Det flammende tulipanbed
For et par år siden etablerede jeg et orange bed. Det stikker lidt ud i forhold til resten af haven. Jeg har plantet en ligusterhæk på tværs af haven, og det er bag denne, at det orange bed ligger. Her var det meningen, at de orange og pink blomster skulle give denne del af haven et flot og flammende bed.
Jeg har lagt en del tulipanløg, og jeg skal love for, at der er knald på farverne lige nu. Det er meget orange. Lidt mere pink ville nok ikke skade, så det må være efterårets tilføjelse, når der skal lægges tulipanløg.
Her er en rigtig flammende en af slagsen. Det kunne være Parrot King, som jeg har lagt i bedet.
Det her er i helt sikkert Prinses Irene.
Det her må være Banja Luka. Den bliver op til 60 cm høj, så den fylder meget i bedet.
En unavngiven, men meget velkommen pink.
Det er et flot bed lige nu. Præcis sådan som det var tænkt. Det fungerer desværre ikke sådan resten af sæsonen, for jeg har fået anlagt det undet et meget stort ahorntræ, og det dræner bedet, så det er et meget tørt bed om sommeren. Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg plantede det til med stauder. Sidste sommer så det meget trist ud. Det skal være tørketålende planter, som kan klare sig i halvskygge, så jeg må ud og shoppe 😉
Hej Ina
Lige til at blive i godt humør af 🙂
Og solen skinner noget uventet lige nu…
Du må have en dejlig dag!
Det er i hvert fald flot lige nu. Jeg pønser selv på at lave et multifarvet tulipanbed til efteråret. Dit er dejlig inspiration!
Så vakre tulipaner du har! De finnes i så mange flotte farger, men jeg får de ikke til å blomstre igjen. Så jeg har gitt de opp 🙂
Men det er hyggelig å kunne nyte dine!
SÅ lækkert – orange er nu også godt må jeg erkende ;0) Hvilken kærkommen mulighed for at tage lidt rundt på planteskoler Ina…..det er altid skønt at skulle planlægge et nyt bed ;0)
Knus Dorthe
Det ser rigtig godt ud nu, og det er da herligt med den udfordring at skulle lave det perfekte tørre bed til senere på sæsonen.
Hvor er de kønne, og god inspiration til mig – som skal ud og shoppe orange…… mon det også bliver til orange priser….. næææh, vel
Hej Ina.Ja! der er godt nok knald på farverne hos dig.Synes ikke jeg har nogle steder sådanne farver passer ind.
Men Jeg elske jo også at lave nye bede,og så vælger jeg farver der passer til resten af haven God aften til dig knus Jette