Lidt af hvert, , , , ,

Smid ikke barnet ud med badevandet!

Jeg føler mig ramt. Uopmærksomhed fra min side har gjort, at nogle af min faste læsere og kommentatorer har været udsat for censur. Læsere og kommentatorer på en blog, er jo en væsentlig del af det, der gør bloggen til en blog, så det er IKKE sket med min gode vilje. Men ja, det er min skyld. Det her drejer sig om spam. Bloggen her er ligesom andre blogge plaget af spamkommentarer. En måde at minimere det på, er at sætte et spamfilter på, som filtrerer dem fra. Det har jeg også, og det har så sandelig været effektivt. I dag blev jeg gjort opmærksom på, at nogle kommentarer ikke bliver godkendt selv om de skulle. Jeg har nu gennemgået den sidste måneds 611 spamkommentarer, og af dem kunne jeg umiddelbart fiske 4 kommentarer op, som fejlagtigt var havnet der. Jeg beklager meget til Birgitte fra En landliggers dagbog og Anne Mette fra CuginaK. Her er en sommerbuket fra min have til jer. De kommentarer i spamfilteret, der er ældre end en måned, kan jeg ikke se.
buketten

Jeg vil gerne understrege med det her indlæg, at der ikke er censur på denne her blog. Alle meninger og kommentarer er yderst velkomne. Men spam er noget andet. Det skal selvfølgelig fjernes. Jeg bruger servicen Akismet til at tage sig af spamproblemet. Et plugin som kan downloades til wordpress. Det fungerer stort set fint, men man skal altså gennemgå sit spamfilter jævnligt/dagligt, for det kan være lidt for effektivt 😉