Kartofler med ramsløg
Jeg er så heldig at være selvforsynende med ramsløg. Det har taget nogle år, for de vokser ikke naturligt i min baghave eller i krat og skov omkring mig. Jeg har prøvet at så ramsløg, og det blev ikke til noget. Jeg tror, at jeg gjorde det to år i træk uden held. Så prøvede jeg at købe nogle planter over nettet, men de blev heller aldrig til noget. Jeg skrev om det på bloggen, og en gang hvor jeg skulle til blogtræf, så havde Marianne fra Den helbredende have taget en tot ramsløg med til mig.
Det er nu den tot, som i løbet af et par år har vokset sig ganske stor, der forsyner mig med de skønne velsmagende ramsløg. Det er blevet til flere omgange med ramsløgspesto, som vi holder meget af. Men ramsløg kan bruges på mange måder.
I aftes blev det til ovnstegte kartofler med ramsløg.
Ingredienser:
1 bundt ramsløg (ca 20 blade)
olivenolie
1 kg kartofler
Skrub kartoflerne og del dem i kvarte eller halve alt efter størrelsen. Vend dem i olivenolie, salt og friskkværnet peber. Bag dem på bagepapir midt i ovnen i ca. 30-40 min. ved 180 grader. Imens renses og snittes ramsløgene. Når kartoflerne kommer ud af ovnen vendes de med de friske ramsløg og er klar til servering.
Vi fik ovnstegt citronlaks til, mums!
Grønne-opskrifter
Ramsløg !
Jeg elsker dem og har ledt og ledt efter dem i “min” skov 🙂
Er det så lenge siden jeg har vært innom =O Gratulerer med ny design på bloggen! Kjempefint og veldig ryddig og oversiktlig :-)) Her vokser ramsløken i store mengder på tomten. Noen år har jeg sendt planter rundt til store deler av landet :-))God vår!
Ramsløg er det bedste lige nu. Jeg har også prøvet at så uden held. For nogle år siden kom jeg til at grave nogen op i skoven – sig det endelig ikke til nogen – de står nu nede i “skovstykket”. For hvert år ser de bedre og bedre ud.
Det er rart at høre at du er afklaret omkring måske at skulle flytte. Det er godt at have den indstilling, at når én dør lukker åbner en anden. Det sparer en for mange ærgrelser. Måske flytter du lidt ramsløg til Møn så de ikke skal begraves under Netto 🙂
/Birgitte
Skønt med ramsløg, jeg måtte også efter det flere gange INDEN jeg fik succes med ramsløg i haven, og i år er de kommet fint frem 🙂