En kop forår til værtinden
Det er dejligt at få en hjemmelavet værtindegave. Det er også hyggeligt at lave dem selv, og en kop med forårsløg og frø til haven vækker helt sikkert glæde hos modtageren. Denne muselmalede fra loppebixen er beriget med blå perlehyacinter, som først lige er begyndt at springe ud, så de holder et stykke tid inde i stuen. Løgene kan graves ned i haven, når de er afblomstret, så de vækker også glæde næste forår.
Det samme gælder for koppen med vibeæg. De har en kort levetid indendørs, men kan også graves ned i haven bagefter.
Hvem vil ikke elske sådan en skøn kop med vibeæg.
En buket blomster fra haven er altid et hit. Det kniber lidt med udvalget på denne årstid, så jeg har taget lidt fra krukkerne med forårsløg og suppleret med birkegrene, solbærgrene og lidt fjer. Indpakningen er dagens avis, som jeg synes passer fint til farverne og det hjemmelavede look. Buketten er også beriget med en frøpose.
Det var et par forslag til overkommelige og nemme værtindegaver til påskens frokoster.
I morgen fortsætter Birgitte påsketemaet med plantefarvede æg på The little black house.
Uhhhh, den kop med mor og barn den kan noget. Et scoop vil jeg sige :-). Fine værtindegaver med masser af forår og langtidsvirkning.
Jeg tror også, at jeg må runde loppebiksen en ekstra gang. Der må være andre fede kopper til formålet 😉
Det ser rigtig hyggeligt ud og vil elske at få sådan en værtindegave. 🙂
Det vil jeg også selv, hvis jeg fik en tekop med forår i 😉
Rigtig gode gaver….. og så har jeg en rettelse til en af mine tidligere bemærkninger – den fine narcis, magen til den du har pakket ind i aviser !!! —– har alligevel overlevet i mit drivhus, løgene står lige nu med 4 blomster, så den er ikke så sart som jeg troede…. og godt for det.
Glæder mig til flere påske-posts.
Det lyder godt, så satser jeg på, at den også kommer næste år i min have. Jeg tror stadig, at det bliver sommerhushaven med det mildere klima 😉
Så inspirerende du er. Jeg så dit indlæg på FB og for i genbrugen. Fandt ingen fine kopper, men andre ting som kunne bruges til små dekorationer ude på haveborde og rundt omkring. Tak 🙂
Jamen, så har du bare en god grund til nogle flere besøg i de skønne genbrugsbikse 😉