Exit Hønsegården
For snart 8 år siden begyndte jeg at leje et stykke af naboens jord. Det meste var en gammel hønsegård, så det blev straks kaldt Hønsegården. Jeg har nu aldrig haft høns der, men en skøn køkkenhave, skærehave, børnehave og et hyggeskur. Der er blevet luget, revet, sået, plantet, høstet og nydt i lange baner.
Det er slut nu. Naboen har opsagt lejemålet. Jeg skal være ude inden 1. april. Det skyldes den tidligere omtalte byfornyelse med nedrivning af en stribe ejendomme på Hovedgaden (og nej, jeg ved stadig ikke om mit hus skal nedrives. Lige nu er optionsaftalen forlænget til d. 1. juli, og så gider vi ikke snakke mere om det lige nu!)
I går så der sådan ud.
I dag fik jeg flyttet mine ting og ryddet op. Det var en sej omgang. Egentlig er det ok, fordi jeg ikke har så meget tid mere p.g.a. af sommerhuset på Møn. Sidste år blev en del af køkkenhaven omdøbt til Vildnisset, da jeg ikke kunne nå at gøre noget ved den. Det blev iøvrigt et skønt sted i haven. Men alt i alt er det fint nok, at jeg skal af med Hønsegården, selv om det er hårdt. Her kan du kan læse mere om Hønsegården og Hønsehuset. Jeg vil slutte af med et billede af skærehaven i fuldt flor. Tak for 8 vidunderlige år.
Alting har sin tid. Jeg husker hvor hyggeligt der var i hønsegården da jeg så din have sidste år. Især i og omkring huset havde du indrettet så hyggeligt. Det lyder som om det er et passende tidspunkt at sige farvel til den 🙂
Du har helt ret, alting har sin tid, og det er altså nu med Hønsegården, selv om det er meget vemodigt.