Den spiselige haves årskavalkade

De sidste par dage har der været den ene vidunderlige årskavalkader efter den anden i haveblogland. De fleste med skønne blomsterbilleder, som minder os om, hvad vi kan forvente os af herligheder det kommende år.  Selv om det er svært at få nok at sådanne billeder, vil jeg tviste det lidt med et bidrag fra årets gang i mit udendørs spisekammer. Planlægning i januar.
Overvintrende persille i februar
Champignondyrkning under teenageseng i marts. Det forgik dog indendørs 😉
Rabarberne gror i april.
Tomatplanterne spirer i havestuen i maj.
Jordbær i juni.
Slangehvidløg i juli.
Artiskok i august.
Hindbær i september.
Salat med den første nattefrost i oktober.
Havens første paradisæble i november.
Kvædeblomst i december.

Feriesysler

Nu er julen vel overstået. Det sidste julehalløj var julefrokosten i tirsdags, og så er der ferie til d. 2. januar 🙂 Jeg havde jo forestillet mig, at nu skulle resten af ferien gå med småprojekter inde og ude og afslapning. Men der kom lige en virus forbi. Manden blev ramt d. 22. og har slæbt sig igennem julen med ondt i halsen og forkølelse og er stadig ikke helt frisk. Jeg ventede til gæsterne var gået i tirsdags, og så var det min tur. I går var aktivitetsniveauet på tv-kiggeri, kabale på computeren og intet andet. Lige nu har jeg altså ved hjælp af diverse medikamenter som næsespray, panodil og mentolsalve svunget mig op til at skrive på computeren. Det er forhåbentlig et niveau som holder. Helt skønt vil det være hvis jeg også får energi til at fjerne det mest julede pynt i dag. Især er det store juletræ efterhånden noget uønsket i vores lille stue, selv om det er et træ med historie. Det var oprindelig et lille 40 cm træ, som min datter havde på sit værelse til jul for nogle år siden. Hun plantede det derefter ud i sin lille haveplet ved køkkenhaven. Da vi skulle bygge mur i sommers måtte det væk. Det var nu blevet ca. 2½-3 meter højt. Vi prøvede at redde det, ved at flytte det til et andet sted i haven, fordi det skulle være året juletræ.  Træet kom sig aldrig rigtig efter flytningen, selv om det fik støtte til at modstå østenvinden og blev vandet jævnligt. Grenspidserne blev ved med at hænge, og der kom efterhånden lidt lysebrune pletter i nåledragten hist og her. Men vi opgav ikke, for det skulle kun klare et par dage inde i stuen, og det var vigtigt. Juleaften blev det fældet. Det meste af toppen skulle heldigvis kappes på grund af stuens lofthøjde. Toppen var nemlig især ramt af manglende spændstighed og grøn farve. Men ind kom det, og som sig hør og bør i vores familie pynter alle lidt på træet i løbet af dagen. Der er ikke så meget stil over det, men sådan skal det være. Det står normalt kun inde 3-4 dage, så det er ikke noget problem. Men lige nu på 6. dagen står det stadig inde med al sin pynt, grenspidser der peger lodret nedad, mange nålefri grene og endnu mere lysebrunt look. Jeg er sikker på, at det kommer ud i dag sammen med virussen 😉

Rød i november

Gravearbejdet er indstillet på grund af halsbetændelse, så nu er jeg øm i alle led af andre årsager end havearbejde. Det er naturligvis ikke særlig behageligt eller opmuntrende, og I skal slippe for detaljer eller mere klagesang. Jeg passer min røde hals, og i stedet får I et par billeder fra haven med rødt islæt fra i fredags, da jeg stadig var på benene.Bladbeden med sine blanke blade lyser op i køkkenhaven. Jeg overvejer, om jeg også skulle have dem i blomsterbedene ligesom sommerblomster. De er flotte i sensommeren sammen med rosa-røde blomster.Den røde grønkål kan også bruges sammen med blomster og stauder. Jeg har brugt den i krukker foran hoveddøren til jul. De remonterende jordbærplanter blomstrer stadig løs i det milde novembervejr.Med lidt mere sol og varme rødmer jordbæret også. Måske skulle jeg sætte et minidrivhus over, så jeg er helt sikker. Mit nyplantede paradisæbletræ fik et æble i år. Parykbusken er også fra i år, så den er beskeden i størrelsen. Men bladene har den rigtige røde farve.Imens de fleste træer står nøgne nu, har blodblommen har stadig sine røde blade på.De røde hyben på den anden side af hegnet skal også lige med.

