På Vestre Kirkegård i København ligger et gammelt familiegravsted for en gren af Klaus’ familie. Der var netop betalt for de næste fem år, fandt vi ud af, da svigermor døde for 1½ år siden. Hun skulle ikke begraves der, men hun betalte for det og for vedligeholdelsen. Klaus havde aldrig været der, for han vidste faktisk ikke at gravstedet fandtes. Men nu var det tid til at betale for vedligeholdelsen igen, så vi besluttede at bese stedet, inden vi tog beslutning om at forsætte betalingen.

Vestre Kirkegård er stor, så selv om vi havde oplysning om område, række og nummer, så gik der en rum tid, før vi fandt gravstedet. Det viste sig, at området var mest græs med få grave, og derfor var rækkenumrene svære at finde. Det var et sted, hvor folk sad og slappede af og nød solen. Et dejligt område af kirkegården. Selve gravstedet trængte til vedligeholdelse, og grunden til at vi havde overset det i første omgang, skyldtes at der kun stod et navn på gravstenen, selv om der skulle ligge omkring 12 personer. Vi havde alle navnene på gravstedspapiret, så vi havde forventet, at de stod der.

Sognepræst Julius Ifversen havde fået pladsen på stenen med både et flot portræt og al teksten.

Resten af de begravede var repræsenteret af en lille sten ved foden af den store med teksten “Familiegravsted”. Lidt underligt synes vi, men det var en anden tid, hvor nogen betød mere end andre, i hvert fald på gravstene. Stedet var nu rigtig fint, så vi besluttede at fortsætte vedligeholdelsen de næste par år.

Vi ville nu ikke betale for vedligeholdelsen, så en uges tid senere fik vi engageret et par yngre familiemedlemmer og drog afsted med hæksaks og beskærersaks til Vestre Kirkegård igen.

Nu kan vi se pastoren, og han kan igen skue ud over området.

Vi har besluttet at tage en familieudflugt til kirkegården næste sommer. En picnic kunne være rigtig hyggelig, men selve spisningen tager vi nok et nærliggende sted, for ikke at støde nogen.