Dahlia’erne er i gang
Jeg er vild med de store skønne dahlia. De er egentlig lidt for vulgære, hvis jeg skal være helt ærlig. I hvert fald efter min sædvanlige smag. Men Dahlia eller geoginer, som de også kaldes, er nu fantastiske. De vokser fra en lille knold i foråret op til en op til 2 meter høj plante i august med et væld af store blomster. De er ikke helt så store endnu og ikke alle er sprunget ud. Her i slutnngen af juli er de første sprunget ud, og de næste er godt på vej.
Dahlia Selina har taget teten hos mig. Knoldene blev sat i potter i havestuen i starten af maj, hvor de stod til starten af juni. Derefter kom de udenfor i en zinkbalje til opbevaring indtil de skulle plantes ud i haven. Her i slutningen af juli er de sådan set ikke kommet videre. Zinkbaljen er flyttet hen i halvskygge, så de ikke tørster for meget her i ferietiden.
Det trives de egentlig ret godt med, og en af bonuseffekterne er, at dræbersneglene åbenbart ikke er så vilde med zinkbaljerne. Det er de ellers med dahlia generelt. Det er faktisk en af grundene til, at jeg ikke har fået dem plantet ud. Hvor skal jeg lige sætte dem, så de ikke er alt for udsatte. Nå, men indtil videre glæder jeg mig over dem, hver gang jeg kommer ind ad havedøren eller skal i skraldespanden, for her trives de jo godt.
Denne smukke dahlia, som jeg ikke er helt sikker på navnet på, vokser tæt på husmuren ved bryggersdøren. Det er en virkelig survivor. Knolden blev lagt i jorden for tre år siden, og nu skyder den op for tredje gang. Den har nu passeret den første meter, og står med masser af knopper. De sidste vintre har været milde, så det er nok årsagen til at den har overlevet i jorden udenfor. Hvorfor dræbersneglene ikke har spist den, ved jeg ikke. De har spist den anden overlever i bedet, og også de to andre dahlia, som jeg fik plantet ud i juni. Det enda på trods af en meget intensiv sneglejagt i netop dette bed. Men hver gang jeg har været et par dage i sommerhuset er de spist ned igen.
Jeg vil forsætte med at glædes over survivoren, og så tror jeg egentlig, at de andre får lov til at blive i zinkpotterne. Her er der flere artikler om Dahlia.
Så flotte dahlia du har! 🙂
Ja, dem som har klaret sig, er blevet rigtig flotte 😀
Åh, jeg elsker georginer, og det gør ikke spor at de er lidt vulgære. Det er det fede ved dem 🙂 Hos os kan dræbersneglene altså godt lide zinkpotter skulle jeg hilse at sige! Men dejligt at du har kunnet holde dine georginer i fred!
Øv, nu troede jeg lige, at jeg havde fundet en god løsning på dræbersnegle-dahlia problemet. Jeg har så bare været heldig. Det kan være, at de ikke synes, at der er så attraktivt i det hjørne af haven lige nu 😉
Helt enig i din betragtning. Egentlig er det på en eller anden måde lidt for meget – for larmende – men så på den anden side… Så er de altså skønne.
Jeg har i år kun mørke, røde, purpur og orange, og jeg nyder dem i fulde drag. Ikke i bedene (pga sneglene), men i krukker fordelt over haven.
De er altså uundværlige her i sensommeren :-))
Det er samme farveskala, som mine er holdt i i år. Selina er nok den lyseste af dem. Jeg vil heller ikke undvære dem nu. Dahlia og lathyrus er også de eneste, som jeg har forspiret i år. De er bare et must!
Hej Ina.Ja !!! jeg kan nu godt lide de smukke dahlia…….og her trives di både i bed og krukker.
Men jeg har heller ikke nogle dræbersnegle.
Her er alle mine sprunget ud.Og lyser dejligt op nu hvor roserne holden en pause.
Håber du kan have din i fred for sneglene.God dag knus Jette
Hvor er du bare heldig. En have uden dræbersnegle. Det gør altså unægtelig havelivet lidt lettere 😉