drivning. Der er lidt forskel på, hvor lang tid der går, før de begynder at blomstre.

Her er det mirabellagrene med de fine hvide mirabelleblomster. Det tager ca. en uge indendørs før de blomstrer. De holder ikke mange dage, men glæden er stor over de første blomster fra haven. De kan sættes køligt om natten, så holder de lidt længere. De kan også opstartes ved at sætte grenene køligt de første dage inden de lukkes ind i stuen, så får de en blidere start og skulle holde lidt længere. Jeg er nok mest til bare at hente nye grene ind, for jeg kan ikke vente.

Der kan være lidt farveforskel på blomsterne, når de tages ind så tidligt på året. Dette er en kvæde, som i haven får nærmest laksefarvede blomster. På dette tidspunkt bliver de sart rosa eller næsten hvide, hvis de drives indendørs.

Her er kvæde grenene sat ind lidt senere på foråret, og det sidste billede er naturligt ude i haven i slutningen af marts.
Jeg har oplevet samme farveforskel på blodribs. De får også næsten hvide blomster, hvis de sættes til drivning nu.

Lige nu har jeg grene af blomme og forsythia i stuen. Jeg tog dem med fra sommerhushaven i fredags, så jeg venter med spænding på det magiske øjeblik.

Grøn december på tredje

Det er blevet midt i december og julen er for alvor rykket ind i lejligheden. Det er en herlig tid med kalenderlys, dekorationer, kranse og så meget pynt, man har har lyst til. Jeg har lyst til meget pynt, både noget af det gamle, der kommer frem hvert år og så noget nyt. Noget man selv kreerer eller får som en kærlig gave i julekalenderen.

En klassiker er dørkransen. Den er ny hvert år og kan have meget forskellig udseende. I år er det en stor fed grankrans af mange slags grønt med en lotusblomst engel og et lille enebærtræ.
Nu hænger den på hoveddøren inde i opgangen, så jeg er lidt spændt på hvor længe den holder sig frisk. Men der er koldt og ingen opvarmning, så jeg satser på, at den klarer den julen over i smuk stil. Skulle den miste gejsten og begynde at drysse, så binder jeg en ny.

En andet must er kalenderlyset. Det er i år blevet et grønt/turkist med prægede tal. Lyset står i en dekoration, hvor selve lyset er sat i ler og dekorationen i blomsterskum. Jeg har brugt fibre floral, som er en ny mere miljøvenlig og nedbrydelig form for blomsterskum. Men den duer ikke til at sætte et stort lys i. Den er alt for løs i strukturen. Derfor har jeg brugt ler og sat det i en lille plastikpose, så leren ikke bliver våd. Den våde blomsterskum gør at gran og eukalyptusgrene holder sig friske i lang tid.

Jeg har altid flere adventskranse i lejligheden. Denne står på skænken i spisestuen, hvor natur og grøn er temaet. Denne er en krans med kogler og frøstande, som er limet med limpistol på en halmkrans. Det tager tid at lave den, men det er også hyggeligt arbejde. Jeg har i de senere år lave flere til kollegaer og i år også til årets julemarkeder.
Julebukkene er af ældre dato. De er født med røde silkebånd, men for nogle år siden skiftede jeg dem ud med grønne. Båndene er sat fast med knappenåle

I år har jeg kreeret lyskranse til lysestager. De er lavet af blomsterskum, som jeg har trykket halvt ned over lysestagens lysholder, og derefter trykket lyset ned i. På denne er blomsterskummet beklædt med islandsk mos også kaldet rensdyrlav og pyntet med sulten fyr, en eukalyptusgren, et par små kogler og nogle bruge kugler. Jeg har tænkt mig, at der skal et par stykker på årets julebord, men der er lidt til, så det kan ændre sig. Jeg har altid mange planer om julebordet, som er noget af det sjoveste at pynte juleaften.

Englespillet kommer frem hvert jul, og har de sidste par år haft sin faste plads på skænken i spisestuen.
Nogen ting skal bare være som de plejer.

I ønskes alle en glædelig jul

Årets udvalgte julemarkeder

Her er listen over mine udvalgte julemarkeder, som jeg vil vælge imellem i år. Jeg bor i Ringsted og har sommerhus på Møn, men jeg holder meget af svenske julemarkeder, så jeg tager også en tur over Øresundsbroen og besøger et af de Skånske markeder.

