Anæmiske blodribs
Jeg driver stadig forårsgrene. Det er så godt for ens mentale sundhed i vintermånederne. Jeg eksperimenterer også med at tage forskellige sĺags ind til drivning, og nogle gange giver det overraskende resultater.
Det her er blodribs, Ribes Sanguineum, der i april/maj blomstrer med hindbærrøde blomster. Den er en af de tidlige blomstrende buske, så den er værdsat af samme grund. Den kan også tages ind til drivning, og den har nu stået 14 dage i et hjørne af gangen, hvor der ikke er så meget lys. Det er måske grunden til, at blomsterne er blevet hvide.
Der er i hvert fald ikke meget blodrødt over dem. Men de er meget smukke med de hvide blomster, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen, selv om det vist egentligt er en form for vanrøgt. De bliver taget alt for tidligt ind fra kulden, udsat for stærk varme og meget lidt lys.
Det er min erfaring at Ribes blomster altid bliver hvide når de drives frem på denne årstid, men jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men de er så fine alligevel
Ja, så er det nok bare sådan, og det er jo ikke så skidt. De er også meget smukke i hvid udgave
Fint med de hvite blomstene, men hvordan lukter de? Lukter de ikke vondt?
Jeg pleier alltid å ta inn magnolia, men i år har jeg også tatt inn rododendron, og de kommer også i blomst.
Ha en fin dag, hilsen Ingeborg fra fruhaldshage.blogspot.com
Nej de lugter ikke rigtig af noget, så dem kan man roligt tage ind i stuen.