Article
29. december 2019
6 comments
by Ina Vink Slott

Årets Julebord

Hvert år viser jeg billeder af mit julebord, og her er det i 2019 udgaven i lejligheden på tredje. Julebordet er en af julens store fornøjelser. Maden er selvfølgelig en vigtig ingrediens. Hos os er den meget traditionel med flæskesteg, brunede kartofler, franske kartofler, rødkål, rødkålssalat og nogen gange sniger der sig en and med ind som i år, og så sluttes den af med Ris a la mande og mandelgave. Alt sammen forudsigeligt og ekstremt vigtigt. Familiens øvrige medlemmer bidrager flittigt i tilberedelsen af alt dette, og så er jeg så heldig at få borddækningstjansen.

Jeg elsker at dække bord og ikke mindst pynte bord, og juleaftensbordet er noget helt særligt. Det skal helst være så julet, at alle synes, at det er et julebord. Det skal ikke være det samme som sidste år. Der må godt være noget overraskende, gerne noget leg og genbrug, og så skal det være smukt. Det er mig selv som opsætter disse retningslinier. Jeg tror ikke, at resten af familien går så højt op i regulativet, men de sætter pris på årets julebord.

I år har det nye plankebord fået en enkel grøn- og hvidternet løber på midten af bordet og ingen heldækkende dug som ellers. Temaet er en tur i bondens grønne granskov. Træerne er tynde grene, hvor jeg har bundet er par kviste cypres på. De er sat i ler i små fyrfadsglas med grøn rensdyrlav. Grønne grise, en andeflok og små haveredskaber giver sammen med et par biler noget leg og fantasi til bordet. Potter med mos fungerer som lysestager med grønne slanke lys. Desuden er der appelsinlysestager med fyrfadslys og nogle grene med mariebær. Det orange og røde giver lidt farver til bordet.

Appelsin- og clementinlysestagerne med nelliker fik jeg idéen til hos The little black house. De holder ikke i dagevis, så de blev produceret juleaftensdag sammen med familien. En hyggelig stund hvor duften af jul ikke var til at tage fejl af. De holdt nu fint til næste dags julefrokost, hvor bordpynten var den samme.

For at få plads til juletræet blev arbejdsbordet flyttet ind i spisestuen, og så fungerede det fint som afsætningsbord til julemaden og lidt mere bordpynt.

I ønskes alle en glædelig bagjul.

Article
8. december 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

Advent

Det er blevet 2. søndag i advent og adventskransene er og har været tændt. Jeg har gang i to i år, i hvert fald indtil videre. Man ved jo aldrig, hvornår der kommer en ny idé, der skal afprøves. Der er tradition i adventskransen, og samtidig må den godt have et nyt tvist hvert år.

Første søndag i advent samles vi i familien til gløgg og æbleskiver, når kransen skal tændes. Det markerer julemånedens start for os. Nu skal/må der pyntes.

Her anden søndag i advent er det hele godt i gang og alligevel roligt. Der sker ikke rigtig noget, og vejret i dag har også kun budt på indendørs sysler og hygge. Gløggen blev gentaget. Den smager vidunderligt her i december, men resten af året er det ligemeget. Nogen ting har sin tid og skal ikke overdrives, for så smager det bare ikke lige så himmelsk. Jeg har det på samme måde med jordbær og asparges. De skal spises i sæsonen.

Årets adventskrans er traditionelt bundet på en halmkrans og med mos, gran, cypres, sukkulenter, eucalptus og hortensia. Lysene har forskellige farver, for at give den lidt mere liv.
Sådanne kranse har det med at miste gejsten ret hurtigt inde i de varme stuer. Derfor tager jeg lysene af søndag aften og sætter kransen ud på altanen indtil næste søndag, hvor den kommer ind i spisestuen igen og får lysene i. Før i tiden brugte jeg havestuen til den slags opbevaring, men her bliver det i et hjørne af altanen. Der gør at kransen holder sig frisk og smuk.

