Lidt af hvert

Jul med Ernst 2016 og andet godt krea juletv

Julmedernst 2015

Nu er det snart tid til nye afsnit af “Jul med Ernst” på svensk TV4. Det sker på torsdag d. 8. december kl. 20, og der sidder jeg helt sikkert foran skærmen. Der står på deres programside, at næste program allerede er på tirsdag, men det er sidste års programmer, som bliver genudsendt. De nye starter på torsdag, og omtalen lyder sådan:

“Säsongsstart. Ernst sätter i gång med julpysslandet och gör julänglar av konservburkar och en ljusstake av flytspackel. Han skapar ett miniatyr julträd av en gammal gren som han dekorerar med olika grönsaker. Han rimmar en julskinka och gör olika sillar. Det blir även glöggfest på uteplatsen.”

På TV2øst er årets Kræmmerhusprogrammer begyndt. De kan streames ganske frit, og man kan også se de tidligere års programmer. Sidste år deltog jeg i de sidste to programmer med mine foldede bøger til juletræet og lammeørekugler. I år glæder jeg mig til at se Claus Pedersen fra Munkhus.com, som er med i de sidste to programmer med dekorationer og sikkert andet smukt fra hans hånd.

I år har jeg genset Lars Jon’s fire programmer Nordisk jul på DK4. Det er enkelt, nordisk og smukt, og der er gode idéer til pyntning med naturting, som kan omsættes til praksis. Hvis man har DK4 i sin programpakke er det lige til, men ellers kan man købe et månedsabonnement til 69 kr,, og så kan man streame programmerne. Det har jeg gjort. Her er et af indslagene med magiske juletræer, som kan ses uden abonnement.

Det var lidt inspiration til de mørke decemberaftener 😉

 

3 thoughts on “Jul med Ernst 2016 og andet godt krea juletv

  1. Hej Ina.Tak for at minde mig om Jul med Ernst……….er bare vild med den mand.
    Og har set rigtig mange udsendelser med ham.De viser også nogle fra sidste år på Fri…….men desværre meget sent.
    Bruger altid din blog når jeg lige skal opdateres om hvad der sker rundt omkring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield