Kategori: Ukrudt

Udgivet den

Holbæk kommune er nu gået over til Roundup

Miljøhensyn er droppet til fordel for en lille økonomisk besparelse. Det er det, jeg betaler min skat til i Holbæk. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg læste avisen i går. Overskriften var “Ukrudtsgift vender tilbage”. Den fortæller, at Holbæk kommune nu har besluttet at bruge roundup i stedet for ukrudtsbrændere til bekæmpelse af ukrudt på offentlige arealer. Det har ellers været praksis indtil nu, at det var miljøet, nedsivningen til grundvandet, vores børn og børnebørns drikkevand, som man tog mest hensyn til. Men det har et flertal i byrådet nu ændret. Enhedlisten har ikke været med i forliget, de stemte heldigvis i mod.

gårdsplad med ukrudt

Til forskel fra min kommune fortsætter jeg med at bruge ukrudtsbrænder på min gårdsplads. Den er stor – både gårdspladsen og ukrudtsbrænderen. Gårdspladsen er ca. 10 x 10 meter belagt med nøddesten. Det er en belægning, som er robust men ikke rive- eller hakkevenlig, så der skal andre metoder til. En anden belægning havde selvfølgelig været bedre, men det er ikke en option lige nu. Jeg har prøvet med diverse små haveukrudtsbrændere, og det virker ikke særlig godt.

Ukrudtsbrænderhoved

Der skal større ting til, og der var nok en og anden, som kunne falde for fristelsen til at bruge gift. Det kan jeg ikke, så jeg har fundet en større brænder/brændehoved i stedet, og det virker.

Brændt gårdsplads

Her ses gårdspladsen et par dage efter afbrænding. Mælkebøtter og græs spirer igen efter forholdsvis kort tid, men så er det bare ud og brænde igen. Det spirer iøvrigt også fint efter brug af roundup, ellers fortsatte de roundupglade jo heller ikke med at bruge det. Der går selvfølgelig noget gas til, og det er heller ikke helt miljøvenligt, men dog ikke nær i samme grad som roundup, som siver ned i grundvandet.

I dag kom der en opfølgning på artiklen fra i går. Nu har man fundet endnu en miljøbesparelse “Hidtil har det været sådan, at jord, som landmænd har forpagtet af holbæk Kommune, skulle dyrkes økologisk. Fremover får landmændene mulighed for at vælge mellem økologisk og konventionel dyrkning. Det skulle give kommunen et ekstra provenu på 250.000 kr” (Nordvestnyt d. 30. september 2014).

Jeg kan kun sige, at jeg frygter for, hvad dagen i morgen bringer.

 

Udgivet den

Efterårsrengøring i pigstenene

Jeg kan rigtig godt lide pigstensbelægninger. De er rustikke og smukke. Det er natursten, og det er nu langst smukkere end betonfliser.

Jeg har en fin pigstensti fra havedammen og ned til skuret. Lige nu er den meget synlig og ret ubehagelig at gå på, og det er fordi jeg netop har renset den. For en uge siden var den næsten gemt under græsplænen, som havde indvaderet stien fra begge sidder med den mangfoldighed af forskellige græsser, mælkebøtter, bellis og andre vækster, som min græsplæne består af. Det var også ligesom at græsplænen havde skudt en kile op ad pigstensstien, hvor der er bede på begge sider. Det er nemlig problemet med pigstensbelægninger. Der er meget plads til ukrudt imellem stenene, hvis man ikke sørger for at gøre noget ved det. Jeg skal have fyldt op med slotsgrus, stenmel eller lignende, og så må jeg være bedre til at svinge kosten, så ukrudtet ikke får så godt fodfæste igen. Græs imellem duer ikke, for det får hurtigt overtaget.

