En bid af paradis i november
Mit 2 år gamle paradisæbletræ kan nu levere æbler i stor stil. Det var vildt flot, da de hang på træet. Men det satte mandagens stormvejr en brat stopper for.
Onsdag morgen lå de alle sammen på jorden. I ugens løb har jeg ikke haft tid til at gå i haven, imens der var dagslys, så oprydningen efter stormen blev først her i formiddags. Paradisæblerne blev samlet i en kurv, og kan nu pynte ved bryggersdøren.
De er meget smukke og dekorative, men der er ikke meget paradis over dem, når man sætter tænderne i dem. Disse her er hverken bitre eller sure, men meget melede, og kedelige rent smagmæssigt. Nogle sylter paradisæbler eller bruger dem til gelé. Jeg ved ikke om denne sort egner sig til det. Jeg har ikke tænkt mig at prøve i år for tiden er ikke til det. Til gengæld er de meget smukke at have liggende i en kurv sådan en våd og kedelig novemberdag.
Måske er de melede fordi de ikke har fået vand nok? Vores Ingrid Marie æbler var i hvert fald ualmindelig kedelige og tørre.
Fine ser de ud – og man behøver jo ikke at lave noget af dem. Fuglene elsker dem helt sikkert 🙂
/Birgitte
Melede eller ej, de ser skønne ud som de ligger der i kurven ;o)
De er da ualmindelig skønne som de ligger der og glinser flot. Meget skønt billede du har taget, jeg håber de kan holde sig i kurven rigtig længe. 🙂
Hej Ina.Smukke røde paradisæbler.Min er små og gule og meget dekorative…..men jeg lader fuglene spise dem.Alle bladene er forsvundet på mit lille træ….men alle æblerne er der stadig.God aften Knus Jette
Hvor er de bare smukke! Jeg synes ikke altid man behøver at BRUGE tingene til noget. Det er da også fint at de bare er smukke – og kan blive til glæde for fuglene 🙂