Lathyrus kuller og Luktärts Festival
Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!
I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.
Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.
Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.
Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.
Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.
Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.
Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.
Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.
Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.
Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.
Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.
Totalt optur at møde Cecilia på messen og ikke mindst optur over at kunne så lathyrus allerede nu. Det har tidligere voldt mig store vanskeligheder, fordi jeg jo ikke kan flytte planterne frem og tilbage i samme omfang, som hvis jeg boede ved haven.