Området ved terassen var næsten helt dækket af citrontimian. Det er fint i begrænset omfang, man meget svært at styre i praksis. Fint mos mellem stenene er nok det bedste, men det kræver at ukrudtet holdes ned, så mosset kan tage over. Der er faktisk en fin artikel i Haven i denne måned om fordele og ulemper ved forskellige slags belægninger herunder pigsten. Man skal være medlem af Haveselskabet, for at læse det online eller få det i postkassen. Men man kan også gå på biblioteket og læse det. Det gør jeg med andre haveblade, som jeg ikke kan/vil betale for 😉

Jeg har faktisk fjernet flere kvadrameter pigsten for en uges tid siden, for der kan også blive for meget af det gode. På begge sider af terassen er der kommet bede istedet for belægning. Her fylder jeg op med stauder og buske. Lodden løvefod skal vokse sig stor og vælte ud over kanten af bedet med bl.a. hvide dagliljer og fingerbøl.

Og så til noget helt andet. Hvidtjørnens foderbræt er blevet skiftet ud med et nyt, hvor der altid er besøg 😉

Udgivet den

Lige midt i juli

Her midt i juli er det midt i sæsonen. Der er hele tiden noget nyt hver dag. Høstanemonerne, Anemone japonica, er begyndt at blomstre i den vilde ende af haven.

Det er den vilde ende, for her hersker skvalderkålen også i skellet ind til naboen. Skvalderkålens skønne skærme er afblomstret og kan dårligt anes mere blandt høstanemonernes blade og blomster. Noget begynder og andet slutter, og det her er måske ikke det værste 😉

Valmuerne dukker hele tiden op hist og pist, og de er så velkomne.

Mine er i bordeaux og rosa.

Rosen vejbredden, Plantago major Rubra, er også meget velkommen. Jeg fik nogle stykker af den for et stykke tid hos Anne Stine Stauder ganske gratis, da den voksede som ukrudt i hendes græsgange. Nu har de vokset sig skønne og frodige i det danske sommervejr.

I køkkenhaven trives courgetterne også helt fint med skiftevis sol og regn.

Den manglende varme er ikke noget problem. Courgetterne vokser ca. 1-2 cm om dagen i øjeblikket, så lige om lidt har vi dem til overflod. Hvis man gerne vil have lidt i sin køkkenhave, så er et par courgetteplanter sagen. De er altid en succes, og giver et enormt udbytte. Der er noget at se på og følge dag for dag, og så kan de bruges til lidt af hvert i køkkenet.

Udgivet den

Det vilde hvide hegn

I år deler naboen og jeg et blomsterhegn. Lige nu er det et skønt hvidt flor af smukke hvide skærme.

På naboens side af trådhegnet sørger græsslåmaskinen for, at det ikke breder sig for langt ind i hans have, og jeg bruger hakkejernet til at holde stien langs min køkkenhave. Det er nemlig skvalderkålen som blomstrer. Jeg plejer ikke, at have så meget, men det har vist fået lidt for frie tøjler i år. Til gengæld har jeg fået et fantastisk smukt vildt hegn, som jeg vælger at nyde, så længe det blomstrer.

Skvalderkål er også rigtig god i buketter, hvor den holder længe 😉

Udgivet den

Mørke skønheder fra specialister og grøftekanter

Der er så mange skønne planter med mørke blomster eller mørkt løv, som gør sig til i haven lige nu. Det er alle sammen nogle, som jeg har plantet indenfor de sidste par år. Men leverandørerne har være meget forskellige. Det er ikke fordi, at det her skal være et reklamefremstød for enkelte af dem. Nej, det er bare en konstatering af, at smukke planter kan man få på mange måder. Nogen betyder noget særligt, fordi de har en speciel historie, en speciel giver, en man altid har ønsket sig eller bare er gudeskøn. Her er et lille udpluk.

De lilla lupiner stammer fra en rasteplads på landevejen mellem Sorø og Stenlille. Der står hundredevis af dem, så det er et fantastisk skue. En dag stoppede jeg for at nyde synet, og da jeg tilfældigvis havde en skovl i bagagerummet, gravede jeg en klump op. Den fik plads i haven for et par år siden, og bortset fra at der også kom en del græs med, har jeg været meget begejstret for den, hver gang den springer ud.

