Måned: februar 2017

Løg og knolde

Dorothealiljerne i fuldt flor

Dorothealiljerne, Leucojum vernum, hører til blandt mine mest elskede forårsløgblomster. De er så fine og elegante, og lige nu blomstrer de lystigt i have. De er trofaste og kommer igen og igen på steder, hvor de trives. De formerer sig flittigt på sådanne steder, og et af de steder hos mig er i bedet længst ud mod den stærkt trafikerede hovedgade. Trafikos, salt og andet skidt fra vejen betyder åbenbart ikke noget. Dorothealiljerne trives helt fint her, og det sætter jeg stor pris på, hver gang jeg går eller kommer.

De er ca. 20-30 cm høje og blomsterne er mere klokkeformede end vintergækker, og de er lidt senere på den.

For ca. 10 dage siden var de endnu i knop, og man kan allerede her se, at det er dorothealiljer. Knopperne er runde i modsætning til vintergækkernes spidse knopper og blade. De kan købes som løg, der lægges i foråret, men de kan også deles ligesom vintergækker.

Sidste forår var jeg på besøg i en fantastisk have ved Vordingborg, hvor der var meget store mængder af både dorothealiljer og vintergækker. Læs om den i mit indlæg fra sidste år eller besøg selv haven. Den har åben d. 11 marts, og du finder den blandt mine udvalgte begivenheder i kalenderen, hvor du kan finde masser af haverelaterede foredrag, kurser og plantemarkeder.

Blomster, Vinter

Røde farver i februarhaven

Temperaturen er nu på den rigtige side af den røde streg på termometret, og efter et par dage med en hvid snedækket have kommer februarfarverne igen tilsyne. Farver i haven er måske ikke det, man mest forbinder med vinter og februar, bortset fra de hvide vintergækker og gule erantis. De er højt elskede og svære at få nok af. Men der er meget mere end det. Det gælder bare om, at have det rette fokus. I dag har jeg fokuseret på de røde farver, og der er nok at vælge imellem.

Mine røde påskeklokker, helleborus, er endnu ikke sprunget endnu, men de er så fine, og jeg tager turen forbi dem hver dag, for at se hvor langt de er fremme.

Det varer også lidt før jeg kan hente rabarber ind fra haven. I mellemtiden beundrer jeg de små røde spirer i den mørke muld.

Krybende læbeløs, Ajuga reptans, betragtes af nogen som ukrudt. Hos mig er den et fint indslag enkelte steder i min græsplæne. Min græsplæne er iøvrigt præget af stor diversitet, og det har jeg det helt fint med. Jeg stikker mælkebøtter, når de blomstrer for at holde bestanden nede. Jeg fjerner også tisler, for de er ikke rare at gå på med bare tæer, og ellers bliver den bare slået med græsklipperen en gang om ugen i sæsonen.

Slangeskæg, ophiopogon, kaldes egentlig sort slangeskæg. Men jeg synes nu, at den har et rødt skær, og den er vældig fin også på denne årstid. I baggrunden kan man ane erantis, og de står godt til slangeskægget.

Det er snart marts, og så begynder det at gå stærkt derude. Lige nu går det i et adstadigt tempo, og det er nu heller ikke så dårligt, bare man har de rigtige briller på.

 

Værkstedsting

Et bord i lilla med forårsfornemmelser

Det er jo lidt tidligt med anemoner, men det er altså lidt svært at lade være med at købe dem, når de står der og frister på planteskolen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal jeg egentlig skal på en planteskole i februar. Det ved jeg heller ikke, men det er et vidunderligt forårsfix, og så dukker formålet helt naturligt op efterhånden som besøget skrider frem: Jeg skal da indkøbe materiale til gemalens fødselsdagsbord, og af samme grund kommer hornvioler i forskellige lilla nuancer og et par potter med vibeæg ned i kurven.

Det er ikke nogen rund eller stor fødselsdag. Men hvorfor ikke benytte chancen til at kreere et par dekorationer og få lidt forår ind i stuen.

På en runde i haven finder jeg frøstande fra høstanemoner og monarda. De er dekorative og har stærke stilke, som er fine til at stikke i en oasis. Jeg tager også lidt af græsplænemosset, som jeg har i så rigelige mængder. Det er godt til bunddække i dekorationerne.

Jeg plukker også en lille buket vintergækker og sætter dem i en grøn vase på bordet.

En lilla dug, lysegrønne servietter og lys i grønne skåle, så er bordet dækket og godtkendt af datteren.

Der blev ikke plads til vibeæg på bordet, men de kommer til at pynte i et andet indlæg.

Ture

Malmø i skarp sol og vinterkulde

I weekenden har jeg været en tur på Bornholm til familiefødselsdag, og på turen derover gjorde vi ophold i Malmø. Vi tog direkte fra arbejde fredag og til hotel Clarion. Det var et rimeligt godt bropas tilbud, så vi fik et værelse på 16. etage med udsigt over store dele af Malmø.

Værelset ligger næsten øverst i midterbygningen af de hvide huse. Det fantastiske solskinsvejr er fra lørdag morgen. Der var desværre ikke meget varme i solen, for der stod en hård sibirisk vind fra øst ind over byen. Vi skulle videre mod Ystad kl. 11, så der var ikke tid til så meget sightseeing. og da de fleste ting først åbnede kl. 11, besluttede vi  trods kulden at gå en tur i parken lige ved siden af.

Det er Kungsparken, og den er også et smukt syn i vintertøj med alle sine kanaler og søer. Det blev en frisk tur med røde kinder, og vi blev enige om, at her skal vi tilbage en dag i sommerhalvåret. Vi ville også have besøgt biblioteket, som er rigtig fint og interessant, men de åbnede først for sent. Det bliver næste gang.

Vinden havde ikke lagt sig, da vi skulle videre til Bornhom, men heldigvis lægger båden til i Rønne havn.

Vi havde lidt tid før festen, så vi kørte en tur på den anden side af øen, og her i Gudhjem havn var der gang i bølgerne. Vi skuede ud over havet, og havde det fint med at festen blev holdt i Østermarie og ikke på Christiansø.

Værkstedsting

Anæmiske blodribs

Jeg driver stadig forårsgrene. Det er så godt for ens mentale sundhed i vintermånederne. Jeg eksperimenterer også med at tage forskellige sĺags ind til drivning, og nogle gange giver det overraskende resultater.

Det her er blodribs, Ribes Sanguineum, der i april/maj blomstrer med hindbærrøde blomster. Den er en af de tidlige blomstrende buske, så den er værdsat af samme grund. Den kan også tages ind til drivning, og den har nu stået 14 dage i et hjørne af gangen, hvor der ikke er så meget lys. Det er måske grunden til, at blomsterne er blevet hvide.

Der er i hvert fald ikke meget blodrødt over dem. Men de er meget smukke med de hvide blomster, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen, selv om det vist egentligt er en form for vanrøgt. De bliver taget alt for tidligt ind fra kulden, udsat for stærk varme og meget lidt lys.