Jeg har været væk fra haven i tre uger under en hedebølge, og det kan ses. Der er tørt og en del planter har det ikke godt eller er helt døde. Jeg plejer ikke at kunne holde ud at være på ferie mere en en uge ad gangen, så jeg har ikke oplevet haven så medtaget efter en ferie før. Jeg har også været et par dage om at komme ud og gøre andet end sjatvande lidt med vandkanden. Det lokale vandværk er under ombygning, så vandtrykket er meget lavt, og vi skal spare på vandet. Vanding med slange og spreder er ikke god latin lige nu. Heldigvis begynder der at komme noget fra oven af i disse dage, så det er velkomment med regnvejrsdage. Tirsdag fik jeg taget mig sammen efter et par handlingslammede dage og fik klippet lidt visne toppe af, og i går fik jeg fjernet nogle af de helt døde planter. Det hjalp på helhedsindtrykket. Det visne look blegnede, og der kom fokus på farverne og livet i haven igen, i hvert fald set med mine øjne.
Den røde kvan er gået i blomst, og det er insekterne vilde med.
Den er snart halvanden meter høj og står sammen med selvsået dusksalvie, dagliljer, sankthansurt og den amerikanske blærespirea “Diablo”. Et bed i sol det meste af dagen, men det har klaret sig fint uden vand.
Purpursolhattene er også rigtig gode til tørt vejr. Lige her på billedet er der ikke så mange indsekter, men ellers er de velbesøgt af bier, svirrefluer og sommerfugle.
Køkkenhaven er en noget blandet fornøjelse at komme hjem til. Men på den positive side er bønner og squash. De er varmeelskende, og der er rigeligt af begge dele, så helt galt er jo ikke 😉