Denne helt mørk lilla, næsten sorte knopurt er en nyinvestering fra Staudefeen. Den er endnu ret lille, men har heller ikke stået mere end et par uger i bedet. Den er bare så smuk.

De lilla kartofler er Red Duke of York, som jeg købte på havemessen i Malmø i marts. De gi’r god farve til køkkenhaven.

Syrenen er købt i Netto 😉

Den mørke Jakobsstige er fra Anne Stine Stauder og har kun været i haven et par uger på. Den har et skønt mørkt løv fina lilla blomster.

Det samme gælder for den mørke vejbred, bortset fra at det er ukrudt fra Anne Stine Stauder. Den voksede på stierne mellem rækkerne på planteskolen, og da jeg bemærkede, at den var da helt speciel, spurgte Anne Stine, om jeg ikke ville have nogle. Jo tak, sagde jeg, og så gravede hun en ti stykker op til mig. De skal nok holdes lidt i ave, men det er der så mange der skal 😉

Den lille geranie Rose Clair spreder sig også lystigt, men den er et skønt bunddække, så det er helt i orden. Den stammer fra et planteloppemarked i Sorø for 3-4 år siden fra en anden privat have. Den får lov til at slutte af i dag, selv om den egentlig ikke hører til de mørke, men den skulle bare med 😉

Udgivet den

Løgkarse – kønt ukrudt og gourmetplante

Efter lidt stilhed med bloggeriet uden anden grund end for meget om ørene, kommer jeg lige på banen igen med et krydderurteindlæg.
I det nye nordiske køkken er mange af de gamle urter kommet ind i varmen, efter at have været dømt ude som ukrudt i mange år. En af dem er løgkarse, Alliaria petiolata.

En fin slank plante med små hvide blomster og takkede hjerteformede blade. Løgkarse er toårig og hører til kålfamilen. Den blomstrer her i maj-juni og bliver ca. 50-100 cm høj alt efter voksested. Den sår sig selv villigt, så har man den først, behøver man ikke tage frø til såning. Det er en nøjsom plante, der trives næsten hvor som helst. Det er nok en af grundene til at den er havnet i ukrudtskategorien 😉
Men nu findes den i køkkenet på de bedste restauranter. Den smager mildt af hvidløg/løg og lidt af sennep, og kan bruges som ramsløg, karse, purløg og f.eks. til pesto eller i brændenældesuppe. Man kan både bruge blade og blomster, men de nye friske blade er bedst. Se iøvrigt flere forslag HER.
Tidligere blev den også brugt som medicinplante og skulle være god mod bronkitis, mavesår, kløe m.m, men det var dengang.

Den er meget køn i et lidt vildt hjørne som her sammen med judaspenge, og når jeg nu ikke kan finde ramsløg i skovene omkring mig, får den lov til at husere i haven her. Man kan læse mere om løgkarse bl.a. på Havenyt.dk.

Udgivet den

Om at holde af

Nu synger påskeferien på sidste vers. I morgen starter hverdagen igen, og det er selvfølgeligt svært, for jeg nåede jo ikke alt det, som jeg gerne ville. Især ikke ude i haven, men sådan er det jo altid og heldigvis for det. Tænk hvis der ikke var mere at gøre derude, det ville være en frygtelig tanke. Det er også en utopisk tanke, for så skulle jeg også være løbet tør for drømme og ideér! Det er jeg ikke, og jeg er heller ikke løbet tør for bede med ukrudt, mælkebøtter i græsplænen, lavendler der skal beskæres o.s.v. Jeg har ikke engang gjort køkkenhaven klar eller sået et eneste frø derude. Men jeg plejer at nå det, så det når jeg nok også i år.

