Helligtrekonger og det sidste julebord
Det er Helligtrekonger i morgen, og det betyder traditionelt at julen er slut. Jeg har allerede julet af for nogle dage siden. Al pynten er lagt i kasser og pakket væk. Sådan tror jeg, at de fleste her i landet har det. Men her Helligtrekongersaften vil jeg fejre dagen med at spise de sidste finskbrød og peberkager. Det foregår nu helt fredeligt med voksdug på spisebordet og en kop te, imens jeg kigger på billeder fra årets sidste julefrokost med familien d. 29. december.
Det er stærkt inspireret af Fra frø til Blomst med hvid dug, ellekogler og små juletræslys i kageformer. Jeg har igen brugt de gamle juleplatter til sildetallerkener, og så er de hvide stofservietter rigtig fine til. Lige en advarsel. Man skal passe på, når lyset brænder ned. Mos kan godt brænde, selv om det er frisk. Gitte fra “Frø til blomst” har mindet mig om, at enden på lyset kan pakkes ind i staniol og afsluttes med en krave, så der ikke sker noget, når det brænder ned.
Nu er den sidste peberkage spist, og julen, som har fyldt meget hos mig og her på bloggen, er nu pakket pænt ned.
Godt nytår Ina 🙂
Det er et flot julebord du har dækket – god måde at bruge de gamle platter.
Det er nok ikke let at se på mine billeder, men jeg pakkede enden af de små lys ind i stanniol og lavet en lille krave, så de kunne brænde helt ned, uden at tænde ild i mosen.
God idé, så ved jeg det til næste gang. Der gik ild i det første, og så slukkede vi resten. Men en diskret staniolkrans vil løse problemet uden at skræmme.
Tak for inspirationen til bordet 😀
Jeg håber ikke at dine erfaringer med mos og nedbrændte lys afstedkom de helt store problemer 🙂 jeg har faktisk haft flere af de kunstige bloglys i år, der behøver man ikke at passe så meget på…. mærkeligt som man ændrer sig, for bare et par år siden ville jeg have afskyet alt hvad der var kunstigt, både blomster og lys…. men sådan er det åbenbart ikke mere.
Nej, der skete ikke noget dramatisk, som jeg skrev til Gitte. Vi sad jo ved bordet og kiggede på lysene, da der gik ild i det første lys, og så slukkede vi bare resten. Jeg har også et par af kunstige bloglys, men jeg kan ikke rigtig vænne mig til dem. Jeg kan stadig bedst lide de rigtige.
Jeg vil bruge staniol næste gang 😉
Et superfint julebord. Godt vi fik julet igennem, nu da der er et helt år igen. Heldigvis kommer der jo mange andre lejligheder til at lade kreativiteten blomstre.
Godt nytår
Birgitte
Ja, der skal nok komme kreative indslag både inde og ude. Det bliver heldigvis svært at undgå 😉