Havestuens krydderurter i marts
Hvidløg og persille i jorden
Nu er hvidløgene lagt. Jeg har købt tre slags i år hos Hvidløg og Vin, og nu er jeg ret spændt på resultatet. Det har lange udsigter, for det bedste tidspunkt at sætte hvidløg er her i starten af oktober, og så skal de først høstes til juli næste år. Man kan godt tage af dem allerede i maj måned og bruge dem ligesom forårsløg, men hvis man vil have rigtige fed, skal man vente til juli.
Feddene skal plantes med den spidse ende op ad og i en dybde på ca. 7-8 cm og ca. 10-12 cm afstand mellem hvert fed. Jeg har sat dem i rækker, men der er sikkert mange andre sjove måder at gøre det på. De vil sætte en masse gode rødder nu, og de vil begynde at spire i der tidlige forår.
De tre forskellige slags er Germidour, Thermidrome og Vigor. Man kan også bare købe hvidløg i supermarkedet og bruge dem, men resultatet kan være lidt blandet. Det kan være hvidløgstyper, som gror bedst under varmere himmelstrøj, og så bliver resultatet derefter, når vi kun kan diske op med lavere teperaturer. Men man kan også være heldig, og få en udmærket høst til en billig penge.
Rundt om bedet såede jeg en række krusperpersille. Jeg satte også en række for en lille måned siden, og til foråret vil det vise sig, hvilket tidspunkt, der var bedst. Generelt har jeg bedst erfaringer med persille, som enten sår sig selv eller er sået i efteråret. Det er svært at få særlig store planter før langt hen på sæsonen, når man sår om foråret, og de går i stok næste år. Persille er to-årig, men når man sår dem om efteråret, vil de først spire om foråret, og så er sæsonen lang. Denne metode virker bedst med kruspersille. Den glatbladede klarer ikke vinteren som frø i jorden særlig godt.
Den travle høsttid, sensommerbazar og tur til Fyn
Det er en vidunderlig tid, hvor haven bugner af frugt og grønsager. Det er heller ingen sag, at gå ud i haven og plukke en farverig buket, og der er knald på høstfarverne. De orange, gule, bordeaux og pink er slet ikke for meget lige nu, og hæftige kontraster er også flotte.
I går var jeg til sensommerbazar hos La Maison i Sorø. Jeg deltog med en stand med krydderurter og stauder. Buketten på bordet er til for at illustrere nogle af salgplanterne i blomst, og så lidt fyld af sommerblomster som Lathyrus og morgenfruer. Der var flere, som gerne ville have købt buketten 😉
Ud over stauder havde jeg også en del krydderurter med. Rent salgsmæssigt var der lige godt salg i både krydderurter og stauder, selv om september måske mere er til stauder.
Jeg har også nogle specielle krydderurter, som er til vindueskarmen. F.eks. Jamaica timian og cubansk oregano. Begge er sukkulent-agtige og tåler ikke frost. De er meget dekorative og især den cubanske oregano har en skøn duft.
Det var et rigtig hyggeligt lille marked, hvor der var tid til snak. Næste marked er Tadre Mølle d. 15. september, hvor jeg har deltaget de sidste tre år. Det er noget større, og bliver nok lidt travlere.
Det er rigtig sjovt at deltage i plantemarkeder, og jeg kan godt lide at gøre noget ud af det som f.ek.s. små fine skilte og opstillinger med kurve og kasser, og hvis jeg har tid lidt dekorationer m.m. Lidt hyggeligt rodet og alligevel ordentligt. Det var faktisk også derfor, at jeg var blevet inviteret til at deltage i sensommerbazaren. Men jeg indrømmer, at det tager tid at forberede. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal sige ja til at deltage i julestue med kranse og lignende. Jeg vil rigtig gerne, og mit hoved er fyldt med ideér til kranse, mostræer, guirlander og sytten andre ting. Der er bare lige det med tiden, så jeg er gået i tænkeboks.
Der er rigtig mange markeder og events, som jeg gerne vil besøge, og her må jeg også prioritere. Næste weekend søndag d. 9. september er der Havedag hos Birgitte Hasholt på Fyn. Det vil jeg rigtig gerne besøge, og jeg tænkte, at hvis der var andre fra Sjælland, som havde lyst, kunne vi følges ad. Jeg kører bil, så jeg kan tilbyde opsamling på Sorø station, og så kan vi deles om brobizzafgiften. Man kan eventuelt også parkere hos mig i Ugerløse. Jeg har plads til seks personer + indkøb. Det bliver efter først til mølle princippet. Jeg har ikke planlagt et bestemt tidspunkt endnu, men tænker, at det kan vi finde ud. Hele programmet ser rigtig spændende ud, men det bliver måske også lidt meget med hele dagen. Lad os snakke om det. Skriv i en kommentar eller en mail, hvis du vil med.
Italian white har vundet
Ved bryggersdøren har solsikken Italian white fået overtaget.
