Sommerblomster

Sommerblomster, Stauder

Kvan og lidt gult

I år har jeg fået almindelig kvan, Angelica archangelica, i haven. Jeg har før haft en rød kvan, og den var vildt smuk det år, og så var det slut, for sådan er det med kvan. Det første år kommer den op med blade, og næste år går den i stok og blomstrer ligesom så mange andre to-årige. Den er nemlig kun to-årig, men man kan være heldig med, at den sår sig selv. Det har den med røde blomster ikke gjort.

Den jeg har i år er med grønne blomsterstande, og den også meget smuk. Jeg ved ikke, hvornår jeg har plantet eller sået den. Jeg tror nok, at jeg har købt en plante for nogle år siden og sat på den plads, men det var ikke sidste år, så den er ikke helt to-årig. Det er nu ret sikkert, at den dør efter blomstring.

Jeg håber, at den er mere villig til at så sig selv end den røde, for den giver noget højde i haven, og det er dejligt. Hvis den skulle komme i rigelige mængder, så må jeg være hårdhændet og luge dem væk. Det er ikke min stærke side, det med at tage livet af selvsående stauder og urter, men jeg arbejder på det, og gør fremskridt. Geraniemængden er virkelig svundet ind i år.

Kongelysene, verbascum, er også en selvsåer, der giver højde i haven. Jeg har haft den i en del år efterhånden, og den er ikke noget problem i min have. Det er sjældent, at jeg luger nogle væk, men de kommer lidt hist og her. Den er gul, men jeg tror egentlig, at den startede i en hvid udgave, og så er den stille og roligt blevet helt gul med årene. Den er fra den periode, hvor jeg ikke var helt så vild med gul. Nu holder jeg meget af gul, heldigvis.

En anden smuk gul er løvehale, Phlomis russeliana. Sidste år var blomstringen lidt sparsom, men i år den rigtig flot. Den breder sig ved udløbere, og det er i moderat form.

Det er denne knaldgule blomst til gengæld ikke. Den kom ind i haven i en sommerblomstblanding, og den er en flittig selvsåer og huserer i køkkenhaven. Sidste år plantede jeg en række af de selvsåede i skærehaven, for de er så fine i buketter, og så er sådan en række med gule blomster altså vildt flotte. Det er så meningen, at jeg skal luge alle dem væk, som ikke står i rækken. Det er også nødvendigt, hvis den forsat skal være i haven.

Frø, Sommerblomster, Ture

Lathyrus kuller og Luktärts Festival

Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!

I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.

Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.

Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.

Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.

Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.

Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.

Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.

Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.

Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.

Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.

Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.

Frugt og bær, Grønsager, Sommerblomster

Køkkenhavens oktoberglæder

Det er fedt at kunne gå ned i sin egen køkkenhave og hente grønsager, krydderurter og blomster, og her i oktober er høststemningen stadig høj. Jeg har nu fået luget, så det er en fryd at se på. Frugthaven, som ligger i forlængelse af køkkenhaven, er der også kommet styr på, så efterårshindbærene kan plukkes uden fare for brændenældesvirp. Jeg ved ikke, hvad jeg sætter mest pris på. Det hele, tror jeg, sådan helt kinderæg-agtigt. En køkkenhave er nyttig/brugbar, du er sikker på at afgrøderne er giftfrie og sunde, og så er den god for øjnene. Jeg sidder tit med en kop te og kigger ned over rækkerne af grønsager og blomster. Det er bare smukt, også selv om der lidt selvsåede vækster ind imellem, larver i kålen og artiskokkerne ikke blev til så meget i år. Der er til gengæld så meget andet, der er skønt lige nu.

borlottoboenner

De flotte rødlige borlottobønner vokser op ad et stativ af hasselkæppe. De har passeret de 2,5 meter og har virkelig givet godt i år. De umodne bønnefrø kan fryses, så jeg skal have plukket nogle af dem til det. Resten kan tørres og gemmes og bruges som andre tørrede bønner.

