Det er jo derfor, man har dem i haven
Jeg føler mig rig, når jeg i januar kan gå i haven og hente blomster til vaserne. De skal lige have en uges tid i varmen, før de springer ud, men så har man også masser af gule blomster.
Det er jo derfor, at man har forsytia i haven. I hvert fald mig. Jeg er gennem årene kommet til at holde af gult i haven. Men den meget gule forsythia er hård for øjnene i forårshaven. Der er jeg mest til de sart gule nuancer, så forsythiaen er ikke en elsket busk på det tidspunkt. Senere på sæsonen går det helt fint med den gule farve, og i efteråret er den helt uundværlig.
Lige nu blive jeg varm og glad i låget, når jeg kommer ind ad min hoveddør, for på kommoden i entréen står der en vase fuld af grene med de guleste udsprungne forsythiablomster.
Ja, Forsythia er en dejlig busk, specielt i denne mørke tid. Jeg tror da også, jeg vil ud og hente et par grene til drivning i stuen 🙂
Hvor skønt at sige, mange tænker måske ikke over at det virekelig er en rigdom man har, forsythia siger mig bare så meget……..skøn dejlig gul farve som giver os lige det pift man har brug for i vinteren favntag.
god week-end fra grethe
Hej Ina
Jeg kan godt forstå du føler dig rig, for det ser jo skønt ud med blomstende grene i huset en grå og våd januar dag.
At føle sig rig i januar – det er ikke så dårligt endda…..smukt ser det ud med de spæde gule blomster :0)
Knus Dorthe
Jeg har heldigvis også udsprungne forsythia (hentet i haven) i en vase. Og det er virkelig rigdom! Og så kan jeg oven i købet også godt lide når busken blomstrer i april. Jeg synes bare den er dejligt gul 🙂