De er sået i et i et bed sammen med dild og cosmos og omkranset af lavendler. Det er faktisk forsøg nummer to, for sidste år prøvede jeg samme kombination, men solsikkerne nåede aldrig at blive store nok.
I år har jeg forspiret solsikkerne indendørs, og det har givet dem det rigtige forspring. De har blomstret løs den sidste måned tid.
Dilden er sået direkte, og var tidligt på fære.
Nogle af dilkronerne er nået op i 2 meters højde. Til gengæld har de stolte kavalerer ikke rigtig kunne gøre sig gældende. De få, der er kommet op har ved en fejl været pinkfarvede. De skulle have været hvide. Jeg har plukket blomsterne, men som man kan se af billederne, er der ikke rigtig nogen synlige planter alligevel. De har åbenbart ikke kunnet klare konkurrencen. Lavendlerne er på sit sidste nu, og er blevet overmandet af solsikkerne. Men stod stod rigtig flot sammen med dilden indtil solsikkerne tog fat, så alt i alt er det blevet et godt bed i år.
Frodighed i krydderurtebedet
Krydderurtebedet bugner med urter. Her hersker frodigheden. Egentlig burde jeg klippe mange af dem ned, så de kommer med nye friske skud. Jeg tror, at jeg vil klippe nogle og lade andre stå, så der stadig er blomstrende mynter og flere meter høje løvstikker. Der skal også være noget at se på, når jeg kommer ud i haven, og jeg har det meste i rigelige mængder, så jeg kan godt lade nogle af dem stå i blomst. Især mynterne har smukke blomster. Krydderurtebedet ligger lige udenfor bryggersdøren. Det er meget praktisk, så får jeg brugt flere af dem også i regnvejr 😉
Den franske syre vælter ud over fliserne. Den er rigtig god i salater og dressinger, og så har bladene en skøn grågrøn farve. Der er flere slags malurt, som også har fine farver i den grå skala. Dem bruger jeg nu ikke til noget særligt i køkkenet. Fransk estragon, citronmelisse, citronverbena, flere slags oregano og timian bruger jeg til gengæld meget.
Hemmingway mynten er en af mange mynter. Det lille hus står nærmest i en mynteskov af bl.a. afrikansk-, sød citron- , peber-, jorbær-, og krusemynte. De er alle gravet ned i spande uden bund, så de ikke breder sig uhæmmet. Det har mynte, det med at gøre.
Ingefærmynten er ikke ret høj, kun ca. 25 cm, men er meget fin i forgrunden af bedet.
Blomsterkarsen Lemon Gleam kravler godt op ad rionettet bag huset. Den har en smuk gul farve, som lyser op i det ellers meget grønne.
Krydderurtebedet fungerer rigtig godt, og det skal der ikke ændres på. Men ellers går det godt med havekrisen. Den forløber helt som den skal. Jeg har nu masser af energi, som jeg bruger på køkkenhaven og Hønsegården (det stykke jord, som jeg har lejet af naboen). Her fungerer haven og er lige til at gå til. Der skal ikke tænkes så meget. Hver gang jeg skal derhen, går jeg igennem den del af haven, der skal nytænkes. Det er jeg så småt begyndt på. Det er stadig lidt diffust og endnu kun i små bidder. Men det skal nok komme, og så bliver det sjovt, når der skal tegnes og planlægges, og ikke mindst, når der skal graves og plantes. Det kommer I helt sikkert til at høre meget mere om 😉
En morgentur i haven
Der kom en del vand fra oven i går, og det var godt. Haven trængte til det. Jeg tog en tur rundt med kameraet i den fugtige have her til morgen. Der er en særlig stemning over morgener, når disen er tæt på. Ikke så mange ord i dag, men mange billeder.
Hostaerne står så flot nu.
Her blomsten tæt på.
Violfrøstjerne med edderkoppespind.
Hedebjergmynte
Klokkeranken blomstrer endnu ikke, men det gør den afrikanske lilje stadig.
Klokkeranken på vej over taget 😉
Grønt og gult. Skønhedsøje, Coreopsis verticillata på spring.
I køkkenhaven snor slangehvidløgene sig kunstfærdigt.
Ind imellem hinanden og i rækker.
De gule løg er ved at blive store og har lidt meget konkurrence af koriander.
Dild i blomst.
Bredbladet persille i fuldt flor.
I skærehaven begynder Isabellabedet at ligne noget.
Den pink dusksalvie er en velkommen selvsåning.
Jomfru i det grønne.
Astrid Lindgren for lov til at afslutte rundturen. Hvis nogen tænker, at den have trænger vist til lidt kærlig pleje, så vil jeg sige, at jeg nyder min have for tiden (jeg har ikke andre valgmuligheder). Den har bare fået lidt mere cottagelook, og det er dejligt 😉
Nyt hegn og styr på mynterne
I Pinsen fik vi hegnet mod syd færdigt. Det er bare så skønt, efter at have haft åbent ind til naboen siden september. Du kan se før billeder HER.
