Et kvædegalleri
Min kvæde har optrådt adskillige gange her på bloggen, og nu gør den det igen. Den har ellers været truet med opgravning mange gange, fordi den står midt i et bed, som egentlig skulle være staudebed. Den er egentlig også ret kedelig, når den bare står der om sommeren med grønne blade. Men her om foråret med de skønneste orange-rosa blomster er den altså fuldstændig uimodståelig. Det bliver ugens galleri-indslag. Klik på billederne, så kommer de mere til deres ret.
Hej Ina
Smukke billeder – hviken farve, fantastiskt!
En dejlig aften herfra
Smukke billeder! Jeg syntes der er noget dobbelt over kvæder. På den ene side er den jo en lidt kedelig busk om sommeren – som du skriver. Og frugterne er jo næsten grimme. Men så på den anden side af vægtskålen, kommer der disse smukke blomster, den dejlige duft som frugterne har og den fantasiske gele man kan lave. Så for min del er der mest vægt på den positive side 🙂
Når jeg laver gammeldags æblekage bruger jeg gerne en enkelt af frugterne til at give lidt syrlighed til kagen. Især hvis man ikke har madæbler eller andre sorter med frisk smag.
Har oplevet den blomstre i november og december i år, men den seneste frost tog de sidste knopper. Busken blev gravet op og flyttet for 10 år siden og er nu 1,5 meter høj. Som “drivbusk” er den noget af det bedste, blomsterne på grenene holder længe i vasen hvis man tager dem før udspring.
Flotte flotte fotos!
bedst
Kjeld