Fortsat god søndag. Jeg kravler hen i sofaen og tænder for TV’et. Jeg har et par optagelser fra svensk TV om engelske haver liggende. De må helt sikkert være gode for både krop og sjæl 😉

En gul eftermiddag

Jeg tog et par timer tidligere fri i dag, så jeg kunne nå i haven inden mørket faldt på. Det trængte jeg til, og efterårshaven er bare så smuk. Man bliver helt høj af alle bladene på jorden.

Det japanske kirsebærtræ har sluppet alle sine. Græsplænen er dækket af bade i gule og røde nuance. De lyse timer gør underværker. Man får masser af energi af det. Det med energien varede dog kun indtil et vist tidspunkt. Jeg har et temmelig stort bed, som jeg er ved at grave igennem. Det skal omlægges, og desværre er det fyldt med havepest. De har nogle smukke lilla klokkeblomster, men der er en grund til, at de hedder havepest. De breder sig uhæmmet og har nogle store rødder. Efter en times gravning måtte jeg stoppe. Jeg er ganske enkelt ikke i grave-form. Det med de store graveprojekter hører foråret og sommeren til i min have. Nu sidder jeg her helt lam i armene og har ondt af mig selv. Men det skal ikke stoppe mig! I morgen tager jeg en time mere, og måske to på søndag, og så er jeg sikkert færdig 😉

Men det var en skøn eftermiddag, og de kirsebærblade er bare så  smukke 🙂

Den kedelige krog er væk

Så fik jeg endelig afsluttet et projekt som har været i støbeskeen længe. Fra gårdspladsen er der er en låge som fører rundt om huset og til bryggersindgangen. Der er mur på tre sider og lidt mørkt/kedeligt. Hidtil har området ikke været brugt til andet end cykler, masser af ubrugt fliseareal og en firkantet klods af et krydderurtebed.

Fotoet er fra maj  2009, og bortset fra at en stor del af græsplænen er fjernet i 2010, er der ikke sket så meget før i marts 2011.

Der gik jeg i gang med at fjerne det firkantede krydderurtebed, og siden har jeg kørt mange trillebøre med grus, jord  og ikke mindst fliser væk.

Min søde nabo kom og skar fliser til i april, og nu i maj er er området færdigt 🙂

Krydderurtebedet er kommet ned i jordhøjde og har fået buede former, som passer til den øvrige “prydhave”. Det er udvidet til tredobbelt areal af før, og der er etableret et plantebord.

Op ad den grå mur er der kommet et bed med en sydbøg og hasselurt som bunddække. De blev plantet i torsdags, så der går lidt før de dækker.

Jeg har plantet mange krydderurter, og der kommer et indlæg senere med en nærmere beskrivelse af dem. Der er mange mynter, og de er plantet i nedgravede murerspande, hvor bunder er skåret væk. Mynte har det med at brede sig uhæmmet ved rodskud, så derfor denne løsning.

Og endelig fik mit havehus en fast plads. Det står nu omgivet af forskellige slag mynte i krydderurtebedet. Huset har en helt speciel historie, og derfor har det fået en plads i haven. Det er et hus, som min mor fik af sin onkel. Han byggede det som dukkehus til hende, da hun var en lille pige. Siden har det i mange år stået og synet hen i en kælder på en hytte. Sidste år fik jeg det til min fødselsdag af min fætter, som havde gjort det i stand og opgraderet det til udendørs brug. Nu ligner det jo ikke ligefrem et midtsjællandsk hus, og det skyldes nok, at min mor var nordmand. Hun voksede op i Kongsberg i Norge, og sådan ser huse fra den tid ud der 😉

Træer i haven

Det har bare været en helt fantastisk  have-weekend. Lørdagen gik med indkøb, lidt lugning og fundering over, hvad der iøvrigt skulle gøres i haven.