hindbaer

I går spiste vi hindbærfromage af friske hindbær til aftenteen. Det er nu heller ikke værst her i oktober. Fryseren er godt fyldt op med sommerens bær, og der er stadig masser af brombær og hindbær i haven. Det varer forhåbentligt lidt før nattefrosten kommer, så vi stadig kan nyde bærene friske.

graeskar

Et stykke af køkkenhaven dyrkes af ældste datter. Hun bor ikke her i byen, men kommer forbi en gang imellem og passer jordstykket og høster. Det er en fin ordning, og rigtig hyggeligt at have en at dele haveinteressen med. Hun har nogle flotte græskar i år, og de er ved at være modne.

skaerehaven

Blomsterne fylder meget i år, og det tror jeg også, at de kommer til næste år. Det er nok noget af det aller sundeste i køkkenhaven 😉

Sommerblomster

Frøkenhatte i rød og lime

Frøkenhatte, Zinnia, er en af de sommerblomster, som man skal unde sig selv. Det er sjældent at de kan købes til udplantning, så de må sås på friland eller forspires indendørs og plantes ud, når faren for nattefrost et ovre. Jeg har gjort begge dele i år. Dem på friland, står i rækker i køkkenhaven og er endnu ikke i blomst, men de er godt på vej, og har indtil videre overlevet snegle, tørke og andre forhindringer.

Zinnia

De forspirede blomstrer, og i år har jeg sået Zinnia queen red lime, som har de smukkeste farver i rosa og limegrøn.

Zinnia queen Red lime

Zinia queen red lime1

Bortset fra frost er de rimelig hårdføre overfor blæst, snegle og andre af naturens luner. De er værd at satse på, hvis man ikke gider så meget andet, og de fås i mange farver og flere størrelser.

Her kan du se andre indlæg med frøkenhatte.

Frø, Havearbejde, Sommerblomster

Køkkenhaven bedre sent end aldrig

Her for en god uges tid siden gik min ældste datter og jeg en tur i haven, og da vi nåede til køkkenhaven, sagde hun, at den lignede det forsømte forår. Det er jo noget af en hård dom at modtage over sin have. Men den er sandfærdig. Jeg er ikke rigtig kommet i gang med køkkenhaven i år p.g.a. hussituationen og sommerhusrenovering. Jeg har fået ordnet bedene omkring huset, så jeg kan nyde min have fra havestuen, og når jeg træder ud af bryggersdøren. Det er vigtigt, så jeg ikke straks bliver konfronteret med dårlig samvittighed. Men jo længere ned i haven man kommer, jo mere utæmmet er den. Jeg kan godt lide, at der er lidt vildt ind imellem, men i år er der mere end, jeg bryder mig om.

Køkkenhaven

Helt uden gavn er sådan en forsømt køkkenhave nu heller ikke. Aspargesbedet fik jeg ordnet i foråret, så vi har smæsket os i lækre asparges helt til sankt Hans, hvor planterne skal have ro til at vokse, så der også er noget at tage af næste år. Der har også været masser af persille, purløg, vårsalat og andet, der har selvsået sig. Jordbærene har også givet lidt, og lige nu vrimler det med de hvide ananasjordbær.

IMG_3611

Min skønne datter nøjedes heldigvis ikke med at fælde den hårde dom over køkkenhaven. Næh, hun tilbød at komme førstkommende fredag og luge og så i køkkenhaven, alt imens at jeg var på arbejde. Det tilbud tog jeg straks imod, og allerede samme aften(onsdag) fik hun tryllet jordbærbedet frem af skvalderkålsvildnisset og luget en gang ned igennem køkkenhaven. Jeg fik også selv lidt energi på projektet, og fik ryddet et stykke jord og sået dild, bønner og koriander.

sommerblomster

Da jeg kom hjem fredag efter arbejde, var der luget endnu mere og sået kornblomster, jomfru i det grønne og flere sommerblomster. Her en uge efter spirer det lystigt derude, og der skal nok nå at komme masser af blomster og bønner i denne sæson også.
Man behøver altså ikke helt at opgive køkkenhaven/skærehaven/sommerblomsthaven selv om det blevet juli. Der er meget der stadig kan sås og plantes.

Appelsintagetes