Article
17. oktober 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

En indtørret krans

Nogle kranse er super flotte, når de er helt friske, og derefter er der ikke meget yndefuldt over dem. De skal bare smides ud efter “brug”. Der er også andre, som f.eks. koglekranse, der kan holde i årevis, fordi materialet er tørt fra starten af. Dagens krans er noget midt imellem. Egentlig hører den til den første kategori, og skulle være smidt ud for længe siden. I hvert fald da jeg pakkede havestuen ned i forbindelse med flytningen. Der havde den hængt på væggen, siden jeg bandt den for snart et år siden. Meeen det var lidt svært at sige farvel til havestuen, så der kom mere ned i flyttekasserne end egentligt planlagt.

Nu hænger den på en af de dobbelte fløjdøre imellem de to stuer i lejligheden, og der ser den faktisk meget fin ud. Farverne er blevet noget fesne med et sart udtryk, men ellers er den i god stand og drysser ikke mere. Den er også helt i tråd med tidens trend med tørrede blomster.

Nu får den i hvert fald lov til hænge indtil julerierne går i gang om ikke så længe. Der kommer den nok til at vige pladsen for alt andet skønt jul(sikkert en krans), og det er sådan det skal være.

Hvis du vil se hvordan den så ud og blev til for et år siden, så kig på indlægget En krans med det du har.

Article
9. oktober 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

En oktoberkrans med frøstande og blomster

Her i starten af oktober er der rigtig mange fine materialer i haven og naturen til kranse, og jeg tænker ikke på julens kranse. Det skal være en krans med efterårets fine frøstande fra stauder, buske og sommerblomster. Jeg har taget en tur rundt i sommerhushaven og samlet frøstande af merian, klatrehortensia, skovranke, klematis og violfrøstjerne. Lige nu blomstrer Sankthans urt og hortensia, så de kommer også med i kurven.

Disse blomster og frøstande er pæne friske, men er også meget fine, når de tørrer ind.

På min rundtur i haven tog jeg også lidt mos i kanten af græsplænen. Det binder jeg på en halmkrans med vindeltråd. Mosset behøves ikke være særlig fint. Det er godt nok til at dække halmkransen så meget, at den ikke lyser gult imellem blomster og frøstande. Halmkransen er genbrug fra sidste år. Jeg tager al “pynten” af, når den ikke skal bruges mere, og lader den tørre godt igennem, før den bliver lagt til side. Det gør ikke noget, at den er blevet lidt brun hist og her, bare den er tør og ikke lugter muggent.

Efter mosset fortsætter jeg med at binde små buketter af frøstande og blomster på kransen. Ikke i nogen bestemt rækkefølge. men lidt gentagelse bliver altid fint.

Det er en krans, der holder i sig frisk i lang tid udenfor, da det køligere vejr øger holdbarheden. Ideelt til hoved- eller køkkendøren. Der er mange, som kun hænger kranse på døren til jul, men det er smukt hele året, også i oktober.

Article
30. september 2019
4 comments
by Ina Vink Slott

Anna’s Plads er blevet til Fru Slott på tredje

Det er nye tider. Huset i Ugerløse er solgt og har fået nye ejere. Det har dermed også gårdspladsen, som bloggen har delt navn med. Min mand og jeg er flyttet i lejlighed på 3. sal i Tinggade midt i Ringsted. Derfor hedder bloggen nu Fru Slott på tredje.

Det er en drastisk ændring fra hus og have i en landsby. Men huset er blevet alt for stort, efter at ungerne er flyttet hjemmefra, og vi vil gerne være mere i sommerhuset på Møn. Derfor har det længe været et ønske at flytte til en mindre bolig og til et sted, hvor det ikke er nødvendigt at have to biler for at komme på arbejde. Det er blevet Ringsted i gåafstand fra stationen og lidt tættere på Møn. At det lige er blevet en lejlighed på 3. sal er lidt tilfældigt. Alting gik lige pludselig meget stærkt, og vi måtte finde en hurtig løsning. Men vi synes begge, at det er faldet rigtig heldigt ud. Jeg har længe indstillet mig på at flytte i lejlighed, dog med altan. Der er altan, som det ses på billedet. Den er 80 x 400 cm, så den er ikke stor, men her kommer jeg helt sikkert til udleve mine grønne fingre i hverdagen, og så bliver det sommerhushaven i weekenderne.

Der er også en altan på den anden side af bygningen. Den er ikke stor, men med indbygget tørrestativ, og plads til endnu et mindre fritstående et af slagsen. Det er helt fint, for så behøver jeg ikke bruge den store altan på vasketøj.

Lejligheden er på 129 m2, så der er god plads til de indendørs kreative sysler og kranserier. Jeg forestiller mig, at jeg nu får endnu mere tid til den slags, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det kommer bloggen også til at indeholde mere af fremover. Der er også kommet en ny kategori, og det er Altanliv. Men havelivet er absolut ikke sat på vågeblus. Det kommer helt naturligt ind imellem alt det andet her på bloggen, og så bliver bliver udfoldet endnu mere på Huset i Busene.

Article
14. maj 2019
4 comments
by Ina Vink Slott

Frostbeskyttelse af dahliaspirer

Jeg har ikke noget godt sted at opbevare dahliaknolde om vinteren, så jeg køber nye knolde hvert forår og forspirer dem i havestuen. De bliver så plantet ud i jorden, når faren for frost er ovre. Om efteråret, når frosten har taget toppene, lader jeg knoldene blive i jorden. En del går til i løbet af vinteren, men hvis jeg er heldig, begynder nogle af knoldene at spire igen næste forår.