Bed ud mod vejen med vintergækker, Dorothealiljer og krokus

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ikke havde tid til at gå på arbejde mere! Jeg spekulerede også på,  om jeg havde tid til at blogge. TV-kiggeriet er i forvejen sat ned på et minimum. Jeg har end ikke fået set de sidste tre Dalby-programmer, og Camilla Plums nye har jeg også glemt. Til det første spiller økonomien en væsentlig rolle, og når jeg er på arbejde, har jeg svært ved at få tid til at bruge min restferie. Det er sikkert et sundhedstegn, at ville begge dele. Bloggeriet har en stor terapeutisk virkning, og fungerer fint som dagbog, så det holder jeg ikke op med ;-). TV, mm… yndlingsprogrammerne bliver nok genudsendt tilstrækkelig mange gange, til at jeg når at se dem.

Søndag fik jeg taget beslutning om, hvilke nye træer jeg skulle have købt og plantet. Jeg har desværre flere træer som gik ud sidste år. Bl.a. to forskellige slag japanske kirsebærtræer, som bliver fældet her på billederne.

Det gode var, at jeg fik lokket manden i smølfedragten, og ud med motorsaven.

Jeg tog på den lokale planteskole og fik bestilt 4 nye træer: En blodblomme, et paradisæbletræ med hvide blomster og store æbler, en sydbøg og en ahorn med hvidbrogede blade. Jeg fik også diskuteret lidt prydhave i øvrigt og bestilte 4 hortensiaer, og så var det slut med at bruge flere penge på have i denne uge! Vi aftalte, at jeg henter træerne og buskene, når plantestedet er klar.

Jeg blev ved i haven til tusmørket kom. Et par gode dage i haven, og der kommer heldigvis mange flere af dem de næste par måneder 😀

Søndagsarbejde i haven del 2

Nu sidder jeg her med ildrøde kinder og ømme arme, der sikkert bliver som svingende blylodder i morgen. Haveformen her i starten af februar er ikke værd at prale af. Men vejret var fint, plus 4 grader og ingen vind. Jeg har fået masser af frisk luft, og fik lokket gemalen ud i haven. Det er jo ikke værst.

Han er ellers ikke sådan en, som synes at havearbejde er særlig interessant. Men når det nu medfører brug af motorsav, så er det acceptabelt. Han har helt sikkert også arme, der skal overtales til at gøre noget i morgen. Vi måtte fælde den halvdel af træet, som var væltet ned i køkkenhaven. Vi tog det bid for bid fra kronen af og ned til roden.

Den anden halvdel af den flækkede stamme var meget stabil, og vi vurderede, at den kunne stå til næste gang vi har tid til at fælde den. Den anden stamme, som var uberørt af blæsevejret, får lov til at blive stående. Kirsebærrene er ikke så interessante, men vi har ikke så mange træer i haven, så vi bevarer alle dem vi kan. Desværre er der flere træer, som skal fældes i år år. Det gør ondt. Men vi har to forskellige slags japanske kirsebærtræer, som er gået ud. Sidste sommer var der ikke blade på det ene, og det andet havde kun blade på en tredjedel af træet, så de må væk. Derfor skal vi have plantet nye træer i haven i år.

Der blev godt med træ til brændeovnen, og en masse kvas. Jeg har længe haft lyst til et kvashegn, både fordi det ser godt ud, og fordi det er en god måde at komme af med grene og kvas. Jeg tror, at det må være et af forårets projekter. Der er flere her i blogverdenen, som har skrevet om det, og har givet mig lyst til at gøre noget ved det. Der var også en god praktisk How to do artikel om kvashegn i Praktisk økologi nr. 5/2010, som jeg lånte på biblioteket. Men nu skal der bare slappes af med en god kop te resten af aftenen.

Søndagsarbejde i haven

Så står den på uventet arbejde i haven. Blæsevejret har flækket et gammelt kirsebærtræ i Hønsegården.

Det havde to stammer. Den ene (den i midten afbilledet) står stadig som før. Den anden forgrenede sig i to ca. 1½ m oppe. Træet er nu flækket i forgreningen, og den ene halvdel er væltet ned i Hønsegårdens køkkenhave. Som det ses på billederne af stammen har det nok været undervejs længe. Roden er også flækket, så der nu er en halv meter imellem de to stammehalvdele.

Det har taget det halve af et naboens blommetræ med på vejen. Det står stadig i spænd, og har derfor ikke væltet hegnet endnu. Det er jeg jo glad for, men det er nok en stakket frist, så det kommer vi til at gøre noget ved.

Her er toppen af træet i køkkenhaven. Det er ca. 8 meter højt, så vi har et par timers arbejde foran os i dag.