Efterår – Fru Slott på tredje

Det er efterår på altanen, og jeg sidder ikke så meget herude mere. Men jeg bruger den flere gange om dagen til lige at trække lidt frisk luft og studere livet på gaden nedenfor. Jeg flytter også jævnligt rundt på krukker og dimser, fordi der skal være rart og hyggeligt, og så elsker jeg at pynte.
Lige nu er der knald på bladenes efterårsfarver, så jeg har samlet lidt blade og kastanjer i den nærliggende park og lagt mellem græskar og lanterner. Det er ikke den store kunst, men det hygger.

Det bliver tidligere mørkt, så det skal lys til. Ud over lanterner i rigelige mængder, så er den første lyskæde, let pyntet med gyldne blade, kommet op under tagskægget. Bladene er trukket på en snor, der hænger for sig selv. De krøller sig let sammen, og det giver et let udtryk, at der kun er enkelte blade. Jeg kunne også have samlet mange blade og lavet en tyk fed guirlande. Det havde givet et helt andet udtryk.

Jeg indrømmer, at jeg har meget på min lille altan, men jeg har det bedst sådan. Der er ikke meget minimalist over mig 😉

Det er en kort tid med de intense rødlige og gyldne farver, så de skal nydes lige nu. Om kort tid bliver det hele brunt og gråt, og så går jeg helt i jul. Det er også skønt, men jeg tager lige det sidste efterår med.

Her i starten af oktober er der rigtig mange fine materialer i haven og naturen til kranse, og jeg tænker ikke på julens kranse. Det skal være en krans med efterårets fine frøstande fra stauder, buske og sommerblomster. Jeg har taget en tur rundt i sommerhushaven og samlet frøstande af merian, klatrehortensia, skovranke, klematis og violfrøstjerne. Lige nu blomstrer Sankthans urt og hortensia, så de kommer også med i kurven.

Disse blomster og frøstande er pæne friske, men er også meget fine, når de tørrer ind.

På min rundtur i haven tog jeg også lidt mos i kanten af græsplænen. Det binder jeg på en halmkrans med vindeltråd. Mosset behøves ikke være særlig fint. Det er godt nok til at dække halmkransen så meget, at den ikke lyser gult imellem blomster og frøstande. Halmkransen er genbrug fra sidste år. Jeg tager al “pynten” af, når den ikke skal bruges mere, og lader den tørre godt igennem, før den bliver lagt til side. Det gør ikke noget, at den er blevet lidt brun hist og her, bare den er tør og ikke lugter muggent.

Efter mosset fortsætter jeg med at binde små buketter af frøstande og blomster på kransen. Ikke i nogen bestemt rækkefølge. men lidt gentagelse bliver altid fint.

Det er en krans, der holder i sig frisk i lang tid udenfor, da det køligere vejr øger holdbarheden. Ideelt til hoved- eller køkkendøren. Der er mange, som kun hænger kranse på døren til jul, men det er smukt hele året, også i oktober.