Her for en god uges tid siden gik min ældste datter og jeg en tur i haven, og da vi nåede til køkkenhaven, sagde hun, at den lignede det forsømte forår. Det er jo noget af en hård dom at modtage over sin have. Men den er sandfærdig. Jeg er ikke rigtig kommet i gang med køkkenhaven i år p.g.a. hussituationen og sommerhusrenovering. Jeg har fået ordnet bedene omkring huset, så jeg kan nyde min have fra havestuen, og når jeg træder ud af bryggersdøren. Det er vigtigt, så jeg ikke straks bliver konfronteret med dårlig samvittighed. Men jo længere ned i haven man kommer, jo mere utæmmet er den. Jeg kan godt lide, at der er lidt vildt ind imellem, men i år er der mere end, jeg bryder mig om.

Helt uden gavn er sådan en forsømt køkkenhave nu heller ikke. Aspargesbedet fik jeg ordnet i foråret, så vi har smæsket os i lækre asparges helt til sankt Hans, hvor planterne skal have ro til at vokse, så der også er noget at tage af næste år. Der har også været masser af persille, purløg, vårsalat og andet, der har selvsået sig. Jordbærene har også givet lidt, og lige nu vrimler det med de hvide ananasjordbær.

Min skønne datter nøjedes heldigvis ikke med at fælde den hårde dom over køkkenhaven. Næh, hun tilbød at komme førstkommende fredag og luge og så i køkkenhaven, alt imens at jeg var på arbejde. Det tilbud tog jeg straks imod, og allerede samme aften(onsdag) fik hun tryllet jordbærbedet frem af skvalderkålsvildnisset og luget en gang ned igennem køkkenhaven. Jeg fik også selv lidt energi på projektet, og fik ryddet et stykke jord og sået dild, bønner og koriander.

Da jeg kom hjem fredag efter arbejde, var der luget endnu mere og sået kornblomster, jomfru i det grønne og flere sommerblomster. Her en uge efter spirer det lystigt derude, og der skal nok nå at komme masser af blomster og bønner i denne sæson også.
Man behøver altså ikke helt at opgive køkkenhaven/skærehaven/sommerblomsthaven selv om det blevet juli. Der er meget der stadig kan sås og plantes.