I maj måned sendte Gitte fra bloggen Fra frø til blomst mig nogle forspiringer af denne et-årige pileurt, Persicaria orientalis vulcano.
Det var et par små tynde ca. 10 cm høje spirer pakket ind i våd køkkenrulle. Jeg havde godt nok min tvivl om deres overlevelse, men de kom straks i potter, og jeg skal da lige love for, at de har vist sig levedygtige. De blev plantet ud i haven i juni i et bed, hvor der manglede lidt fylde. De har klaret sig fint i den tørre sommer og er nu ca. 1½ meter høje og har busket sig godt. De er meget smukke med deres lyserøde rævehaler, der svajer i vinden. Den er et-årig, så jeg skal have taget frø fra den, så jeg kan så den til næste forår. Den skulle nu også være villig til at selvså sig, så det kan være, at jeg allerede nu har sikret mig, at den dukker op i haven næste år.
Du kan læse mere om den på Gittes blog Fra frø til Blomst.
Lathyrus i fuldt flor igen
Jeg elsker lathyrus. Hvert år forspirer jeg indendørs og planter ud i krukker og bede, når chancen for frost er minimal i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.
I år er de fleste plantet i krukker, og det har været en blandet fornøjelse. De havde det fint og begyndte at blomstre før ferien. Men så var det, at jeg tog på tre ugers ferie, og det blev en af de varmeste somre i flere år. Jeg havde hyret en ferievander, men hun vandede ikke så ofte, som det egentlig var nødvendigt under en hedebølge, og der blev heller ikke plukket blomster. Jeg er glad for, at der overhovedet blev vandet, for ellers var ærteblomsterne helt døde. Men resultatet i starten af august var, at der var ingen ærteblomster og hovedsageligt visne blade. Jeg var tæt på at smide det hele på komposten, men gav dem en chance og klippede alle ærtebælgene af og nogle af de visne blade. De er så blevet nurset med vand og gødning i 3 uger, og nu kviterer de med masser af blomster og grønne blade. Ovenover er det Lathyrus Navy blue.
Det her er Lathyrus Buccaneer, som stadig er lidt nøgen forneden, med hvad gør det, når toppen ser sådan ud.
Min erfaring er derfor, at man ikke skal opgive, selv om man har glemt at klippe blomsterne af i 3 uger og planterne ser nærmest døde ud af vandmangel. De kan godt komme sig alligevel 😉
Livstegn i haven efter ferien
Jeg har været væk fra haven i tre uger under en hedebølge, og det kan ses. Der er tørt og en del planter har det ikke godt eller er helt døde. Jeg plejer ikke at kunne holde ud at være på ferie mere en en uge ad gangen, så jeg har ikke oplevet haven så medtaget efter en ferie før. Jeg har også været et par dage om at komme ud og gøre andet end sjatvande lidt med vandkanden. Det lokale vandværk er under ombygning, så vandtrykket er meget lavt, og vi skal spare på vandet. Vanding med slange og spreder er ikke god latin lige nu. Heldigvis begynder der at komme noget fra oven af i disse dage, så det er velkomment med regnvejrsdage. Tirsdag fik jeg taget mig sammen efter et par handlingslammede dage og fik klippet lidt visne toppe af, og i går fik jeg fjernet nogle af de helt døde planter. Det hjalp på helhedsindtrykket. Det visne look blegnede, og der kom fokus på farverne og livet i haven igen, i hvert fald set med mine øjne.
Den røde kvan er gået i blomst, og det er insekterne vilde med.
Den er snart halvanden meter høj og står sammen med selvsået dusksalvie, dagliljer, sankthansurt og den amerikanske blærespirea “Diablo”. Et bed i sol det meste af dagen, men det har klaret sig fint uden vand.
Purpursolhattene er også rigtig gode til tørt vejr. Lige her på billedet er der ikke så mange indsekter, men ellers er de velbesøgt af bier, svirrefluer og sommerfugle.
Køkkenhaven er en noget blandet fornøjelse at komme hjem til. Men på den positive side er bønner og squash. De er varmeelskende, og der er rigeligt af begge dele, så helt galt er jo ikke 😉