Årets første blomster fra haven
Det er årets første dag. Det er haveårets første dag. Jaaaah, nu starter det. Forventningerne, planlægningen, indkøbene og alle gøremålene. For et par dage siden, da jeg havde pakket julepynten ned, tog jeg også en tur rundt i haven. Jeg klippede lidt grene af til drivning. I min have er mirabellerne og kvæderne de første, som bliver lukket ind i stuen.
I dag sprang de første kvædeblomster ud. Der findes næsten ikke noget så smukt, som årets første blomster.
Jeg har endnu et par dage tilbage af juleferien, så måske bliver det også til et par dage i lænestolen med “Borte med blæsten”,
Godt nytår.
Godt nytår, Ina.
Dine kvædeblomster er så yndige, det er nu dejligt at have grene til drivning, her svømmer jeg i magnoliegrene efter snefaldet i november.
Hvad er det man siger: Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Magnolieknoper er bare så smukke 🙂
Jeg kunne også godt tænke mig en magnolie, men den ville få store udfordringer i min øst-forblæste have, så indtil videre ser jeg kun på andres, og så nyder jeg kvæden hjemme.