Jeg ved ikke hvorfor, at Jane Schul’s “Hvilken plante hvor” ikke har haft en plads på min bogreol før. Måske skyldes det, at jeg egentlig ikke vidste, hvad den kunne bruges til. Den er nu kommet i en 3. revideret udgave, og nu ved jeg det. Det er en uundværlig håndbog, når der skal anlægges nye bede, når der skal suppleres op i de gamle, og hvad skal man plante der, hvor planterne ikke trives. Den har afsnit med f.eks. lavallergene, giftige, og duftende planter eller planter som hjortene undgår. Planter til skyggebedet, til insekterne eller dem med smukke bladformer og farver. Bogen er også meget velegnet, når man kommer hjem med dagens indkøb fra plantemarkedet eller får en plante foræret, og så skal finde ud af, hvor i haven den skal plantes. For hvilken haveejer har ikke prøvet at komme hjem med den skønneste plante, som det første år trives helt fint med passende vanding, og de næste år skrumper ind, for til sidst at forsvinde helt. Nogle planter trives bedst i sol og sandet jord, andre i skygge, nogle i lerjord og nogle vil helst ikke have andre vækster for tæt på. Det kan være svært at finde ud af eller også ved man det godt, men prøver alligevel om det ikke går. Det bliver ofte til dyrekøbte erfaringer, for planter trives nu engang bedst under forhold, som ligner deres oprindelige voksested. Her er det at “Hvilken plante hvor” kommer helt til sin ret.

Bogen er opdelt i kapitlerne dyrkningsvilkår, egenskaber, årstiderne, blomster- og bærfarver, bladfarver og -former, vækstform og speciel brug. Der er beskrivende afsnit under hvert kapitel f.eks. om surbund, tørre og sandede jorde, spiselige planter, fuglevenlige planter og herunder lister med forslag til planter, som igen er opdelt i stauder, klatreplanter, sommerplanter, løg og knolde, træer og buske. Til sidst er der planteskemaer, og de helt uundværlige registre med både danske og latinske plantenavne. Bogen kan bruges på kryds og tværs med de mange indgange og lister, og det er genialt. Men som der også står i indledningen, kan bogen ikke stå alene. Der er ikke detaljerede beskrivelser af de enkelte planter, for så ville bogen blive alt for omfattende. Der må man ty til andre opslagsværker, og det er helt fint. Hvis jeg skulle komme med lidt konstruktiv kritik, så ville det være ønskeligt med det latinske navn efter det danske i registret bag i bogen. Hvis man ikke er helt stiv i sin plantelatin, så kan man komme til at kigge længe på listerne i de enkelte afsnit, som er opstillet alfabetisk efter det latinske navn efterfulgt af det danske. Men alt i alt er det et rigtig godt opslagsværk, som jeg absolut vil anbefale til håndbogshylden. Den står nu på min bogreol.

Jane Schul: Hvilken plante hvor. København : Politikens Forlag, 2015. 3. udgave. 377 sider, illustreret.