I stuen har jeg en adventsdekoration med forskellige størrelser lys, der står i ler i et stort metalfad. Rundt om lysene har jeg pudemos, der danner et landskab befolket med køer og hjorte. Kogler og hortensia gør det ud for træer og buske. Der er også lige en bil på vej med juletræet. Måske sker der flere ting i løbet af december. Køerne har før gået Lucia, så det kunne godt ske igen.

Dekorationen her holder sig fint i stuen hele tiden. Jeg vander forsigtigt mosset en gang imellem, for at den ikke skal tørre ud.

God advent.

Article
9. november 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

En skøn sag om tørrede blomster

Da jeg begejstret fortalte min kollega, som er nogle år yngre end mig, at jeg havde fået bogen “Falmet skønhed” til anmeldelse, kiggede hun lidt skælmsk på mig. Jeg er sikker på at hun troede, at det var endnu en bog, der handlede om aldrende kvinder, der prøvede at overbevise os alle sammen om, at vi også er super skønne, når vi bliver ældre. En af den slags bøger, som vi jævnligt har oppe på vores materialevalgsmøder på sosu-biblioteket.

Men nej, det er en helt anden slags falmet skønhed, der her er tale om. Det er de tørrede blomster, evighedsblomsterne eller eternellerne, som de også hedder. De var højeste mode, da jeg var ung og havde min første have. Jeg dyrkede helichrysum og staticer i lange rækker i køkkenhaven i de glade 70’ere og starten af 80’erne. De gik siden af mode og blev virkelig yt. Det skal lige tilføjes, at lige præcis helichrysum og staticer bevarer det meste af farven, når de tørrer i modsætning til de fleste andre blomster, græsser og frøstande, der falmer. Derfor passer titlen falmet skønhed også godt til bogen.

Bogen er fyldt med gode idéer til buketter og dekorationer med tørrede blomster på både klassisk vis, men også på nutidig og nytænkende vis. Der er de nemme og de lidt mere krævende. Jeg er vild med dekorationen med mælkebøttefrøstande, og har undret mig over, hvordan det nu kunne lade sig. Jeg så dekorationen i virkeligheden og for første gang til boglanceringen hos Stalks & Roots, hvor billederne her i indlægget er knipset. Men det var først, da jeg kom hjem og læste bogen, at jeg fik forklaringen. Jeg vil ikke gengive hele fremgangsmåden, men bare afsløre at hårlak er en del af forklaringen.

Bogen har en fyldig, men alligevel overskuelig indholdsfortegnelse, så det er muligt at finde rundt i bogen. Der er gode afsnit med hvilke blomster, der egner sig til tørring, og hvordan du indsamler, tørrer og opbevarer dem. En liste over nødvendigt udstyr, og det er ikke så meget. Det er fint illustreret med et billede. Der er trin for trin anvisninger til dekorationer, kranse og portaler, og de er både med ord og billeder. Men forfatteren og designeren til bogen, Dorthe Kvist, understreger at det er retningslinier og til inspiration. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og resultatet vil altid være forskelligt alt efter, hvilke materialer du har til rådighed, hvem der laver dem, og hvad du lige har i tankerne den dag.

Marie Fynsk Norup har taget de vidunderlige billeder, der er holdt i afdæmpet tone, der passer til bogens tema. Det er alt i alt en skøn bog, der kan anbefales både til praktisk brug og til nydning.

Dorthe Kvist: Falmet skønhed – ideer til udsmykning med tørrede blomster. Koustrup & co, 2019. 184 s. ill.

