Den sidste og den første rose
I dag har jeg ryddet op i haven, og sat de de sarte planter i vinterhi. De har lovet nattefrost flere gange i den kommende uge, og selv om prognoserne skulle slå fejl, så har jeg nu besluttet, at det må være på tide. Det er de sarte krydderurter som ananas- og solbærsalvie, citronverbena, rosmarin og stevia, som skal overvintre i havestuen sammen med agapanthus, pelargonier og lidt andet. Jeg fik også revet en del blade sammen fra græsplænen og terrassen. De er nu lagt som et beskyttende lag der formulder sig hen over vinter og forår i staudebede og køkkenhave.
Rosen Comte de Chambord bliver årets finaleindehaver på rosenfronten. Den har blomstret adskillige gange igennem sæsonen og lige smukt hver gang.
Juleroserne er til gengæld lige på nippet til at starte sin sæson. Der er mange knopper, som kommer til syne, når man løfter bladene.
Det er endnu usikkert om haven findes næste sommer. I onsdags kom der grønt lys fra kommunens side til, at der kunne laves lokalplan for området med henblik på nedrivning af blandt andet mit hus og have. Torsdag blev de første jordbundsprøver af grundvandet iværksat i vores have. Når lokalplanerne er udarbejdet i løbet af december, skal de i høring i 8 uger, så det bliver nok omkring marts måned, før vi måske får endelig besked. Derefter har vi 3 måneder til af flytte. Det vil sige, at vi højst sandsynligt bor her hele foråret, og måske endnu længere eller slet ikke skal flytte. Jeg har derfor besluttet, at arbejde videre i haven, som jeg ellers ville have gjort. Jeg har dog ikke lagt løg eller plantet nyt her i efteråret, og jeg har heller ikke sået stauder eller toårige. Men nu har jeg gjort haven vinterklar, og lige om lidt bliver den julestylet som altid. Det er jo processen og arbejdet, som er det givende ved havearbejdet. Lige nu sidder jeg i sofaen med computeren, og er øm i hele kroppen og veltilfreds efter en skøn dag i haven. Drømmene om næste års fantastiske have er jo også en vigtig faktor, men den må jeg prøve at håndtere på anden vis i år. Lige nu går det faktisk forbavsende godt, og jeg finder nok på noget at fordybe mig i, om ikke andet så fylder projekt sommerhus på Møn ret meget for tiden.
Det er triste udsigter – men godt du har en god følelse trods alt, det er vigtigt. Nu kan du bare vente og se hvad der sker. Lidt underligt må det være – held og lykke med det.
Det var da trist ikke at vide om man er købt eller solgt. Men flot at du tager det med sådan en stoisk ro! Så haven er gjort vinterklar og du kommer jo til at nyde foråret i den. Jeg håber, at den løsning du ønsker sker for dig.
Projekt sommerhus er også et spændende projekt.
Det må være underligt at have den usikkerhed vedrørende jeres hjem, men det lyder som om du har forliget dig med risikoen. Måske derfor at I købte sommerhuset? Det er dejligt at du kan koncentrere dig om det;)
Søndag var en skøn havedag, jeg nød det også og nu er det snart tid for mig at komme på julemarkeder;))
Jamen hold da op Ina…..der sker sørme da noget i dit boligliv.
Fantastisk med den renovering I er gået i gang med på Møn…..jeg glæder mig meget til at følge med i jeres projekt. Minder fantastisk lyder det med lokalplanen der står og banker på døren…….det må være noget af en mundfuld at sluge.
Vejret i søndags var helt vildt fantastisk også her og havemusklerne blev rørt lidt igen…..skøn fornemmelse ;0)
Sikke en usikkerhed, men du lyder fattet, og tingene går jo nok, hvis ikke du kan beholde hus og have, får du helt sikkert et endnu bedre sted at udfolde dig. Og som du skriver er det jo prosessen med havearbejdet og drømmene der er det vigtigste.
Knus
Hej, super fin blog du har. Jeg har ikke så meget for stand på blomster og planter. Men jeg synes nu alligevel, at det er så hyggeligt! Jeg har ingen have, men jeg har en stor altan, hvor der er masser af plads til fine krukker med blomster. Jeg fik plantet en masse i forår, som har blomstret hele sommeren og det meste af efteråret, men nu hvor det er blevet koldere, er de hele visne. Nu kommer mit spørgsmål til dig, hvad kan man plante her om vinteren? Jeg vil så gerne have lidt grønt derude 🙂 Jeg har lidt overvejet disse fra Plantorama. Har du nogle erfaringer med dem?
Hej Fie
Hvor er det skønt med din altanhave. Man kan gøre meget, og med de rigtige ting i krukkerne, er der altid noget skønt at se på. Jeg kan ikke se af dit link til plantorama, hvilke planter, det er. Men det med haven i krukker om vinteren afhænger meget af vejret. De sidste par vintre har der været meget lange perioder med frost, som har taget livet af mange gode stauder. Jeg har selv buksbom og forskellige slag gran og andre stedsegrønne i mine krukker nu. Du kan også tilplante dem med forårsløg. Det kan nås endnu, og de klarer frosten fint. Iøvrigt har Signe Wenneberg udgivet en ny bog “Altanen – din have i højden“, hvor der helt sikkert står meget mere end jeg ved om altanhaver 😉