Jeg har længe ville besøge Kornerupgård ved Roskilde, og så sent som i fredags, var der en af mine arbejdskollegaer, som lige havde besøgt stedet, og anbefalede det på det varmeste. Der skulle være en fantastisk rosenhave, og den har stået på min huskeliste de side 3 søndage, men jeg har ikke haft mulighed før i dag. Regnen har truet, men udstyret med gummistøvler i bagagerummet gik turen mod kornerup. Kornerup er egentlig mest noget,man kender fra trafikmeldingerne. Der er altid kø på Holbækmotorvejen ved Kornerup Å, så det var rart at få et andet billede på nethinden.

Det har jeg nu fået. Kornerup er noget med roser, mange roser.

En rosenhaven med hundredevis af navngivne roser. Jeg fik ikke lige noteret nogen af den, jeg nød bare synet, duftene og al den sirlige orden. På et tidspunkt, stod der Astrid Lindgren, og det var en jeg kunne genkende fra den hjemlige have. Det var lidt dejligt.

Lavendelhække omkransede de store rosenbede og de bidrog til det generelle sansebombardement af øjnene og næsen.

Der var små stier til andre rum, og en af de lidt hemmelige førte til tørrestativer. Her var der også roser i store doser, så mon ikke vasketøjet her dufter ekstra godt.

Haven var stor, så der var andet end rosenhaven. Der var store staudebede. Nogle godt etableret og nogle på vej, og så var der lige en sø, der grænsede op til haven med de store gamle træer.

Vi sluttede af af med en kop te og kaffe på terrassen. Udsigten her var der heller ikke noget i vejen med.

Haven på Kornerupgård har ikke regelmæssigt åben, men hold øje på hjemmesiden og i haveselskabets kalender, for den er absolut et besøg værd.