Jeg plejer også at tage en bid af græsplænen hvert forår og indrage til et nyt bed. Det har jeg lovet mig selv ikke at gøre i år. For der skal ro på. Der skal styr på de eksisterende bede. Ovenstående billede er et eksempel på, at det er gået for vidt. Sidste år havde jeg så travlt med at grave nye bede i græsplænen, at jeg ikke havde tid til at luge i de andre. Græsplænen er lige så stille flyttet ind i blåbærbedet, så jeg har alligevel haft gang i greben og gravet græs som de andre år 😉

Jeg holder meget af alle forårsblomsterne, også de vilde. Det er ikke sådan, at jeg ligefrem planter dem i haven. Næh, de kommer helt af sig selv, og de er nu flotte på denne årstid, så selv om de giver mig meget arbejde, nyder jeg dem også.  De første mælkebøtter er sprunget ud. Men de skal virkelig holdes i ave, for de trives særdeles fint hos mig 😉

Vorteroden dukker også op af sig selv. Den forsvinder også ligeså stille af sig selv, når den er afblomstret, så den får bare lov til at være der.

Skovviolen er heller ikke inviteret, men hører også til de fine lige nu. Den skal tæmmes lidt, for ikke at blive for styrende.

Foråret er nu dejligt 😀

 

Udgivet den

Det orange bed del 1

Så er første etape af det orange bed overstået. Det har taget et par år at nå der til. Hvert år er det blevet sprunget over, og i år var det også lige ved at ske igen. Jeg har flere gange overvejet bare at sætte et skilt ned i bedet med projekt  2009, 2010 , 2011 og nu 2012. Men nej, det er nu afværget. Bedet er ryddet. Det eneste som er tilbage er dronningebusken og en klematis. Nu skal det tilplantes med planter i orange og orangematchende farver. Det er lidt provokerende, ikke mindst for mig selv. Men det er godt at udfordre sig selv en gang imellem. Orange har jeg ellers kun i køkkenhaven. Jeg tør, fordi der er en ligusterhæk imellem bedet og resten af blomsterhaven. Ligusterhækken snor sig s-formet på tværs af haven og adskiller blomster- og køkkenhaven. Den blev plantet i foråret 2010, så den er endnu ikke så markant. Det har ikke altid skulle være et orange bed. Det er noget som er modnet her i sensommeren og efteråret. Før var det bare et bed, som trængte til at blive gjort noget ved.Da jeg flyttede ind for 7 år siden, stod der en stor gammel dronningebusk og et par berberis i bedet. Berberisen fjernede jeg ret hurtigt, fordi jeg havde en panisk angst for, at et af børnene skulle falde ind i busken med de modbydelige torne. Næste forår kom der en del tulipaner op, som havde nydt godt af at blive delt, da jeg rodede i jorden. De var gule, røde og mørk rosa. Det var lidt rodet at se på. Jeg udvidede bedet og satte rhododendron og en fjerbusk. De skulle dele haven op på tværs. Rhododendronerne gik desværre ud, fordi der var for tørt på grund af et stort ahorntræ bag hegnet. Siden blev det et bed, som der skulle gøres noget ved. Det blev til bedet, hvor alle de løg, som havde været smukke indenfor, men ikke lige passede udenfor, kom hen. Det vil sige små og store påskeliljer, diverse krokus og tulipanløg i umatchende farver og tilovers planterne i øvrigt. I starten var der bunddække af guldjordbær, som var flyttet over sammen med nogle bregner, siden blev det margueriter og til sidst var det overvejende springbalsamin. Det allerværste var at havepesten, ensidig klokke, havde fået lov til at slå sig løs. Den har nogle kønne blå klokkeblomster, så hvad gjorde det? Jo den er meget invasiv og har et fyldigt rodnet. Den forrige ejer advarede mig endda om, at han havde kæmpet med den, men jeg synes ikke, at den gjorde noget. Set i bakspejlet en ret dum disposition. Oprydningsprojektet har taget en måneds tid. Novembervejret har været været perfekt til det, selv om det kun er weekenden, som kan bruges. Det er mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde til hverdag. Hele bedet er gravet igennem med en greb og planter, løg og rødder er gravet op. Fjerbusken havde fundet sig ret godt tilrette, og var ret slem at grave op. Det er også blevet til mange trillebøre med rødder, især havepestrødder.Her er de tæt på. I morgen skal der lægges forårsløg i orange farver. Dem har jeg købt, men jeg har endnu ikke så mange planter. Kun lidt orange dagliljer og nogle bregner. Det kommer til foråret, når jeg har fået tænkt lidt mere over, hvad det skal være. Forslag modtages gerne 😉

