Det er knastørt, så den spåede regn i nat er meget velkommen. Jeg piskede rundt i haven her til aften for lige at få ordnet lidt før regnen kommer. Jeg skriver lidt, for jeg er håbløst bagud med al ting, så at sige “det sidste før regnen kommer” ville være helt hen i vejret. Det med at være håbløst bagud med haven på denne tid, er nu nærmest en årlig tilbagevende tilstand. Ukrudtet har overtaget visse steder, jeg mangler stadig at plante en del af de forspirede sommerblomster ud, jeg har ikke fået sået det jeg havde planlagt og så videre….
Men så er det, at jeg lige pludselig opdager, at den første pæon er sprunget ud! Nu er alt andet bare ligemeget for pæoner er bare noget af det mest fantastiske i haven. Deres skønhed overdøver alt det andet. Pyt med ukrudt, lus og visne planter. Jeg ved ikke hvor længe jeg faldt i dvale foran pæonen, men til sidst blev jeg så fattet, at jeg gik ind og hentede kameraet og fik taget et par billeder.
Der er jo heldigvis flere på vej, så det bliver nok til en del beundring i den kommende tid, og der kommer sikkert også flere billeder på bloggen 😉
Om haveliv og kreative sysler med naturens guld
Hej Ina.Kan godt forstå at du faldt i dvale over dine pæoner.Mine bonderoser og pæoner har været igang i 14 dage nu.Idag var det også den hvide der var sprunget ud.Jeg har 5 forskellige pøoner,og de rosa dufter så skønt.God aften knus Jette
Lad det bare regne med fotos af pæoner. Absolut min yndlingsblomst i juni. En af vores er også sprunget ud, men den gemmer sig genert omme bag ved akelejerne. Det er nemlig første år den plante blomstrer og stor er planten ikke. Det er lige før at blomsten er større 🙂
Iøvrigt kan vi vel igen konstantere, at foråret er alt for kort – eller at vi skulle have fri fra arbejde marts -maj 😉
/Birgitte
Kære Ina
Sikken glæde. Det er jo lige det du beskriver. Den ubetingede glæde og nydelse med blomsterne og så pyt med resten. Jeg smilede stort da jeg læste dit indlæg, for jeg er også bagefter med ting og sager, men der er jo ALTID noget man gerne ville have nået. Er det ikke sandt?
Nyd det og hav en god dag! Forhåbentlig siler regnen lige så stille. 🙂
Ja de skønne pæoner kan helt slå benene væk under én og man glemmer let tid og sted i skønne lyserøde juni ;0)
Knus Dorthe