Værkstedsting

Lillejuleaften

I år har lejligheden på tredje sal været vært for lillejuleaften med den nærmeste familie. Coronaen har sat sit præg på os alle, og vi er heller ikke gået helt forbi i vores familie, så kram og knus sukker vi efter. Vi sætter derfor også stor pris på den festivitas, der nu kan lade sig gøre i disse tider. Lillejuleaften er en af dem. Vi blev otte, så det var indenfor rammerne.Jeg har pyntet og puslet meget op til til jul i år, og grønt har ikke overraskende været det gennemgående tema i november og det meste af december. Men når juledagene for alvor banker på, så er julens farve rød.

Lillejuleaftensbordet blev derfor rødt, dog med et tvist af rosa. Tallerkener og lys var røde. Menuen stod på risengrød, efterfulgt af juletapas på blå juleplatter.

Mellem lamperne over bordet blev der spændt et stykke ståltråd, hvorpå jeg fastgjorde mørkerøde amaryllis og rosa hyacinter. Hængende amaryllis er så fine, og de holder længe, hvis de bliver vandet i stilken. Læs mere om hvordan du kan gøre det i indlægget Årets juleborde. De rosa hyacinter er hængt op med ståltråd igennem det nederste af stilken. Løget er fjernet, men alligevel er de lidt kedelige nederst på stilken, så der har jeg lavet en krave af guldglimmerpapir for at skjule stilken.

(mere…)