Så er ferien slut, og haven skal finde sin form igen. Jeg har været bortrejst og før det, var jeg også i sommerhuset på de fleste fridage. Det er man ikke i tvivl om, når man kommer ind ad havelågen. “Hold da op, hvor er her vildt. Det ligner min have” sagde naboen, da han var indenom i søndags. Han foreslog buskryddermetoden. Det kommer nu aldrig til at ske, for jeg vil hellere klø på og få haven på ret kurs igen. Jeg har melt mig ind i gruppen “alle os med dejlige haver med ukrudt” på facebook. Det giver en hvis ro over projektet.

Det er nu en god uge siden, at jeg kom hjem, og jeg arbejder mig stille og roligt energisk ned igennem haven. Dræbersneglene har ikke mere frit spil. De bliver jagtet hver morgen og hver aften. Indsamlet og delt i to og smidt langt væk over muren eller i en pose i skraldespanden. 10 dages intensiv jagt har nu mindsket dagens høst fra over hundrede til under halvtreds. De har også fået deres andel af byttet. Køkkenhaven er der ikke meget at hente i, ikke engang det selvkørende spinatbed har de skånet. De har fuldstændig spist den ellers temmelig hårdføre new zealandske spinat.
Længst nede i haven er bærbuskene og de bugner med solbær, ribs og hindbær. Tilgængeligheden er endnu ikke helt i top, men om et par dage kan der høstes uden at brændenælderne svirper faretruende rundt om næsen på en.

På plantebordet er der styr på duftpelargonierne. Her er der delvis skygge og planterne har klaret sig fortindeligt alene hjemme i det vekslende danske sommervejr. Det samme gælder med krukkehaven. Den har også stået delvis i skygge og med underpotter, og det har gjort, at de har undgået udtørring.

Når man lige så stille får fjernet ukrudtet kommer de skønneste planter til syne. Her er det en unavngiven sedum, som er meget smuk med sine røde stængler og rosa blomster i selskab med violfrøstjerne. Det giver energi til at fortsætte, så det vil jeg gøre 😉