Stadsparken i Lund
I weekenden var jeg på tøsetur i Lund med fokus på hygge, loppis, øko og have. Det var et tæt pakket program, der på den have-relaterede front bl.a. indeholdt Botanisk Have, Luktärtfestival i Rugerup og Bosjö Slot og park/haver. Jeg havde Stadsparken i Lund som et alternativ, hvis der skulle blive et hul i programmet. Det kom der så tidlig søndag morgen, da jeg vågnede et par timer før planlagt og før alle de andre. Ret træls eftersom, jeg også gik sidst i seng.
Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til parken. Jeg havde forstillet mig en nedslidt park, hvor der ikke var afsat midler til vedligeholdelse, da de sikkert også her havde total forskrækkelse overfor at have offentligt ansatte til noget som helst. Om det var det modsatte eller hvad grunden ellers var, ved jeg ikke. Men her blev jeg virkelig overrasket. Parken var super flot og velanlagt, og så var den virkelig vedligeholdt.
Der var flere helt nyanlagte partier i smukke farvesammensætninger i grå, lime og lilla.
Jeg gik rundt her meget tidligt om morgenen sammen med hundelufterne og løberne. Jeg tænkte, at hvis jeg boede i Lund måtte jeg anskaffe mig en hund eller begynde at løbe, så jeg kunne tage mig daglige runde i parken.
Det var ikke kun de nye partier, som var så flotte og velholdte. Det var hele parken og legepladserne og alt det andet. Min træthed forsvandt fuldstændig, og turen i parken blev et rent energiboost.
Jeg kan kun anbefale at tage en tur i parken, hvis du skal til Lund. Det ville bare væreså ærgerligt at gå glip af.
It looks like a lovely place to spend a summer afternoon. I think I remember Lund – even have family there…..must look it up!
Hej Ina.Tak for en smuk rundtur i Lund.Der har vi snakket om i flere år at besøge.
Smukke bede…………og de mandstro er jeg bare vild med.Har lige været en tur i London og en hel dag på Hampton Flower Show.
Viser en masse billeder derover fra. Og fik da også en mandstro med hjem.
Dejligt at blive så positiv overrasket over en by.
God søndag Knus Jette