I år deltager jeg også selv på et par mindre julemarkeder i Ringsted med min overproduktion af adventskranse, dørkranse og andet ude- og indendørs julepynt. Blandt andet englene her på billedet skal med, og der vil også være forskellige kugler med naturpynt. Det er det lille marked i Haraldsted lidt nord for Ringsted d. 20. november, og i Ringsted Kulturhus midt i byen d. 3. og 4. december.

Mine udvalgte julemarkeder

Her er der basis for at komme i god julestemning og måske ses vi et af stederne.

Lammeørekrans af de blødeste blade

Jeg er vild med lammeøreblade. De er så dejlig bløde, og så fine til at bruge i kranse og på kugler, især har jeg brugt dem på styropor, men de er også gode i bruge i almindelige kranse med andre sensommer- og efterårsblomster.


Det er en plante, som trives fint i almindelig havejord, også lidt tørre steder. Den hedder stachys byzantina på latin. Tit kan man få en aflægger af naboen eller købe den på et plante/bytte marked, da den breder sig, hvis den trives.

Jeg starter med at male styroporen med en grøn hobbymaling. Det er ikke noget bestemt mærke, men bare noget der duer til formålet. Jeg bruger en lys støvet grøn, og hele idéen med at male, er at styroporen ikke er så synlig, hvis lammeørebladene skulle trække sig sammen, når de tørrer ind. Og det gør de, så derfor er det også vigtigt, at bladene lapper godt ind over hinanden, når de bliver sat fast på kransen. Jeg bruger limspray, som jeg sprøjter på bagsiden af bladene. Luft godt ud eller gør det udendørs, hvis vejret er til det.

I årenes løb er det blevet til en del kranse og kugler. De holder den fine grønne farve en måned eller to, og så bliver de mere brunlige. Det har ikke forhindret mig i at have en krans hængende i stuen siden sidste år. Jeg kan også godt lide den i let brunlige udgave.

Man kan sætte bladene på i forskellige mønstre og style med bånd, guld og glimmer alt efter humør og formål. Bladene kan også sættes fast med knappenåle, princippet er det samme, men udtrykket lidt andet.

Her er et par eksempler på hvad jeg tidligere har brugt lammeører til.

Et par enkle kranse af lodden løvefod og klatrehortensia

Her er et par enkle kranse af havens overskud. Egentlig er det materiale, som ville være endt på komposten. Men det er det fineste kransemateriale.

Lodden løvefod, alchemilla mollis, er en enkel og smuk plante i haven. Den står længe med sine limegrønne blomster, og når den afblomstrer, kan den klippes tilbage og få endnu en blomstring senere på sæsonen. Den kan dog blive slået ned af kraftig regn, og så er det ikke sikkert, at den rejser sig igen. Man kan så med fordel klippe den tilbage eller bare klippe de lange tunge blomsterstilke af. Planten vil så rejse sig og skyde igen med blomstring senere.

I stedet for at kaste blomsterne på komposten, kan de bruges til kranse. Klip blomsterstilkene i mindre stykker og saml dem i små buketter, som du binder på en krans af f.eks. halm med vindseltråd. Der skal mange små buketter til, men det er et hyggeligt arbejde.
Jeg har mange lodne løvefødder rundt i haven, så der er masser af kransemateriale, og størrelsen kan varieres alt efter halmkransens størrelse.
Kransen tørrer fint ind og farven bliver lidt mere karrygul med tiden men stadig smuk.

Klatrehortensia, hydrangea petiolaris, er også et fint kransemateriale. Den har masser af store blomsterskærme, som er super anvendelige. De fylder godt og kan deles og tilpasses i størrelsen, så man får en flot krans.

Den kan bindes på en halmkrans som kransen af lodden løvefod ovenfor, men man kan også binde sin egen krans af bøjelige grene. Her har jeg brugt troldpil, som jeg har rippet for blade og bundet med vindseltråd. Jeg bruger også ofte friske hasselgrene eller hængebirk. Det er det, jeg har i haven, så det er gratis.

Klatrehortensia kransen kan holde længe. Kransen på billedet har hængt på altanen i et halvt år. Den bliver brun, men er stadig fin.

Lav kranse af de materialer, som du har nem adgang til. Det er både billigt og dejligt at kunne udnytte materiale, der alligevel skulle være endt på komposten.

Efterårskrans

I oktober er der masser af materialer i haven og naturen til skønne efterårskranse. Efteråret kan levere frøstande, forskellige bær og fra de sent blomstrende stauder, og hvad du ellers kan finde. Det gode ved kranse i denne årstid, er at de holder længe. Det køligere vejr gør at den holder sig frisk i lang tid. De fleste materialer tørrer også fint ind og bevarer farverne smukt.

Jeg har været en tur rundt i sommerhushaven og fundet klatrehortensia, hyldebær, snebær, hyben, vedbenblomster, sankthansurt, violfrøstjerne, hortensia, rosmarin og blade fra pæoner. I skoven fandt jeg visne bregner med fine fligede blade og mos. Det er gode materialer til en krans.

Jeg har brugt en halmkrans og beklædt den med mos. Derefter har jeg løbende lavet små buketter af blomster og bær og bundet dem på kransen med vindseltråd. Det er blevet til en rigtig oktoberkrans, der nu hænger ved hoveddøren.

Lillejuleaften

Denne jul har lejligheden på tredje sal været vært for lillejuleaften med den nærmeste familie. Coronaen har præget julen og også vores familie, så kram og knus sukker vi efter. Vi sætter derfor også stor pris på den festivitas, der nu kan lade sig gøre i disse tider. Lillejuleaften er en af dem. Vi blev otte, så det var indenfor rammerne.Jeg har pyntet og puslet meget op til til jul i år, og grønt har ikke overraskende været det gennemgående tema i november og det meste af december. Men når juledagene for alvor banker på, så er julens farve rød.

Lillejuleaftensbordet blev derfor rødt, dog med et tvist af rosa. Tallerkener og lys var røde. Menuen stod på risengrød, efterfulgt af juletapas på blå juleplatter.

Mellem lamperne over bordet blev der spændt et stykke ståltråd, hvorpå jeg fastgjorde mørkerøde amaryllis og rosa hyacinter. Hængende amaryllis er så fine, og de holder længe, hvis de bliver vandet i stilken. Læs mere om hvordan du kan gøre det i indlægget Årets juleborde. De rosa hyacinter er hængt op med ståltråd igennem det nederste af stilken. Løget er fjernet, men alligevel er de lidt kedelige nederst på stilken, så der har jeg lavet en krave af guldglimmerpapir for at skjule stilken.

Læs videre “Lillejuleaften”

En valmuefrøstandskrans

I løbet af sommeren, når de mange forskellige valmuer er afblomstret, så klipper jeg løbende stilke med frøstande af planterne og hænger dem til tørre et tørt luftigt sted. Det kan f.eks. være under et halvtag eller i et skur. Jeg gør det med mange forskellige frøstande, fordi de er så fine i kranse og dekorationer. Forskellige vækstbetingelser gør, at de kan være i varierende størrelser. Det er kun en fordel i dekorationsmæssigt henseende.

Når valmuefrøstandende er friske kan man stikke igennem frøstandene og f.eks. bruge dem i en hængende krans som jeg har vist i et tidligere indlæg Kroner til træerne. Det er næppe aktuelt på dette tidspunkt, hvor det er de tørre frøstande, du kan finde. Det bedste er hvis du har samlet dem ind i løbet af sæsonen.

De holder i årevis. De drysser og alle de fine frø falder ud af frøstanden efterhånden. De kan indsamles og sås igen i haven eller gives væk til en nabo, en anden haveglad ven eller kollega.
Det er selve frøstanden, der kan bruges til dekorative formål med eller uden frøene. Det betyder ikke noget, så der er ingen grund til at bruge krudt på at få frøene ud af frøstanden, før du begynder. De drysser bare lidt.

Læs videre “En valmuefrøstandskrans”

Sensommerkranse

I dag har jeg holdt kranseworkshop i kolonihaven med mine døtre. Kolonihaven har jeg ikke fortalt meget om her på bloggen, men det kommer en anden dag. Kort fortalt har jeg fået en have for et halvt års tiden siden i Ringsted Her kan jeg kan boltre mig med spade, planter, blomster, kreating og meget andet. Den ligger et kvarters gang fra lejligheden, så det er dejlig tæt på. I dag lagde den rammer til et par hyggelige timer, hvor vi fik kreeret nogle skønne kranse.

De fleste materialer til kransene samlede jeg ind i weekenden, da jeg var i sommerhuset på Møn. Mos fra skoven og blomster fra haven og grøftekanten. Desværre glemte jeg mosset, så jeg måtte indenom en planteskole på vej hjem fra arbejde i dag og købe noget. Mosset, som jeg glemte, holder sig sikkert fint og friskt, for jeg havde lagt det i en pose under plantebordet i sommerhushaven 😉

Mosset bruger vi til at dække halmkransene. Det giver en god basis til kransen, og så gør det ikke noget, hvis fyldet ikke dækker helt.

Læs videre “Sensommerkranse”