I år er jeg heldig. Lige nu er der spirer på tre af sidste års knolde. Der skal passes på dem, indtil de er godt i gang. I et par år var det dræbersneglenes æderi, jeg skulle beskytte dem mod. Dahlia hører til en af sneglenes favoritspiser, især de lækre spæde spirer. Sidste år var der ikke ret mange snegle i den tørre sommer, og de kan tælles på en hånd, dem der har vist sig her i haven i år.
I år er det nattefrosten, der er den store stygge ulv. Den hærger lystigt næsten hver nat, og den ser også ud til at komme forbi de næste nætter. Dahlia og frost duer ikke sammen, så i øjeblikket sætter jeg glasklokker over de spæde spirer hver aften. De skal af igen om morgenen, for ellers vokser de sig alt for hurtigt ranglede.

Det er de dahliaknolde, som er tæt på huset, der spirer igen, og så en længere nede i haven ved en mur. Dem ved huset ved jeg præcis, hvilke er for dem har jeg haft i en del år. De kommer trofast igen.

Der ene er helt sikkert Dahlia Burlesca. Den anden er den ældste, og jeg fik aldrig gemt navnet på den, da jeg lagde knolden. Men en læser har tidligere foreslået, at det kunne være Dahlia Nuit d’Ete.

Årets forspirede knolde rykker ind og ud af havestuen hver morgen og aften sammen med alle de andre forspirede frøkenhatte, prydtobak og rævehaler. De er vokset sig ret store, så de skal ud hver dag. De skal også hærdes af, så det er godt nok. De kan bare ikke klare frosten, så det er ind igen hver aften.

Nu varer det forhåbentlig ikke så længe, før nattefrostfaren er ovre, og de kan plantes ud.

Article
24. marts 2019
3 comments
by Ina Vink Slott

Anemonerne i skoven er sprunget ud

For mig er forår og anemoner noget der hænger uløseligt sammen. Det skal være dem i skoven. Både de aller første blå og de senere hvide tæpper. Duften af en buket nyplukkede hvide anemoner er bare noget af det bedste.

I går var jeg en tur i Klinteskoven på Møn, og til min overraskelse så jeg meget hurtigt en hvid anemone. Jeg havde egentlig troet, at det var for tidligt og kun forventet at finde de blå. Der var heller ikke mange af de hvide, men på et par lune pletter dukkede der flere op.

Det er ikke tilladt at plukke blomster i Klinteskoven. Der vokser fredede orkidéer, så for at der ikke er nogen, der skal komme til at plukke dem, så er der generelt blomsterplukningsforbud. Derfor var det ikke denne dag, at jeg skulle plukke den første buket hvide anemoner. Det bliver i en anden skov, en anden dag i nær fremtid.

Der var som forventet mange blå anemoner, og de blev nydt in situ.

Hvis du læse mere om turen til Klinteskoven, så har jeg skrevet om det på Huset i Busene.

Article
9. marts 2019
0 comment
by Ina Vink Slott

De tidlige blå forårsblomster

De første tidlige forårsblomster som f.eks. erantis har allerede takket af, så inden foråret og tiden helt løber fra bloggen, vil jeg lige forevige de tidlige blå martsblomster i haven. De er gode at have i haven af flere grunde. Den helt oplagte er, at de er smukke at se på. De er starten på det nye blomsterår og sætter alle drømmene i gang om, hvad der kommer efter. Forventningens glæde er noget af det bedste for sjælen. De tidlige forårsblomster er også gode for de tidlige insekter, og dermed for havens naturlige balance mellem nyttedyr og skadedyr. Hvorfor det lige skal være de blå i det her indlæg, er der ikke anden forklaring på, end at jeg synes, at de er smukke, og der er mange af dem i den tidlige forårshave. Det kunne også have været de hvide eller de gule, for det er også almindelige farver på forårsblomster.

Der er forskellige slags krokus. De små tidlige botaniske, som ofte ses som hele tæpper i græsplæner. De har delt og sået sig selv, der hvor de trives. De mørklilla høre til de store krokus, som er lidt senere på den. De skal helst nydes udenfor, for de holder ikke mange timer indendørs i vaser eller potter.

Her er nogle af de første krokus ved at takke af. De står tæt ved husmuren, og her står der også de blå skilla. Stedet lige ved nedløbsrøret er der hvor de første skilla springer ud hvert år. Det er derfor et elsket sted på dette tidspunkt. De breder sig også år for år, der hvor de kan lide at være, og det kan altså også være mellem fliser og sten. Skilla’erne er lige begyndt, så dem får jeg glæde af et godt stykke tid endnu.

Den lille våriris, iris reticulata, er så elegant. Den breder sig ikke særlig villigt hos mig, så jeg skal have lagt flere knolde til efteråret. Det er i efteråret, at forårets blomsterløg og -knolde skal planlægges og puttes i jorden. Men hvis man har købt forårsløg i potter, så kan de fint plantes ud i jorden, når de er afblomstret her i foråret. De kommer så igen til næste forår.

Den er ikke helt blå, nærmere bordeaux, men den hører til det tidlige forårs mørke blomster, så derfor skal den med. Det er helleborus eller påskeklokken, som den også kaldes. Stor og flot og også en af dem, der formerer sig til flere over tid.

Jeg tager lige en tur ud og nyder, for lige om lidt er det nogle andre, der skal nydes.