Det blev til et raftehegn med hver anden sektion ind mod os og modsat.
På hver anden seltion er der sat rionet, hvor der skal gro forskellige clematis op ad. Her ses krydderurtebedet.
Mynterne bor i nedgravede spande uden bund for at holde styr på dem. Huset er et arvestykke, som min fætter har sat i stand.
Alle mynterne har fået skilte. Det er de fine skilte af genbrugsmaterialer, som jeg fik i en give away af Birgitte fra En landliggers dagbog. Jeg har spædet op med et par gafler fra plet-samlingen, så der var nok 😉
Bag det lille hus har jeg plantet tallerkensmækkere. Det er Lemon Gleam, som skal vokse op ad rionettet i år og lyse lysegult bag ved krydderurterne.
I den modsatte ende af hegnet er terrassen med vinkelmuren, som blev bygget sidste år. Der mangler at blive sat lamper op og et bord til grillen, ellers er den også færdig. Det er her aftensolen kommer, så det er en vigtig plads i haven 🙂
Her er den lige langt fra.
Det er skønt, når sådan nogle byggeprojekter er færdige, og det skal retfærdigvis tilføjes, at det er manden i huset, som har bygget hegnet. Jeg har gået lidt til hånde ind imellem havearbejdet 😉
Løgkarse – kønt ukrudt og gourmetplante
Efter lidt stilhed med bloggeriet uden anden grund end for meget om ørene, kommer jeg lige på banen igen med et krydderurteindlæg.
I det nye nordiske køkken er mange af de gamle urter kommet ind i varmen, efter at have været dømt ude som ukrudt i mange år. En af dem er løgkarse, Alliaria petiolata.
En fin slank plante med små hvide blomster og takkede hjerteformede blade. Løgkarse er toårig og hører til kålfamilen. Den blomstrer her i maj-juni og bliver ca. 50-100 cm høj alt efter voksested. Den sår sig selv villigt, så har man den først, behøver man ikke tage frø til såning. Det er en nøjsom plante, der trives næsten hvor som helst. Det er nok en af grundene til at den er havnet i ukrudtskategorien 😉
Men nu findes den i køkkenet på de bedste restauranter. Den smager mildt af hvidløg/løg og lidt af sennep, og kan bruges som ramsløg, karse, purløg og f.eks. til pesto eller i brændenældesuppe. Man kan både bruge blade og blomster, men de nye friske blade er bedst. Se iøvrigt flere forslag HER.
Tidligere blev den også brugt som medicinplante og skulle være god mod bronkitis, mavesår, kløe m.m, men det var dengang.
Den er meget køn i et lidt vildt hjørne som her sammen med judaspenge, og når jeg nu ikke kan finde ramsløg i skovene omkring mig, får den lov til at husere i haven her. Man kan læse mere om løgkarse bl.a. på Havenyt.dk.
Vinterportulak
Jeg har mange krydderurter. En del af dem bruger jeg, men lige så mange af dem har jeg, fordi jeg synes det er sjovt. Jeg havner også altid i krydderurte-afdelingen i planteskoler og må lige have en jeg ikke har med hjem. Urtegårde ved klostre, museer og lignende synes jeg er vildt spændende. Jeg har derfor tænkt mig at skrive lidt mere om krydderurter, og jeg starter med en som peaker lige nu.
Det er vinterportulakken, Claytonia perfoliata. Den kommer frem allerede i januar/februar alt efter vejret og tåler let frost. Her i april er den blevet 15-20 cm med kødfulde rosetter. Når foråret går på hæld visner den lige så stille ned. Den er enårig, men sår sig selv villigt dog uden at den bliver et problem. Den kan bruges i salater og smagen er let salt, syrlig og frisk, især fordi der ikke er så meget andet på dette tidspunkt. Den er rig på C-vitaminer og hele planten kan spises, både blade og blomster så snart den kommer frem. Medicinsk skulle den også være vanddrivende og afførende, god mod gigtsmerter udvortes.
Her er den tidligt i marts måned, hvor man lægger særligt mærke til den, fordi der er langt mellem urterne på det tidspunkt.
I min have dukkede den op for 4-5 år siden ved foden af mit plantebord, så jeg må have fået den med hjem sammen med en anden plante. Det er en fin lille plante, som jeg har hist og her i haven, hvor den nu har sået sig.
Påskeferie
Nu starter påskeferien. Først skal jeg et par par dage på familiebesøg i Jylland, og så har jeg en uge herhjemme til alle projekterne inde og ude. Her får I et par havebilleder fra en smuk kold solskindag.
Mirabellen blomstrer.
Persillen til påskemaden er klar.
Tulipanerne står på spring.
Timingen er perfekt i år for påskeliljerne.
Og lige tæt på.
God påske til jer alle 🙂