Udgivet den

Oktoberlugning

Egentlig er det ikke særlig godt med bar jord om vinteren, og slet ikke i køkkenhaven. Jorden har bedre af, at være dækket af grøntgødningsplanter som kløver, honningurt eller lupiner, så hvorfor luge nu?

Jo, jeg har et bed i køkkenhaven, som var ret fyldt med ukrudt. Ikke noget af det gode, men kortstråle, hyrdetaske, mælkebøtter og ikke mindst græs. Kulsukkeren ville også gerne til. Men det er heller ikke derfor, der blev luget.

Der står markeringspinde i begge sider af bedet. De markerer rækker med toårige blomster og stauder, som blev sået i august/september. Jeg synes, at det er svært at så dem i rundt i bedene i haven. Enten kommer kommer de aldrig op eller også kommer jeg til at luge dem væk. Sikkert mest det sidste 😉 Her det hvide fingerbøl. Jeg har kun de lyserøde i haven nu, og de er selvfølgelig flinke til at så sig selv alle vegne. Den ene hvide jeg havde, gjorde det ikke.

Uden en lugning, tror jeg ikke, de havde haft mange chancer. Men nu får bladene fra træerne rundt i haven lov til at lægge sig, og så til foråret bliver planterne flyttet ud i haven. De havde nok været større, hvis de ikke havde skulle dele pladsen med ukrudtet. Men sådan er det jo ofte med havelivet, der var lige regnen i august, arbejdet der skulle passes, sygdom o.s.v., så bedre sent end aldrig 😉

Udgivet den

Ukrudtstoppen

Skiftevis sol og regn får alting til at vokse, som var det betalt for det. Især ukrudtet er da gået helt amok. I går gik min fridag med lugning det meste af dagen, så tankerne kredsede en del om ukrudt. Det fik mig til at lave en top tre over det værste ukrudt i min have.

Kortstråle ligger helt klart på førstepladsen. Den sår sig selv helt uhæmmet, hvis man ikke er efter den. Søren Ryge har bandet den langt væk flere gange i sine programmer, og jeg er enig. Den er ikke en gang pæn.

Andenpladsen tager snerler. De har uhyggelig meget fat i min køkkenhave. De er altid for tæt på løg og kartofler til at man kan grave dem væk. De har også infiltreret flere jordbærbede, og de må have rødder som stikker meget dybt.

Tredjepladsen tager springbalsamin. Den så sig selv uhæmmet alle vegne, og kvæler alt under en halv meters højde, hvis den får lov. Effektiv som bunddække, hvis man vil. Det vil jeg ikke. Jeg har kun haft den i et par år, og jeg er ret sikker på, at den kommer fra den lokale planteskole. De har den nemlig også i rigelige mængder. Den er nem at hive op, så derfor er den nede på tredjepladsen.

Havepest, hyrdetasker, kvikgræs og tidsler kommer også højt op på listen. Hvis man vil have navn på sit ukrudt er ukrudtsnøglen en god hjælp. Det meste på listen er også pænt repræsenteret i min have. Men der er da også nogle, hvor jeg heldigvis er forskånet, som f.eks. padderokker.
Der er stadig meget at tage fat på derude, så der bliver et par dage mere i ukrudtets tegn 😉

I dag efter arbejde har den stået på jordbærplukning. De giver også vildt meget lige nu 😀  Og så har vi ellers nydt den sidste lune aften i denne omgang med at side ude til klokken ti med te og jordbær.