For snart 3 år siden plantede jeg en brogetbladet spidsløn, Acer Platanoides ‘Drummondii’. Den skulle erstatte et par andre træer, som af en eller anden grund var gået ud året før. Den blev plantet midt i haven og kom også godt fra start. Den bliver med tiden et ca. 10 meter højt træ i pyramideform på ca. 6 meters bredde og med lysegrønne blade med hvid rand. Det med højden må vi tage til den tid. I øjeblikket har jeg en mindst lige så stor(fuldvoksen) almindelig ahorn, som står i hjørnet af haven, og jeg tror, at den brogedbladede skal afløse den almindelige med årene.
Det var jo på grund af de smukke lysegrønne blade med den hvide kant, at jeg valgte træet. Det viste sig allerede ret hurtigt, at det ikke kun havde brogede blade. Der var også ensfarvede mørkere blade, som på det almindelige ahorntræ. I starten troede jeg, at det var fordi træet var så ungt, så jeg lod dem være. 
Næste forår kom der endnu flere ensfarvede blade og indimellem også halvt ensfarvet og halvt broget, som på billedet ovenfor. Efterhånden var der halvt af hver, og det så underligt ud. De forskellige bladtyper sad på hver sin gren. Jeg læste lidt om det og fandt ud af, at det ikke var så usædvanligt. Jeg besluttede at prøve at save de “forkerte” grene af. Jeg turde ikke fjerne det hele på en gang, da jeg var bange for, at træet så ville gå ud. Derfor blev der først en gren og et par måneder efter den næste, indtil der ikke var flere forkerte tilbage.
Det blev et noget amputeret træ, og der var ikke meget pyramideform over det. Men det så ud til at have klaret sig igennem behandlingen.
Med tiden skulle det gerne blive lige så flot som dette eksemplar. Det står i Alnarpsparken i Skåne, som jeg besøgte i juni 2012.
For en uge siden gik jeg en tur i haven og klippede et par grene af mirabelletræet. De blev sat i en vase i entreen, og se nu blomstrer de.
Det er en kortvarig glæde, når de så hurtigt bliver udsat for den slags klimaændringer. De holder ikke længe, men pyt med det. Lige nu er det en euforisk oplevelse med tydelig påmindelse om, at lyset og foråret kommer igen på et tidspunkt.
Jeg har i de sidste dage fulgt knoppernes udvikling, og dagligt rapporteret til familien om deres status. Familien deler nok ikke helt den samme interesse for projektet. Her fylder projekt jul mest lige nu, og det vil jeg også hellige resten af dagen. Måske kunne grenene indgå som en element i årets julebord. Det vil vise sig 😉
Mit 2 år gamle paradisæbletræ kan nu levere æbler i stor stil. Det var vildt flot, da de hang på træet. Men det satte mandagens stormvejr en brat stopper for.
Onsdag morgen lå de alle sammen på jorden. I ugens løb har jeg ikke haft tid til at gå i haven, imens der var dagslys, så oprydningen efter stormen blev først her i formiddags. Paradisæblerne blev samlet i en kurv, og kan nu pynte ved bryggersdøren.
De er meget smukke og dekorative, men der er ikke meget paradis over dem, når man sætter tænderne i dem. Disse her er hverken bitre eller sure, men meget melede, og kedelige rent smagmæssigt. Nogle sylter paradisæbler eller bruger dem til gelé. Jeg ved ikke om denne sort egner sig til det. Jeg har ikke tænkt mig at prøve i år for tiden er ikke til det. Til gengæld er de meget smukke at have liggende i en kurv sådan en våd og kedelig novemberdag.
Der er virkelig knald på farverne i naturen nu. Det er den store finale i rødt, orange og gult før det hele ender i brun eller hvid vinter. Jeg er til farver, og i år er det rød. Det skifter lidt. For et par år siden skulle al ting være lilla. Blomster, puder, gavepapir og servietter. Så kom den turkisgrønne periode efterfulgt af petroliumsgrøn. Det gik blandt andet ud over et sofabord, et havebord og og et par hylder. Men i år er det de røde nuancer, og helst de skrappe af dem. Det har betydet, at årets ærteblomster er røde, den nye vandkande blev rød og kameraets fokusering ender i rødt.
Frøkenhatten her stikker stolt op igennem parykbuskens røde blade, og til højre kan sølvlysets mørkerøde blade svagt anes. Det her er midt i årets røde bed, som tidligere har haft tulipaner, perlehyacinter, akelejer, digitalis, vejbred og valmuer i de røde og bordeaux farver.
Paradisæbletræet er næsten ved at få overbalance af de mange knaldrøde æbler i år. Sidste år var første år med frugt, og der var kun en håndfuld, men nu er der gevindst.
Lathyrus Buccaneer har jeg vist flere gange på bloggen i år, og den er stadig fantastisk. Lidt grågul i bentøjet her i oktober, men den blomstrer lystigt videre. Den første nattefrost kom forbi for en uge siden, men jeg sprøjtede vand ud over lathyrus og dahlia aftenen før, og de klarede sig uden mén. Forruden på bilen måtte skrabes for is, så det var nok godt, at jeg havde taget mine forholdsregler 😉
Sankthansurten er uundværlig her om efteråret. Den står flot i haven nu, og den holder i lang tid, hvis man tager den ind i vaser. Men den er også god i dekorationer og kranse. Her er hoveddøren pyntet i anledning af havedagen forleden.
Julen bliver nok også rød her huset i år, men det er jo heller ikke værst 😀
Verden er lidt af lave. Lige nu venter vi alle sammen på snestormen, som kommer i morgen og skulle blive helt tosset tirsdag. For en uges tid siden flyttede jeg de første krukker med forårsblomster ind i havestuen. Det er ganske enkelt for barsk vejr til forårsløg og hornvioler. Selv om marts skulle være den første forårsmåned, er der vist ingen som er i tvivl om, at det stadigvæk er vinter.
Her i havestuen trives planterne så ganske fortrindeligt. I dag har der været 22 grader i havestuen og et skønt klima til at ordne planter og potter i. Solen har stået højt på himlen imens blæsten har suset øredøvende højt.
Men det går lidt hurtigt med juleroserne og hornviolerne i den temperatur. De ville have haft det bedre udenfor i temperaturer omkring frysepunket og med knap så meget vind. Men lige nu gider jeg heller ikke være ude, så det er da ikke så tosset med lidt forår indendørs. Helt indendørs er det ikke, for når solen ikke er fremme, er temperaturen kun lidt over frysepunktet i havestuen. Men på solskinsdage som i dag, kan vi spise frokost derude allerede fra februar af. Det er lidt som et drivhus med ekstra komfort. Jeg har gulvvarme på, så temperaturen aldrig kommer under frysepunktet.
Resten af havestuen vågner helt som den skal styret af den øgede mængde dagslys. Figentræet står endda med små figener. Jeg fik træet i sensommeren, så jeg er ikke så erfaren i den slags, men det ser da lovende ud 🙂
Der er blade overalt i de skønneste gyldne kulører fra det gule til det meget røde.
Hos mig er det især de gule ahornblade, som drysser ned i rigelige mængder fra det kæmpestore ahorntræ i naboens have.
Og der kommer ingen klager fra mig. Jeg elsker det store træ, og efterårets løvfald bliver til det rene guld i haven, når det omdannes til kompost og kan strøs ud i bedene til foråret.
Det er bladguld 😀