Opskrifter,

Kanelbullens dag i dag

I dag skal der bages kanelbuller. Det er nemlig kanelbullens dag. Den underlige stavemåde skyldes, at der er en svensk tradition, men her i huset er vi lidt svenskofile, så i eftermiddag står den på kanelbullebagning.
kanelbuller
Her er en opskrift frit oversat fra det svenske Hembakningsråds opskrift:

Ingredienser:
75 g gær
5 dl mælk
1,8-2 liter hvedemel
200 g smør
2 dl sukker
2 æg
1 tsk. salt
1 spsk. kardemomme

Kanelfyld:
100 g marcipan
100 g smør
1  1/4 dl sukker
2  1/2 spsk rasp
1 spks vand
1 spks kanel

Pensling og drys:
1 æg
1 knivsp salt
1/2 tsk vand
perlesukker

Ingredienserne skal helst have stuetemperatur. Rør dem sammen med en røremaskine eller ælt dejen godt igennem. Lad den hæve ½ time ved stuetemperaur. Imens røres fyldet sammen. Efter hævning deles dejen i to, og hver klump rulles ud i rektankulære stykker. Fyldet smøres på, og dejen rulles nu sammen til en lang rulle, som skæres i stykker på 2-3 cm og lægges på en bageplade med bagepapir. De efterhæfter 20-30 min. Sæt ovnen på 250 grader. Æg, vand og salt piskes sammen og pensles på bollerne. Til sidst drysses de med perlesukker og bages i 7-8 min. midt i ovnen.

Velbekomme 🙂