Der er nogen ting, som man bare aldrig får gjort, og det er ikke kun tiden eller lysten, som mangler. Det virker bare uoverkommeligt, også selv om det for andre ikke er noget særligt. At skrælde æbler er noget af det, som jeg bare aldrig får gjort.
Jeg har købt både æbledelere og æbleskrældere. Men æblerne kommer ikke igennem maskineriet alligevel. Det har så den desværre den konsekvens at æblekage ikke er noget, jeg gør det særlig meget i.
Men heldigvis har min bedre halvdel et andet forhold til æbleskrældning, så her kommer nogle gode tips til kunstens at skrælde æbler.

Klaus: Sidst jeg var på Møn forærede min gode ven Søren mig en pose æbler. De var egentlig tiltænkt postbuddet, men da de ikke var blevet afhentet som aftalt, tilfaldt de os i stedet. “Nå ja..” sagde jeg, “vi har også sådan en ælbeskrællemaskine derhjemme, den kan skrælle og tage kernehus ud når man drejer på et håndtag”.
Søren havde nu ikke meget til overs for sådan noget nymodens pjat og erklærede, at med den rette teknik, så kan man skrælle 3 æbler inden det første æble er kommet gennem maskinen. Hvorefter han hentede et æble, en skrællekniv og et lille skærebrædt. På under et minut tror jeg, lå æblet skrællet og udkernet, klar til kogning.
Den måtte jeg jo indrømme var svær at slå, så jeg har taget teknikken til mig og øvet mig på hele posen. Selv om jeg endnu ikke selv er nået op på helt samme niveau viderebringes teknikken hermed til æblekagens fremme.
Først skæres en dyb kegle ned i begge ender, så stilk og blomst fjernes sammen med en stor del af kernehuset.
Herefter skrælles hele æblet i en process.
Nu deles æblet på tværs i øvre og nedre del og de sidste rester af kernehuset kan fjernes.
Voila! Æblet er klar til kogning.
Og det er heldigvis blevet til adskillige æblekager i løbet af efteråret.

Mums.