Article
17. oktober 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

En indtørret krans

Nogle kranse er super flotte, når de er helt friske, og derefter er der ikke meget yndefuldt over dem. De skal bare smides ud efter “brug”. Der er også andre, som f.eks. koglekranse, der kan holde i årevis, fordi materialet er tørt fra starten af. Dagens krans er noget midt imellem. Egentlig hører den til den første kategori, og skulle være smidt ud for længe siden. I hvert fald da jeg pakkede havestuen ned i forbindelse med flytningen. Der havde den hængt på væggen, siden jeg bandt den for snart et år siden. Meeen det var lidt svært at sige farvel til havestuen, så der kom mere ned i flyttekasserne end egentligt planlagt.

Nu hænger den på en af de dobbelte fløjdøre imellem de to stuer i lejligheden, og der ser den faktisk meget fin ud. Farverne er blevet noget fesne med et sart udtryk, men ellers er den i god stand og drysser ikke mere. Den er også helt i tråd med tidens trend med tørrede blomster.

Nu får den i hvert fald lov til hænge indtil julerierne går i gang om ikke så længe. Der kommer den nok til at vige pladsen for alt andet skønt jul(sikkert en krans), og det er sådan det skal være.

Hvis du vil se hvordan den så ud og blev til for et år siden, så kig på indlægget En krans med det du har.

Article
9. oktober 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

En oktoberkrans med frøstande og blomster

Her i starten af oktober er der rigtig mange fine materialer i haven og naturen til kranse, og jeg tænker ikke på julens kranse. Det skal være en krans med efterårets fine frøstande fra stauder, buske og sommerblomster. Jeg har taget en tur rundt i sommerhushaven og samlet frøstande af merian, klatrehortensia, skovranke, klematis og violfrøstjerne. Lige nu blomstrer Sankthans urt og hortensia, så de kommer også med i kurven.

Disse blomster og frøstande er pæne friske, men er også meget fine, når de tørrer ind.

På min rundtur i haven tog jeg også lidt mos i kanten af græsplænen. Det binder jeg på en halmkrans med vindeltråd. Mosset behøves ikke være særlig fint. Det er godt nok til at dække halmkransen så meget, at den ikke lyser gult imellem blomster og frøstande. Halmkransen er genbrug fra sidste år. Jeg tager al “pynten” af, når den ikke skal bruges mere, og lader den tørre godt igennem, før den bliver lagt til side. Det gør ikke noget, at den er blevet lidt brun hist og her, bare den er tør og ikke lugter muggent.

Efter mosset fortsætter jeg med at binde små buketter af frøstande og blomster på kransen. Ikke i nogen bestemt rækkefølge. men lidt gentagelse bliver altid fint.

Det er en krans, der holder i sig frisk i lang tid udenfor, da det køligere vejr øger holdbarheden. Ideelt til hoved- eller køkkendøren. Der er mange, som kun hænger kranse på døren til jul, men det er smukt hele året, også i oktober.

Article
16. december 2018
4 comments
by Ina Vink Slott

Udendørs julepynten

Gårdspladsen har kranse og kugler som tema i år. Kransene hænger og står op ad naboens kedelige væg. Der havde jeg også sidste år bundet en grankrans på en hulahopring og hængt op i et gitter i et ventilationshul. I år har jeg bundet lærkegrene med kogler på hulahopringen og hængt den op på samme måde. De andre kranse er bundet af rødgran, nobilisgran og fyr med kogler. Du kan se hvordan jeg har bundet kransen på hulahopringen i et tidligere indlæg.

Jeg har sat et bord af en gammel palle og et par æblekasser op ad gavlen. Her er der plads til lanterner og pyntI løbet af november og december har pynten skiftet lidt med forskellige kranse, kogler og dekorationer. Jo tættere på jul, jo mere gran.

Igen i år har jeg jeg kreeret grankugler til tagrenden. Det var så stor en succes sidste år, at det måtte gentages. De er nemme at lave, og de holder rigtig længe. Sidste år tog jeg dem først ned i slutningen af januar. Der faldt et par enkelte kviste af en gang imellem, men det var ikke noget, der kunne ses. Du kan se hvordan, de er lavet i et tidligere indlæg.