Værkstedsting

Bogjuletræ og forberedelser

Nu skal vi for alvor i gang med pynteriet, og på opfordring kommer her en vejledning til at folde bogjuletræer.
havebog
Her er en nem printvenlig vejledning til Bogjuletræet. Sidste års indlæg om bogjuletræer kan ses HER.

Hvis man hører til de velforberedte overskudsmennesker er d. 30. november sikkert en skøn dag, hvor man kan hygge sig med de sidste småting før advent og 1. december. Jeg elsker julen, julemåneden og alt, hvad der hører til. jeg ved ikke, om jeg også ligefrem elsker julens deadlines, men det er sikkert som ammen i kirken, at mine juleforberedelser foregår i sidste øjeblik. Det er sjovt, kreativt, hyggeligt og meget travlt, og så er jeg vanvittig stolt bagefter. I dag er en af disse dage. Kalenderlys, adventskrans, adventsgaver og ikke mindst chokoladejulekalendere til mand og børn skal jeg liiige have fikset i løbet af dagen. Det er også nødvendigt med en tur til Møn for at se på byggeriet. Jeg kunne selvfølgelig skrue ned for ambitionsniveauet, men det gider jeg heller ikke, og i morgen eftermiddag når adventskransen tændes i skumringstimen, og jeg sidder med et glas gløgg i hånden, så er alt jo skønt.

Hvis du også mangler sidste øjebliks inspiration, så er her links til tidligere indlæg om  adventskranse,  julekalendere, kalenderlys,